25 May 2020  

KBH: Overskyet, 10 °C

De fattiges digter Charles Dickens 200 år

De fattiges digter Charles Dickens 200 år

Onsdag, 15. februar, 2012, 11:52:48

Den store britiske forfatter Charles Dickens bevarede hele livet sit indre barn og havde nemt ved at identificere sig med de små i samfundet. Han er blevet kaldt det 18. århundredes børneombudsmand.

I Dickens bøger er beskrivelserne malende og filmegnede og alle hans hovedværker er filmatiseret. Den første filmatisering er stumfilmen Et juleeventyr i 1901. Ved talefilmens indtog tog filmatiseringerne af Dickens værker fart. Legendarisk er David Copperfield-udgaven fra 1935 med vidunderlige W. C. Fields i hovedrollen som Mr. Micawber og Freddie Bartholomew som den unge David Copperfield.

af Bjarne Nielsen

Den 7. februar ville den store britiske forfatter Charles Dickens være fyldt 200 år. Han er født i 1812 i Portsmouth, men familien flyttede to år efter til London.

Dickens er blevet kaldt det 18. århundredes børneombudsmand, grundet hans litterære – og politiske – forsvar for datidens børn. Han havde selv en barndom, der var præget af den industrielle revolutions fremkomst og middelklasseforældrenes økonomiske nedtur, der sendte både faren og moderen i gældsfængsel, da han var 12 år.

Han kom ud af skolen og blev børnearbejder på en rottebefængt skosværtefabrik. Herefter gik han i livets skole i fattigkvartererne, inden han begyndte som lærling på et advokatkontor, og som 22-årig begyndte som journalist med speciale i Londons mørke sider.

Det var en tid, hvor få blev rige, mens millioner henslæbte livet i kummerlig fattigdom: arbejderne, gadebørnene, tiggerne, tyvene, de prostituerede. Dickens gav disse millioner ansigter og stemme. Hans iagttagelser blev til litterære skitser, som blev bragt i diverse tidsskrifter.

At bevare sit indre barn

Dickens debuterede i 1836 med den journalistiske Hverdagslivet og livet i London under pseudonymet Boz.

Samme år blev han gift med redaktørdatteren Catherine Hogarth og påbegyndte føljetonen Pickwickklubbens efterladte papirer. Den blev både litterært og økonomisk en kæmpesucces. Alle hans romaner udkom først som føljetoner, datidens tv-serier.

Succesen skyldtes især, at Dickens bevarede sit indre barn og havde nemt ved at identificere sig med de små i samfundet. Hans spidskompetence var dog persontegningen.

Efter succeser som Oliver Twist (1837), Nicholas Nickleby (1838), Nicolas Nicklebys levnet og eventyr (1839-41), Nelly og hendes bedstefar (1941) og Barnaby Rudge (1941) drog Dickens i 1842 til USA. De var vilde med ham, men deres begejstring kølnedes senere, da han i romanerne Optegnelser fra Amerika (1952) og Martin Chuzzkewits liv og levnedsforløb (1843) kritiserede den tidligere koloni.

Dickens udkom hurtigt på mange sprog, og han rejste meget. I 1844-45 var han i Italien og skrev her Skildringer fra Italien. Inden da havde han fået udgivet sin første, af mange, julefortællinger.

Om H.C. Andersen

H. C. Andersen havde en omfattende brevveksling med Dickens og besøgte ham i såvel 1847 som 1857.

Det sidste besøg var en fiasko, og Dickens afbrød kontakten til Andersens fortrydelse. Dickens skrev om Andersen: »Hans uforståelige sprog var ubetaleligt. Når han talte fransk eller italiensk, var han som en vildmand, på engelsk var han som et døvstummeinstitut«.

En beskrivelse af besøgene og brevvekslingen foreligger på dansk i bogform. Andersen var tydeligt inspireret af Dickens i bøgerne De to baronesser (1848) og At være eller ikke være (1852).

Med Humor, sarkasme, satire og bid

Dickens værker er rig på detaljer og afspejler tidens splittelse mellem en gryende bevidsthed om den moderne verdens kompleksitet og hævdelsen af traditionelle livsmønstre og dyder, med hang til det sentimentale.

Dog skal nævnes, at mange danske oversættelser, især til børne – og ungdomsudgaver, forstærker det sentimentale på bekostning af hans britiske ironi, indignation og sarkasme. Dickens kunne være både humoristisk, sarkastisk, satirisk og bidsk.

Karakteristisk for forfatterskabet er hans fremstilling af børnenes liv. De blev betragtet som billig arbejdskraft og ofte behandlet som dyr.

Det skal bemærkes, at typiske Dickens figurer er ’pæne’ drenge som Oliver, Nickleby og Copperfield, der ufrivilligt trækkes gennem sølet inden Happy Ending. For trods omgivelserne er der håb. Skildringerne fra samfundets bund er unikke, og læseren får et klart billede af menneskerne, der lever der. Som mennesker af kød og blod med følelser.

Mellem tyve og prostituerede

Hans første kæmpesucces, Pickwickklubben, er en satirisk roman om en overklasseklub af ungkarle, der på en rejse rundt i England møder korrupte embedsmænd, skurke, gifteklare kvinder og hidsige fruentimmere. Borgerskabet, klubbens leder Samuel Pickwick og de øvrige ungkarle fremstilles yderst komisk.

Oliver Twist (1839), hvor den forældreløse Oliver stikker af fra børnehjemmet, er måske hans mest kendte bog sammen med Et juleeventyr, om gnavpotten Ebenezer Scrooge (1843). Oliver og de børn levede under umenneskelig, hårdhændet disciplin og ender med at leve og skabe sig et liv mellem tyve og prostituerede i Londons slum.

