10 Dec 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 4 °C

Klimalov og klimaretfærdighed

Blogs

Bente Hessellund
hortonom med speciale i samspillet mellem jord og planter.
Aktiv i NOAH omkring landbrug, fødevarer og bioenergi.
Blogindlæg af Bente Hessellund

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 15. november, 2019, 08:02:53

Klimalov og klimaretfærdighed

Når der forhandles en klimalov i Folketinget, skal der udarbejdes et drivhusgasbudget for de kommende år. Men i de udmeldinger, der kommer fra partierne, er der intet, der tyder på vilje til at tage udgangspunkt i klimaretfærdighed og vores historiske ansvar.

I NOAH mener vi, at Danmarks klimapolitik skal bygge på klimaretfærdighed. Vi må anerkende, at de tidligt industrialiserede lande, der har været kilde til langt hovedparten af de historiske udledninger af CO2, har en klimagæld i forhold til resten af verden.

Hvert ton CO2 eller andre drivhusgasser, vi udleder, driver os tættere på en klimakatastrofe.

Danmark tilhører den gruppe, der historisk har et særligt ansvar – og er endda både et af de rigeste lande i verden og et af de lande, som ligger helt i toppen, hvad angår udledninger af drivhusgasser per indbygger.

Det ansvar har vi sådan set også forpligtet os til at tage på os, da vi i 1992 skrev under på FN's Klimakonvention om at arbejde for at undgå farlige og irreversible ændringer af klimaet.

Klimakonventionen siger meget klart, at ansvaret påhviler alle, men at det først og fremmest hviler på dem, der især har forårsaget problemets opståen, og dem, der har de økonomisk bredeste skuldre. 

Folketinget forhandler klimalov

Når der nu forhandles en klimalov i Folketinget, vil der skulle udarbejdes et drivhusgasbudget for de kommende år. Men når man hører de udmeldinger, der kommer fra de forskellige partier, er der ikke noget, der tyder på en vilje til at tage udgangspunkt i klimaretfærdighed og vores historiske ansvar.

Den globale opvarmning er allerede nu så fremskreden, at den globale gennemsnitstemperatur er oppe på cirka 1,1 grad celsius over den førindustrielle gennemsnitstemperatur, og den stiger stadig. Og allerede nu er klimakrisen reel og rammer især de fattigste.

Tager vi højde for den træghed, hvormed Jordens klimasystem reagerer på vores udledninger af drivhusgasser, må vi regne med, at temperaturen vil stige mellem 0,3 og 0,6 grader, selv hvis vi standsede alle udledninger af drivhusgasser i dag.

Derfor eksisterer der reelt ikke noget budget – noget råderum for, at vi risikofrit kan udlede flere drivhusgasser. Hvert ton CO2 eller andre drivhusgasser, vi udleder, driver os tættere på en klimakatastrofe.

NOAH's bud på en klimalov

For alligevel at kunne opstille nogle rimelige mål har NOAH's gruppe for klimaretfærdighed udarbejdet et bud på en klimalov med udgangspunkt i IPCC's globale udledningsbudgetter for CO2.

Vi har beregnet, at vi i Danmark med afsæt i år 2020 skal reducere CO2-udledningerne med mindst 22 procent år for år og helt have standset udledningerne allersenest i år 2036.

Reduktionerne i vores udledninger af CO2 må følges op af lignende reduktioner af de andre drivhusgasser, primært metan (CH4) og lattergas (N2O).

Disse reduktioner må under alle omstændigheder betragtes som utilstrækkelige i forhold til, at vi skal holde os så tæt på 1,5 graders målet som muligt.

Derfor må reduktionerne suppleres af CO2-dræn, der kan opnås ved at give meget mere plads til skove og samtidig omlægning af vores landbrug til langt mindre husdyrproduktion og dyrkningsmetoder, som medfører kulstoflagring i jorden.

Med så enorm en udfordring, er det et stort problem, at de fleste af de partier, der nu forhandler klimalov, bekender sig til fortsat økonomisk vækst. Alle vil øjensynligt gerne have, at Danmark skal være et grønt foregangsland.

Det ser vi også gerne i NOAH, men i vores optik handler det ikke kun om at omstille til grønne teknologier, men i lige så høj grad om at ændre vores produktion og sænke vores samlede forbrug til et bæredygtigt niveau. Kun hvis vi gør det, kan vi være til inspiration for resten af klodens befolkninger.

Omvendt, hvis vi ikke gør det, så vil Danmark blot fortsat deltage i den globale konkurrence om ressourcerne og inspirere andre til at stræbe efter et lige så højt ressourceforbrug, som vi har.

Det vil føre os længere og længere væk fra målet om at komme ud af klimakrisen – og være en fortsættelse af den forfejlede klimapolitik, vi har set gennem årtier.

Nyeste blogindlæg