18 Nov 2019  

KBH: Overskyet, dis, 9 °C

Klimakamp og klimastrejke

Blogs

Bjarke Friborg
Faglig konsulent i PROSA
Født i 1972. Faglig konsulent i PROSA/Forbundet af IT-professionelle og fagligt aktiv i Dansk Magisterforening. Blogger om nye arbejds-, aktions- og virksomhedsformer.
Blogindlæg af Bjarke Friborg

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Mandag, 14. oktober, 2019, 08:38:25

Klimakamp og klimastrejke

Når en ny generation af klima- og miljøaktivister opfordrer til klimastrejke, er det et stærkt signal om behovet for et samarbejde mellem fag- og miljøbevægelsen. Herunder at vi på begge sider nøje må overveje vore metoder.

Hvad der startede med elevstrejker, er i dag vokset til opråb om en global klimastrejke med opfordringer om at nedlægge arbejdet og kræve forandringer på samfundsplan og også på de enkelte arbejdspladser.

Miljøaktivister har også tidligere hentet inspiration fra den klassiske arbejder-bevægelse som for eksempel direkte aktion, kollektiv handling og så videre.

Der er tale om stærke virkemidler, der uundgåeligt provokerer og skaber debat. Men først og fremmest udfordrer det, hvordan både klima- og fagbevægelsen traditionelt mener, man opnår indflydelse.

Forskellige udgangspunkter

For fagforeninger, der er vant til at indgå overenskomster – der blandt andet begrænser konfliktretten i bytte for mere i løn – er der i udgangspunktet meget lidt spillerum for såkaldt politiske strejker, hvor temaet for eksempel er klima, krig eller kontanthjælp. Altså alt, der ikke snævert handler om løn- og arbejdsvilkår, men snarere om finanslove og folketingsforlig.

Omvendt har flere grønne aktivister haft et anstrengt forhold til fagforbund, som fokuserede på arbejdspladser og vækst og derfor har virket som uengagerede i klimaspørgsmål – eller endda direkte fremstået som modstandere på linje med ejerne af forurenende industrier og så videre.

Ikke desto mindre har netop kravet om klimastrejke vist, at der bestemt er grundlag for at række hånden ud til hinanden.

Lær af hinanden

For det første har flere fagforeninger taget positivt og kreativt imod udfordringen – navnlig med tanke på, at man som overenskomstbærende organisation risikerer en millionbod, hvis man ser ud til at have opmuntret til strejker på et grundlag, der ikke omhyggeligt er både beskrevet og aftalt på forhånd med arbejdsgiverne.

For det andet er det en konkret påmindelse om, at miljøaktivister også tidligere har hentet inspiration fra den klassiske arbejderbevægelse som for eksempel direkte aktion, kollektiv handling og så videre.

Navnlig fordi der traditionelt også altid har været miljøaktivister, der kun vil tale om individuelle ændringer i forbrug eller omvendt fælder en kollektiv dom over menneskeheden som et specielt skadeligt artsfællesskab – snarere end at se på problemer ved for eksempel kapitalisme, industrisamfund og lignende.

Vejen frem

Det seneste halve år har fagforbund og klimaaktivister sammen arrangeret demonstrationer, konferencer og protester. Gennem "Broen til fremtiden" rejses fælles krav om et CO2-neutralt Danmark i 2040, massiv omstilling til grøn transport og et nej til nye udvindinger af olie og gas i Nordsøen. Med den slags venner er der alligevel håb for fremtiden.