18 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 17 °C

Lærere beskydes

Lærere beskydes

Tirsdag, 21. august, 2012, 13:12:07

af Peter Kenworthy, Afrika Kontakt

Ifølge NGO’en Foundation for Socio-Economic Justice (FSEJ) skød politiet igen i slutningen af juni gummikugler og tåregas på lærere i Swaziland, der strejkede og demonstrerede for en lønstigning på 4,5 procent.

Dette krav skal ses i lyset af, dels at to tredjedele af Swazilands befolkning lever for under en dollar om dagen.

Og dels, at regeringens svar på den i høj grad selvforskyldte finansielle krise i landet har været at skære ned på blandt andet sundhedssystemet og uddannelsessystemet.

»I snart tre uger, hvor lærerne har protesteret for at få opfyldt deres krav, har vi set overtrædelser af både forsamlingsfriheden og foreningsfriheden«, skriver FSEJ.

»Men lærerne agter at fortsætte, indtil deres krav bliver imødekommet«.

Ifølge FSEJ har regeringen siden 14 juni blandt andet ramt både børn og voksne med gummikugler og tåregas, slæbt lærernes fagforening i retten, og udtalt, at alle strejkende lærere vil blive fyret.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. aug. 2012 - 13:12   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev