16 Sep 2019  

KBH: Let skyet, 15 °C

Ophæv lognings-bekendtgørelsen nu!

Blogs

Claus Juul
Chefjurist hos Amnesty International i Danmark.
Født i 1960. Cand.jur fra Københavns Universitet. Startede sin juridiske karriere som embedsmand i Socialministeriet og Indenrigsministeriet. Har også været juridisk rådgiver i Dokumentations- og Rådgivnings Centeret Om Racediskrimination og Dansk Flygtningehjælp. Siden 2005 chefjurist hos Amnesty International i Danmark. Hans arbejde tager udgangspunkt i dansk rets forhold til de internationale menneskerettighedskonventioner og omfatter flere områder, som alle har at gøre med borgernes retssikkerhed. Herunder terrorlovgivningen, bandepakker og lømmelpakker. Arbejder også med spørgsmål om børns rettigheder og udlændingelovgivningen.
Blogindlæg af Claus Juul
lør. 15. dec - 2018
ons. 06. jun - 2018
man. 13. nov - 2017
man. 25. sep - 2017

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 27. august, 2019, 07:34:20

Ophæv lognings-bekendtgørelsen nu!

På trods af at EU-domstolen i flere domme har erklæret EU’s logningsdirektiv for at være ulovligt, så har skiftende justitsministre siddet dommen overhørig. Danmark er fortsat med at registrere alle borgeres internettrafik.

I midten af august meddelte Rigsadvokaten, at man ville berostille alle sager, hvor teledata indgår som beviser – betydelige eller afgørende bevismidler – i straffesager.

Kan et retssamfund leve med, at myndighederne tager chancer med borgernes krav på en retfærdig rettergang? 

Hidtil har retsvæsenet i høj grad behandlet teledata indsamlet fra telemaster over hele landet som beviser på linje med DNA og fingeraftryk. Man har truffet afgørelser i blind tillid til disse teledata. Nu viser det sig, at der kan være fejl – både i de rådata, som man får fra “masteejerne”, og i det system, som politiet benytter til at bearbejde de indsamlede rådata.

Rigsadvokatens beslutning om at stoppe al brug af teledata i straffesager er derfor det eneste rigtige skridt. Det burde være sket for længst, men bedre sent end aldrig. At fortsætte med at benytte bevismidler, som er behæftet med så stor usikkerhed, indebærer en risiko for justitsmord, som er helt uacceptabel i et retssamfund. 

Forstyrre valghandling?

I Danmark har vi, borgerne og myndighederne og Folketinget og domstolene, forsikret hinanden om, at vi lever i den bedste af alle verdener – når det kommer til at få en retfærdig rettergang og blive dømt af troværdige, ukorrupte domstole. Nu viser det sig, at vi af rent tekniske årsager befinder os i en situation, hvor der kan være afsagt forkerte domme over uskyldige mennesker.

Hvad mere er: Det viser sig også, at anklagemyndigheden og politiet har kendt til problemet siden begyndelsen af året – men at man valgte at vente med at orientere Folketinget og offentligheden til efter valget, fordi man ikke ønskede, at det skulle “gribe forstyrrende” ind i valghandlingen. 

Det står hen i det uvisse, hvad det var for “forstyrrelser”, anklagemyndigheden ønskede at undgå. Mente Rigsadvokaten virkelig, at det var bedre at lade straffesager behandle ved domstolene, selv om man vidste, at der var risiko for justitsmord? Kan et retssamfund leve med, at myndighederne tager chancer med borgernes krav på en retfærdig rettergang?

To måneder

Nu – hvor det har vist sig, at der var fejl, ikke bare ved politiets system til at behandle de indkomne data, men også ved selve de rådata, som politiet modtog fra “masteejerne” – har Rigsadvokaten besluttet at berostille alle de sager, hvori indgår teledata. I to måneder. To måneder!!??! Det forlyder, at der kan være tale om op til 10.000 sager, som skal gennemgås, måske genoptages – og så vil Rigsadvokaten holde en pause i benyttelsen af teledata i to måneder. 

Realiteten er, at Danmark i en årrække har benyttet logning af borgernes færden på internettet, af deres fysiske færden, hvem de kommunikerer med – alle borgere, hele tiden – uden antydning af konkret mistanke. Netop denne helt vilkårlige registrering af alle borgeres internettrafik – millioner af borgere, mod hvem der ikke er den ringeste mistanke om kriminalitet – har fået EU-domstolen til i flere domme at erklære EU’s logningsdirektiv for at være ulovligt – i strid med retten til privatliv.

Sverige og Irland er blandt de lande, som straks rettede ind og ophævede den generelle, vilkårlige overvågning af borgerne. Der er således ikke tvivl om, at den danske logningsbekendtgørelse er ulovlig og skal ophæves. 

Retten til privatliv

Den tidligere justitsminister, Søren Pape, bestred da heller ikke, at logningsbekendtgørelsen var i strid med frihedsrettighederne – retten til privatliv – men sagde, at Danmark var nødt til at bevare den retsstridige ordning af hensyn til kriminalitetsbekæmpelsen. Først, når EU-kommissionen var “kommet med noget”, kunne vi se på at ophæve logningsbekendtgørelsen.

Amnesty International har – sammen med en række andre organisationer og IT-specialister – opfordret skiftende justitsministre til at undersøge, hvordan det går i de EU-lande, hvor man ikke længere logger al internettrafik – for eksempel Sverige og Irland. Har de mistet evnen til at bekæmpe kriminalitet? Næppe.

Nu, hvor politiet og anklagemyndigheden – og domstolene – under alle omstændigheder er tvunget til at bekæmpe kriminalitet uden brug af teledata de næste to måneder, skal der lyde en opfordring til justitsminister Nick Hækkerup: Ophæv logningsbekendtgørelsen! Nu. Uden omsvøb.