17 Jun 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 16 °C

USA bruger dollarens dominans til økonomisk krig

Blogs

Carl-Aage Jensen
Civiløkonom og marxist
Uddannet murer, ingeniør og civiløkonom. Har gennem mere end 30 år været aktiv i den kommunistiske bevægelse, specielt i forhold til økonomi.
Blogindlæg af Carl-Aage Jensen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 01. marts, 2019, 07:00:35

USA bruger dollarens dominans til økonomisk krig

Interne amerikanske regeringsdokumenter, som Wikileaks offentliggjorde i slutningen af januar, afslører, hvordan USA med egne ord bruger "økonomisk krigsførelse" mod udenlandske regeringer, der forsøger at forfølge en uafhængig vej.

Situationen i Venezuela er skærpet.  Rygterne har sviret om et militært angreb fra USA's side i forbindelse med leveringen af den såkaldte nødhjælp. En militær invasion er også et normalt næste skridt fra USA efter fleres års økonomisk krigsførelse.

Venezuela er det land, som har de største oliereserver i verden, men derudover har landet også store reserver af en lang række andre råstoffer.

Siden Hugo Chávez' død i 2013 har USA – først under Obama og siden Trump – stort set stoppet for, at Venezuela har kunnet få finansiering til import af fødevarer til landet. Blandt andet har internationale banker stoppet for betaling i dollar foretaget af venezuelanske banker.

Venezuela er det land, som har de største oliereserver i verden, men derudover har landet også store reserver af en lang række andre råstoffer. Venezuela har satset på udvinding af sine råstoffer, men er dermed også blevet afhængig af import til at dække befolkningens behov. Og til import af varer kræves dollar, som er den altdominerende valuta på verdensmarkedet.

I følge "Unit Economic Debates" har USA's finansielle boykot kostet Venezuela op på mod 22 milliarder dollars inden Trump indefrøs yderligere 25 milliarder i januar. USA's boykot er derfor en væsentlig årsag til den krise, landet befinder sig i nu, selvom USA og andre giver Maduros politik skylden.

Afsløringer fra Wikileaks

Interne amerikanske regeringsdokumenter, som Wikileaks offentliggjorde i slutningen af januar, afslører, hvordan USA med egne ord bruger "økonomisk krigsførelse" mod udenlandske regeringer, der forsøger at forfølge en uafhængig vej.

USA bruger sin magt til at få organisationer som Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD til at nægte eller helt begrænse lån. Samtidig bruger USA det faktum, at dollaren er en verdensvaluta, som andre lande har brug for, til at lægge pres på dem for at få dem til at støtte sanktionerne.

USA's økonomiske krig mod Venezuela har to klare formål:

På den ene side ønsker USA, at landets store virksomheder får adgang til naturressourcerne i Venezuela. Trumps sikkerhedsrådgiver John Bolten har udtalt til Fox Business, at "det vil gøre en stor forskel for USA økonomisk, hvis vi kunne få amerikanske olieselskaber til at investere i og producere fra Venezuelas oliekapacitet".

På den anden side bygger dollarens dominans siden oliekrisen i 70'erne på en aftale mellem USA og Saudi Arabien, som sikrer, at olie netop handles i dollar. Det understøtter, at dollaren også bruges som handelsvaluta på andre områder. USA's underskud på handel med andre lande betyder derfor ikke så meget, når over 60 procent af verdens landes valutareserver holdes i dollars, som de gør i dag.

Alternativer til dollaren

Venezuela har, siden Hugo Chávez kom til magten, forsøgt at finde alternativer til dollaren som international handelsvaluta, hvilket selvfølgelig vil undergrave dollarens dominans.

Irak og Libyen forsøgte det samme, inden de blev udsat for økonomisk boykot og siden militært angreb fra USA og dets alliance.

Kilder: Artikel i MR Online, Unit Economic Debates

 

Nyeste blogindlæg