10 Dec 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 4 °C

Martha – en folkets forfatter

Portræt

Martha – en folkets forfatter

Den danske arbejderlitteratur har ikke mange kvindelige forfattere. En af de største er Martha Christensen, som i 2012 debuterede for 50 år siden.

Martha Christensen debuterede i 1962 og skrev i sin levetid store hverdagsrealistiske værker.
FOTO: Anne Havgaard
1 af 1

I 2012 var det 50 år siden, at arbejderforfatteren Martha Christensen debuterede. Hun var en af de største blandt de få kvindelige forfattere.

Hun blev født i 1926 i Holsted som datter af en smed. Hun uddannede sig som fritidspædagog og slog sig ned på Sydfyn og begyndte at arbejde på fritidshjemmet Svanegården i Odense, hvor hun hentede megen inspiration. Det tænksomme liv på landet contra storbylivet mærkes tydeligt i forfatterskabet, der er båret af hverdagsrealisme. 

36 år gammel debuterede hun i 1962 med romanen Vær god ved Remond.

Samvittighedsbøgerne

Hendes bøger skildrer i et enkelt og hverdagsagtigt sprog genkendelige miljøer og mennesker.

- Mine romaner handler mest om ’rollebesætninger’, om at få tildelt dårlige roller og ikke kunne håndtere dem, har hun sagt. 

Hendes forfatterskab kan opdeles i fire dele. Samvittighedsbøgerne, de sociale bøger, familieromanerne og resten.

Til samvittighedsbøgerne regnes Som de vil ha’ dig (1974), Borgmesteren sover (1979) og Manden som ville ingen ondt (1989). Den første handler om gruppepres på et børnehjem for kriminelle. En lærer nægter at gå på kompromis og følge kollegaernes konfliktsky kurs, hvilket naturligvis får konsekvenser.

I Borgmesteren sover tager borgmesterens hustru sit liv op til revision og forlader sin hykleriske mand, hvis karriere også var baseret på hendes loyalitet.

Den sidste bog omhandler en voldsramt kvinde med barn, som flytter ind hos sin socialrådgiver. Bogen blev ofte brugt på socialpædagogiske seminarer som anskuelsesundervisning i behandlerens ansvar og dets grænser.

De sociale bøger

Til de sociale bøger hører debuten Vær god ved Remond, En fridag til fru Larsen (1977) og Når mor kommer hjem (1995).

I bogen om Remond skildres en åndsvag dreng, der svigtes af de mennesker, han knytter sig til, således han skubbes ud af fællesskabet. Bogen er en appel om at sørge for de svage og en illustration af de gode viljers fallit.

I En fridag til fru Larsen bliver drengen Jimmy udsat for diagnosen retarderet og anbringes på diverse institutioner. Hans småt begave forældre, der pligttro passer deres arbejde, må passivt se til at systemet ’tager over’. De mange velmenende gør Jimmy til en taber. En kritik af forsorgssystemet som hun atter tager op i Tusindfryd (1984) om seks retarderede i et kollektiv, hvis grænser løbende overskrides. Blev filmatiseret i 1998.

I Når mor kommer hjem følger man Ronnies kamp for at passe på sine to mindre søskende, mens moderen sidder inde. Det hele er forgæves, da han ender som kriminel med en stedfar, som tager hans plads. Skræmmende god.

Familieromanerne

I familieromanerne kortlægger Martha Christensen de bånd, familien knytter til dens medlemmer. Det gælder Vores egen Irene (1976) og Dansen med Regitze (1989).

Irene er en kvinde, der ikke kan gøre sig fri fra forældrene, hvilket hindrer hende i at realisere sig selv og få det forhold til en mand, hun ønsker. 

Dansen med Regitze handler om ægteskabet mellem den lidt tunge Karl Aage og hans livskraftige hustru. Da hun får diagnosen uhelbredelig kræft, inviterer parret venner og familie til fest, og Karl Aage tænker på dansen gennem livet. Et liv, der bestod af konflikter, utroskab og arbejdsløshed, men alligevel det hele værd. Historien blev filmatiseret med Frits Helmuth og Ghita Nørby i hovedrollerne og blev nomineret til en Oscar!

Hele Martha Christensens forfatterskab er et forsøg på at kortlægge de sociale faktorer bag menneskelig ulykke og vise den sociale afmagt, som personerne vender mod sig selv i form af skyld.

Hendes hovedpersoner er ikke stærke helte, men ofte sagtmodige og stille typer, som forsøger at give deres bidrag med, så godt de magter det. Gribende er også hendes kvindeportrætter. 

Svagheden i forfatterskabet er hendes blindhed for, hvordan samfundets indretning er den grundlæggende årsag til den fremmedgørelse, som udløser de fleste af de beskrevne konflikter. Men at tegne menneskeskæbner og misforhold i systemet mestrede Martha Christensen til fulde.

Hun modtog en række priser og legater, hvoraf her kun skal nævnes LO’s kulturpris i 1979, Martin Andersen Nexø legatet i 1985, De gyldne laurbær i 1988 og H. C. Andersens legatet i 1990.

Hun har i alt udgivet omkring tyve bøger og en håndfuld sangtekster sat i musik af Lasse og Mathilde.

I anledning af 50 året for hendes debut har forlaget Per Kofoed udsendt en jubilæumsbog, der indeholder Dansen med Regitze, Her i nærheden og Når mor kommer hjem, med forord af Kasper Rostrup, der har filmatiseret to af de tre værker.  Som resten af hendes forfatterskab kan de fortsat læses og give indsigt og glæde.

Martha Christensen var en forfatter af folket, der udviklede sig til en Folkets Forfatter. Hun døde efter lang tids sygdom i 1995.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. jan. 2013 - 09:49   05. jan. 2013 - 10:00

Forfatterportræt

Bjarne Nielsen
Anmelder
Jubilæumsbog

I anledning af 50 året for Martha Christensens debut har forlaget Per Kofoed udsendt en jubilæumsbog, der indeholder "Dansen med Regitze", "Her i nærheden" og "Når mor kommer hjem", med forord af Kasper Rostrup, der har filmatiseret to af de tre værker.  Som resten af hendes forfatterskab kan de fortsat læses og give indsigt og glæde.