06 Aug 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 17 °C

Nogle banker er for store til at være private

Blogs

Carl-Aage Jensen
Civiløkonom og marxist
Uddannet murer, ingeniør og civiløkonom. Har gennem mere end 30 år været aktiv i den kommunistiske bevægelse, specielt i forhold til økonomi.

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Lørdag, 29. februar, 2020, 07:00:35

Nogle banker er for store til at være private

De negative renter understreger endnu en gang behovet for, at det danske samfund får en statsbank, hvor almindelige mennesker kan have deres penge stående uden at skulle betale renter eller frygte for, at banken går fallit.

Jyske Bank har sænket beløbsgrænsen til 250.000 kroner for, hvornår kunderne skal betale renter (negativ rente), når de har penge stående i banken.

De negative renter står i skærende kontrast til, at det danske samfund over de seneste 40 år har arbejdet massivt på at få folk til at have deres penge stående i banken. 

På sin hjemmeside oplyser banken, at “det betyder, at man kan have 250.000 kroner stående på sin NemKonto uden at betale negativ rente. På øvrige konti betaler man negativ rente af alt indlån. På indlånskonti til børn samt børneopsparing er grænsen dog 100.000 kroner.”

Nemkonto er den konto, som vi automatisk får indbetalt ydelser fra det offentlige på, ligesom mange også har den som lønkonto.

I samtlige danske banker er der ifølge Nationalbanken 701.000 personer, som vil blive berørt af den nye beløbsgrænse, hvis de andre banker følger Jyske Bank. Og det forventes, at mange banker vil følge Jyske Bank og sætte beløbsgrænsen ned.

Jyske Bank anfører, at årsagen til, at de har indført negative renter, er, at de har fået mange penge sat ind på indskud, samtidig med at de selv skal betale renter for at have penge stående i Nationalbanken. Jyske Bank vil derfor heller ikke afvise, at der vil komme yderligere stramninger, hvis det lave renteniveau fortsætter.

Masser af fri kapital

Når Nationalbanken opererer med negative renter, er det for at animere bankerne til at låne pengene ud i stedet for at have dem stående i Nationalbanken.

Problemet er imidlertid, at der er masser af fri kapital i den finansielle sektor, som ikke kan finde ny produktion at investere i, hvorfor meget kapital bliver investeret i bestående værdier, så priser på aktier og ejendomme og andre aktiver bliver presset i vejret. Den meget fri kapital er også baggrunden for, at den finansielle sektor har været så villig til at låne ud til forbrug.

På trods af det opfordrer Jyske Bank sine kunder til at investere pengene i forskellige investeringsprodukter for at undgå de negative renter.

De negative renter i bankerne er et tegn på krise for Nationalbankens strategi, som den deler med andre nationalbanker i EU. Den svenske nationalbank har derimod taget konsekvensen og droppet negative renter.

Kritik fra Forbrugerrådet

De negative renter i bankerne står i skærende kontrast til, at det danske samfund over de seneste 40 år har arbejdet massivt på at få folk til at have deres penge stående i banken. I dag kan man for eksempel ikke få et almindeligt job, hvis ikke man har en lønkonto. De elektroniske betalinger kræver jo også, at folk har penge på en konto.

Derfor er Jyske Banks tiltag også blevet mødt med kritik fra Forbrugerrådets blad Tænk og fra Ældre Sagen. På den ene side bliver vi tvunget til at få penge indsat på vores konto i banken, og derefter skal vi betale til de private banker for at have dem stående. Det rejser samtidig spørgsmålet, hvem banksystemet er indrettet for – samfundet eller bankerne?

Jyske Banks behov for negative renter holder heller ikke helt vand. Ganske vist betaler banken renter for at have penge stående i Nationalbanken, men ifølge deres egen årsrapport for 2019 har de bankudlån for 148 milliarder kroner, men de har kun bankindskud for 140 milliarder kroner.

Bankens årsresultatet viser et overskud på 2,4 milliarder kroner efter skat i 2019, og egenkapitalen på 32 milliarder kroner er blevet forrentet med 7,1 procent efter skat. Et ganske godt resultat taget det almindelige renteniveau i betragtning.

Kerneproblemet for banken er, at resultatet er faldende, og de negative renter kan derfor bruges til at løfte resultatet, så banken kan maksimere mere profit på kundernes bekostning.

For store til at være private

Jyske Bank er samtidig en af de store danske banker, som vil blive omfattet af EU's fælles banksystem, hvis Danmark tiltræder Bankunionen. Officielt er det fordi, den har for stor betydning for det danske samfund til, at den må gå fallit.

Men hvis Jyske Bank og andre store banker er så vigtige for det danske samfund, understreger det blot, at de set ud fra et samfundshensyn er for store til at være private.

De negative renter understreger endnu en gang behovet for, at det danske samfund får en statsbank, hvor almindelige mennesker kan have deres penge stående uden at skulle betale renter eller frygte for, at banken går fallit.

Problemet er imidlertid, at den danske elite i stigende grad er af den opfattelse, at samfundets opgave er at understøtte de store virksomheders jagt på profit. Og det gælder også i forhold til de danske banker.