10 Dec 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 4 °C

Ræk hånden ud til din udenlandske kollega

Blogs

Bjarke Friborg
Faglig konsulent i PROSA
Født i 1972. Faglig konsulent i PROSA/Forbundet af IT-professionelle og fagligt aktiv i Dansk Magisterforening. Blogger om nye arbejds-, aktions- og virksomhedsformer.
Blogindlæg af Bjarke Friborg

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 18. december, 2018, 15:00:28

Ræk hånden ud til din udenlandske kollega

Med de rådende nationalistiske vinde er der behov for en klar stemme, der minder om, at udlændinge er mennesker og lønarbejdere lige som os andre - også når det gælder dagpenge, EU og social dumping.

Med EU-parlamentets anbefaling af, at international arbejdskraft bør opnå dagpengeret efter én dags arbejde i et andet EU-land, er der lagt op til en giftig debat i 2019 frem til EU-parlamentsvalget i maj. DF og højrefløjens troldehær på internettet er for længst i gang med at puste til skræmmebilleder omkring "velfærdsturisme" og østarbejdere, der underminerer de danske dagpenge.

DF og højrefløjens troldehær på internettet er for længst i gang med at puste til skræmmebilleder omkring "velfærdsturisme" 

Og ja, der er i Danmark, Sverige og Finland en særlig finansieringsmodel, som kan få problemer med en række af de forslag, der er på bordet. Alligevel er der god grund til at holde tungen lige i munden. For hvis arbejderbevægelsen først spiller med på, at lukkede nationalstater er et gode, er der andre kræfter, der står i kø for at overtage hele spillepladen.

Spark opad, ikke nedad

Arbejderbevægelsens ABC har altid været at sparke opad frem for nedad. Når vi står sammen, kan vi stå imod arbejdsgivernes pres på løn og arbejdsvilkår og endda opnå forbedringer. Slås vi derimod indbyrdes omkring resterne fra de riges bord - mens de dårligst stillede holdes helt væk fra bordet - er vi dømt til nederlag.

Det er denne udfordring, som vi i fagbevægelsen i Europa i dag står over for, når der er fri bevægelse for arbejdskraft. En situation, hvor der langt fra er behov for en dæmonisering af østarbejdere og påstande omkring "velfærdsturisme", men tværtimod for at seriøst tænke i grænseoverskridende solidaritet og fælles kamp imod overklassen af pengemænd, der i disse år ivrigt er ved at tømme fælleskassen gennem skattely, finansspekulation og superprofitter.

Østarbejdere er mennesker som os

Når dagpenge og lønninger er under pres, er problemet hverken EU-arbejdere generelt eller østarbejdere specielt, men omvendt at EU i flere år og gennem en række domme har gjort det nemmere for arbejdsgivere at udnytte systemet og at underminere opnåede overenskomster.

Vores modstandere er her hverken rumænere, bulgarer eller flygtninge fra vestens krige - de er mennesker som os, der drømmer om en bedre fremtid og et arbejdsliv uden at blive udnyttet.

Så når et flertal i EU-parlamentet foreslår en lov, der skal give EU-borgere bedre social beskyttelse, er det ikke bare en sindrig plan imod dansk velfærd, men et udtryk for netop dette. Og i den grad, der er ulemper ved de konkrete forslag, er det præcis op til os som fagorganiserede og socialister at lægge noget andet på bordet, der konkret rækker hånden ud til vore udenlandske kolleger, der også er trætte af nedskæringer og af at blive spillet ud imod hinanden.

Arbejderbevægelsens svar på den uhæmmede kapitalisme kan aldrig være national egoisme, men altid international solidaritet.

Nyeste blogindlæg