Blandt Dickens hovedværker finder man David Copperfield (1849), hvor den lurvede, men altid optimistiske, mr. Micawber, hvis slogan var ’noget vil vise sig’, er et karikeret portræt af hans far.

 Store forventninger (1861) er en dannelsesroman, der handler om både underklasse som overklasse.

Vi følger den forældreløse Pip fra barndom til tredive år senere. Han bliver forelsket i overklassepigen Estrella, men er for fattig og uuddannet til at have en chance, og han møder den bortløbne fange, Magwitc, som overtaler ham til at stjæle mad og drikke til sig.

Disse begivenheder er bogens omdrejningspunkt. Estrella får Pip til at ændre karakter til en hård og arrogant ’gentleman’ trods hans oprindelige gode hjerte. Via en arv fra Magwitc indser Pip, at rigdom ikke skaber gode mennesker, og han smider sin naive forestilling om, at rigdom og et autentisk liv er det samme.

Mennesket skal styre

Dickens udgangspunkt i Hårde tider (1854), der foregår i den fiktive industriby Coketown, var, at det var mennesket og ikke økonomien, der skulle styre historiens gang.

Romanen beskriver de fattige industriarbejderes liv på og uden for fabrikkerne samt overklassens udbytning og de to klassers forskellige værdier. Bogen rejser en hård kritik af skolesystemets forskelsbehandling af rig og fattig. En behandling, der gør børn til »små papegøjer og regnemaskiner«, men især hjerteløse grundet undertrykkelse af fantasi og følelser.  

Derefter fulgte de stærkt samfundskritiske Bleak House (1854) om en endeløs arveproces skildret som satire over datidens engelske retsvæsen. En bog hvor et udsagn lyder: »De gale er også de mest klarsynede«. Bogen er en af de første krimier.

Byerne London og Paris er ’hovedpersonerne’ i Fortælling om to byer (1859).  Her beskrives både klassehad og massernes hævntørst i revolutionens Paris, mens guillotinen arbejder »ligesom i forlystelsesparkerne«.

Aldrig socialist

Dickens var, udover at være datidens Superstar med mange oplæsningsturneer, også redaktør for et tidsskrift, der havde både et underholdningsmæssigt som socialt sigte.

Han skrev også drama, politiske debatindlæg og engagerede sig i socialreformbevægelser omkring domstolene, dødsstraf, prostitution, kostskoler og boliger.

Han blev aldrig socialist som Friedrich Engels, der i samme tidsperiode som Dickens skrev om slummen, børnearbejde og arbejderklassen, bare med udgangspunkt i Manchester. Det menes ikke, at Engels og Dickens kendte hinanden.

Allerede i hans mest produktive år i 50’erne var Dickens velhavende og havde købt en patriciervilla i nærheden af barndomshjemmet. Ægteskabet var, trods hele ti børn, en fiasko og blev opløst i 1858.

Han delte sin voksne tilværelse mellem journalistik og skønlitteratur. Hans arbejdsform var i etaper, nærmest føljetonagtig. Det passede godt til tidens marked, der var masselitteratur via ugemagasiner, eksempelvis udkom hans To byer på Ude og Hjemmes forlag i 1919.

Tro på det gode

Et særligt kendetegn, der også bidrog til populariteten hos de ikke bogkyndige fattigfolk, var, at omtrent alle hans bøger er gennemillustrerede. Ofte med fantastiske tegninger af hans særprægede persongalleri, der tenderede karikaturen og det groteske.

En anekdote om Dickens popularitet er, at når hæfterne med de nyeste kapitler af hans føljetoner kom med skib fra England, så stod folk på kajen i New York og forsøgte at anråbe skibene.

 I hans værker er det svært at skelne mellem virkelighed og fantasi, men altid var de båret af en naivistisk tro på det gode i mennesket uanset klasse, hvilket tydeligt ses i Et juleeventyr. Et værk, der også viser, at Dickens beherskede den magiske realisme og ikke kun realismen.

Hans samlede værker udkom første gang på engelsk i 1897-1908. På dansk findes et hav af udgaver, deriblandt en fin 29 binds fra 1980. Den første biografi om ham kom i 1872 og var skrevet af vennen John Forster.

Malende og filmegnede

Alle Dickens hovedværker er filmatiseret og findes på dvd.

Hans bøger tiltalte de brede masser, hvoraf mange ikke kunne læse. Derfor er alle hans bøger også gennemillustrerede og beskrivelserne malende og filmegnede.

Den første Dickens filmatisering er stumfilmen Et juleeventyr i 1901. I Danmark kom Vor fælles ven om spegede familieforhold og mystiske hændelser ved Themsen i 1921. Året efter kom to sentimentale og flotte udgaver af David Copperfield og Store forventninger.

Ved talefilmens indtog tog filmatiseringerne af Dickens værker fart. Legendarisk er David Copperfield-udgaven fra 1935 med vidunderlige W. C. Fields i hovedrollen. Vor tids krise har genaktualiseret Dickens, og sidste Dickens-film er fra januar i år, hvor Store forventninger havde premiere.

Sympati med de fattige

Dickens døde i 1870, mens han arbejdede på Edwin Droods hemmelighed og hvis slutning mangler.

På hans gravsten står »Han sympatiserede med de fattige, de lidende og de undertrykte; og ved sin død har Verden mistet en af Englands største forfattere«.

Herhjemme findes et Dickens-selskab, www.dickens-selskabet.dk, mens der i London findes et Dickens museum www.dickensmuseum.com og en Dickens forlystelsespark i Chatham.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. feb. 2012 - 11:52   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur