19 Apr 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 14 °C

John Pilger forsvarer WikiLeaks-grundlæggeren Julian Assange

John Pilger forsvarer WikiLeaks-grundlæggeren Julian Assange

Fredag, 01. juni, 2012, 19:02:19

Sverige og USA har allerede indledt samtaler om Assanges udlevering til USA – hvor han står over for opdigtede anklager og udsigt til fængsel i isolation på ubestemt tid.

Sådan Sagt

Mange mennesker er oprørte over udsigten til et justitsmord på Julian Assange i Sverige og faren for indespærring af WikiLeaks-grundlæggeren på livstid i USA.

Torsdag var der demonstrationer foran det australske udenrigsministeriums kontor i Sydney samt i andre australske byer. Demonstranterne kræver, at de australske myndigheder bistår den australske statsborger, Julian Assange, i de igangværende retssager i London.

Her har den britiske højesteret tidligere på ugen afvist Assanges appelsag om ikke at blive udleveret til retsforfølgelse i Sverige.

Assange og hans advokater har nu to uger til at overveje en sidste appel. Ellers går turen til Sverige, hvor anklager om to voldtægter venter.

Den kendte britiske journalist, som også har australske rødder, John Pilger, advarer i skarpe vendinger mod, at Assange risikerer uretfærdige domme:

»... forsøget på at udlevere Assange er uretfærdigt og politisk motiveret. Jeg har studeret nærmest hvert et bevis igennem i denne sag, og det står klart, at der ikke er begået nogen forbrydelse i juridisk forstand.... begge kvinder har sagt, at de havde sex med Assange efter aftale«, siger John Pilger til den svenske avis Dagens Nyheter.

Pilger er dybt allarmeret over faren for, at Assange efter en retssag i Sverige vil blive udleveret til USA:

»Sverige og USA har allerede indledt samtaler om Assanges overdragelse til USA – hvor han står over for opdigtede anklager og udsigt til fængsel i isolation på ubestemt tid. Og for hvad? For at have afsløret store sandheder.«

Det er ikke kun John Pilger, der forudser udlevering af Assange til USA. Det gør også Australiens udenrigsminister. Ifølge Radio Australia/ABC »tror han, at USA ønsker at retsforfølge ham for sammensværgelse og spionage på grund af offentliggørelsen af diplomatiske telegrammer«.

Med WikiLeaks har Assange blandt andet offentliggjort et stor mængde kommunikation mellem udenrigsministeriet i Washington og USA repræsentationer og regeringer i andre lande.

Blandt disse informationer var også oplysninger, der afslører forbindelser mellem USA og Sverige, der stiller den berømmede svenske neutralitet i et blakket lys:

»Den svenske elite har kyniske og servile forbindelser med Washington. Og disse magtfulde folk har al mulig grund til at se Julian Assange som en trussel. Blandt andet deres ry for neutralitet er gentagne gange blevet udstillet som løgn i telegrammer fra USA, som WikiLeaks har offentliggjort«, siger Pilger til Dagens Nyheter.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. jun. 2012 - 19:02   30. aug. 2012 - 19:18

Idekamp