13 Apr 2021  

KBH: Spredte skyer, 4 °C

Beskyt dig mod overvågning

En guide for fagligt aktive:

Beskyt dig mod overvågning

Vi lever i et næsten totalt overvågningssamfund, og i virksomhederne er overvågningsmulighederne store. Derfor må fagligt aktive også beskytte sig mod, at uvedkommende kigger dem over skulderen.

SMS-sagen på Århus havn i 2014 førte til bortvisning af tre kranførere - to af dem var tillidsvalgte.
FOTO: PN
1 af 1

SMS-sagen på Århus Havn i 2014, hvor kranførernes kommunikation med hinanden blev udspioneret af arbejdsgiveren, var en øjenåbner for mange. Ledelsen gik ind og snusede i sms`er, som var over 3 måneder gamle for at finde noget, de kunne bruge mod de fagligt aktive kranførere, hvoraf to var arbejdsmiljørepræsentanter. Det blev brugt til at komme med grove beskyldninger og bortvisninger.

Derfor må fagligt aktive arbejde på at opsige og genforhandle disse meget svage aftaler.

Sagen viser, at fagligt aktive bør kigge sig over skulderen og tænke sig om.

Denne info handler om, hvordan du og dine kolleger kan beskytte dig mod, at ledelsen kigger jer over skulderen, når I kommunikerer.

Digitale spor

I dag er brug af mobil og email blevet hverdag, og mange virksomheder udstyrer de ansatte med muligheder for at bruge virksomhedens mobiler og IT-system også til privat brug. Det er nyttige arbejdsredskaber i det daglige, og fristelsen er stor, når man får udleveret det mest nye og moderne IT-udstyr. Men her er også faldgruberne. Du sætter DIGITALE FODSPOR som uvedkommende kan se og bruge mod dig.

Virksomhederne kan følge de ansattes spor. Hvem har de ringet til og mailet til? Hvad har de skrevet, og hvilke hjemmesider har de besøgt? Hvor har de holdt frokostpause? Og GPS i firmabiler givet et detaljeret billede af din færden. Selv når arbejdsgiveren holder ferie i New York, kan han følge med i, hvad du laver. Overvågningsmulighederne er uendelige, og derfor skal vi heller ikke være naive.

Fagligt aktive må indrette sig og finde metoder, som sikrer fri og ikke-overvåget kommunikation med deres kolleger og andre.

Også brugen af Facebook kan være en risiko, hvis man i dette forum giver udtryk for frustration og vrede over forhold på en virksomhed. Vi ser flere og flere bortvisninger på det grundlag.

Alle kan rammes. Et HK-medlem blev bortvist fra sin arbejdsplads, fordi hun i en mail til sin mand havde skrevet, at hun var sur over, at hun ikke havde fået bonus. Arbejdsgiveren læste mailen og fyrede hende.

Jobs, hvor arbejdsgiveren næsten kan kontrollere alt, er også blevet kaldt "bullshit jobs". Men samtidig vokser antallet også af "bullshit jobs", hvor det handler om at kontrollere andre. Det bliver et perfekt system for at fastholde magten over folk.

Fredstid og "krigstid"

Det meste af tiden foregår der et fredeligt samarbejde i virksomhederne. Arbejdsmiljøet kan være godt, der er overenskomst, og de fagligt aktive og tillidsvalgte respekteres af ledelsen. Men samarbejdet kan hurtigt blive udfordret, for eksempel hvis der kommer ny ejer, ny ledelse, lokalaftaler opsiges, og der finder usaglige fyringer sted. Konflikten kan være opstået af mange årsager, men typisk kan det handle om arbejdsmiljø, ledelsesform, løn og arbejdsforhold i øvrigt.

Konfliktniveauet øges, og især i disse situationer kan ledelsen være fristet til at misbruge data fra overvågningen. Vi ser arbejdsgivere, som gør livet surt for tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter, som står fast på de ansattes krav og sætter solidaritet højere end hensynet til ledelsens snævre interesser.

Union Busting er et fænomen, som er meget udbredt i lande, hvor arbejdsgiverne bekæmper faglig organisering og bruger advokater for at undertrykke fagforeningerne. Vi ser det brede sig, og især med voksende social dumping ser vi skræmmende eksempler på fagforeningsfjendsk aktivitet.

Bruger tillidsfolk virksomhedens IT-udstyr, så bliver man let afhængig men også let skødesløs med sin kommunikation, og man tror, at ingen følger med I, hvad man bruger systemet til.

Lav aftaler

Måske er der en aftale om at kunne udføre fagforeningsarbejde og arbejdsmiljøarbejde i arbejdstiden, noget som især findes på store virksomheder. Her er det ofte nemt at falde tilbage på virksomhedens IT-system og bruge det i den daglige kommunikation med kolleger og andre, evt. folk udenfor virksomheden. For valgte tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter er det jo deres opgave at være i tæt kontakt med deres kolleger, som har mange forventninger til dem. Men hvordan?

Der kan laves lokalaftaler og retningslinjer om brug af systemerne, som kan give en vis beskyttelse og forebygge problemer. Har man en IT-politik på arbejdspladsen? For eksempel kan det aftales, at man altid skal kunne få adgang til de oplysninger, som virksomheden har om én - lidt som at få aktindsigt i ens personalemappe. Ligesom der kan laves aftaler om, at overvågning kun må sættes i værk, når det har et sagligt formål, og de ansatte er inddraget.

Men dette bør ikke bruges som en sovepude. Det kan være chokerende at se, hvor meget der faktisk registreres, og desværre er de fleste fagforeninger passive på området. Da den nye IT-teknologi kom frem, var der stor politisk aktivitet om at lave teknologiaftaler, hvor fagforeninger lagde vægt på at få indflydelse på brugen af ny teknologi. F.eks. med krav om at ansatte havde ret til at se, hvad der blev registreret om dem, her primært deres produktivitet. Men arbejdsgiverne elsker ledelsesretten og vil nødig afgive noget af deres magt over teknologi og arbejdsproces.

Ulovlig overvågning

Det er ifølge Persondataloven ulovligt at overvåge ansattes email og netforbrug uden på forhånd at orientere dem. Hvis chefer kigger i private mails, overtræder de straffelovens regler om brevhemmelighed. Men som regel er det alene de ansatte, som straffes med fyringer. Eksempler på at arbejdsgivere straffes, har vi ikke kendskab til, højst kan de komme til at betale nogle latterligt lave erstatninger. Ofte laver de faglige organisationer forlig med virksomheden, hvor fyringen accepteres, men der gives måske 3 måneders ekstra løn.

LO-accept 

LO og DA lavede i 2001 en aftale, som handler om arbejdsgiverens brug af ledelsesretten til at overvåge og kontrollere ansatte. Aftalen blev fornyet igen med virkning fra 1. jan 2006. Der findes lignende aftaler for kommuner og regioner - "Aftale om kontrolforanstaltninger".

Se også LO-rapporten: Medarbejderen i den digitale verden. Her nævnes: Overvågning eller logning af besøg på hjemmesider, overvågning af emails, overvågning gennem GPS og/eller PDA (håndholdt flytbar computer, red.), videoovervågning, effektivitetsovervågning, stregkoder, elektroniske nøglekort, alarmer, detektivovervågning og internet telefoni.

Reelt har arbejdsgiveren frie hænder til altid at kunne overvåge ansatte, når blot der er en mistanke om noget. 

Her står blandt andet:
"Arbejdsgiveren kan i medfør af ledelsesretten og under iagttagelse af bestemmelserne i de kollektive overenskomster iværksætte kontrolforanstaltninger. Kontrolforanstaltninger skal være sagligt begrundede i driftsmæssige årsager og have et fornuftigt formål; de må ikke være krænkende over for lønmodtagerne, og de må ikke forvolde lønmodtagerne tab eller nævneværdige ulemper. Kontrolforanstaltninger skal indrettes således, at der er et rimeligt forhold mellem formål og midler. Arbejdsgiveren skal underrette lønmodtagerne om nye kontrolforanstaltninger senest 6 uger inden de iværksættes. Dette gælder dog ikke, såfremt formålet med kontrolforanstaltningen vil forspildes herved, eller såfremt tvingende driftsmæssige grunde er til hinder herfor. I så fald skal arbejdsgiveren underrette lønmodtagerne snarest muligt samt redegøre for årsagen til, at 6-ugers fristen ikke kunne overholdes.”

Åben ladeport

Dette må siges at være en meget svag aftale og en åben ladeport for, at arbejdsgiveren altid kan overvåge ansatte, når blot der er en mistanke om noget. Dvs. reelt frie hænder. Den ansatte kan blive trukket ind til forhørslignende situationer og sættes under mistanke og fyres, uden at fagforeningerne kan nå at stoppe det. Der kan så evt. laves en forhandling, og sagen kan køres fagretsligt. Men folk har mistet deres arbejde og risikerer at tabe en klagesag både fagretsligt og civilt.

Derfor må fagligt aktive arbejde på at opsige og genforhandle disse meget svage aftaler. Ligesom fagforeningerne må forfølge og dokumentere det misbrug der finder sted. Fagligt aktive må indrette sig på de moderne tider med IT og overvågning og finde metoder, som sikrer fri og ikke-overvåget kommunikation med deres kolleger og andre.

Artiklen har været bragt i det seneste nummer af Kritisk Debat

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. jun. 2017 - 11:52   27. jun. 2017 - 11:01

Af John Graversgaard
Tip mod overvågning

Det kan du gøre:

  • Anvend en privat og særskilt mobil til det faglige arbejde og privat kommunikation.

  • Anvend ikke virksomhedens email system til kritisk faglig kommunikation for eksempel om konflikter med ledelsen, personspørgsmål eksempelvis med sygemeldte kolleger osv.

  • Anvend ikke din private mail, men opret en særskilt mail evt. med fagforeningen i navnet.

  • Angiv tidspunkter hvor du bedst kan kontaktes angående det faglige arbejde.

  • Brug telefonsvarer så du ikke føler, du skal være på altid.

  • Brug ikke Facebook eller Twitter til kritisk kommunikation.

Kilder:
  1. Aftaler om kontrolforanstatninger, se LO, KL og Regioner.

  2. Medarbejderen i den digitale verden, Rapport til LO Kongres, 2007 (Indeholder aftalen om kontrolforanstatninger).

  3. Mangel på regler for overvågning af ansatte, www.lo.dk , 15. okt. 2007

  4. Overvågning af ansatte er mistillid til ansatte, Kirsten Normann Andersen, Kritisk Debat dec. 2015. http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1597

  5. Overvågningen af ansatte vokser. Temanummer, Prosa-bladet nr. 4. 2016.

  6. SMS: Kortlægning af en forbrydelse mod fagligt aktive. John Graversgaard dec. 2015. http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1598

  7. Trade Union Stewards - Survival Guide. www.workstress.net