20 Jul 2019  

KBH: Overskyet, stedvis tåge, 13 °C

Ny traktat begrænser net-frihed

Ny traktat begrænser net-frihed

Fredag, 27. januar, 2012, 18:34:27

Danmark har udenom Folketinget underskrevet den kontroversielle ACTA-aftale, som skal beskytte store firmaers copyright på nettet.

Flere græsrodsorganisationer advarer om, at ACTA-aftalen vil føre til en voldsom begrænsning af almindelige borgeres brug af internettet.
pj

Torsdag underskrev Danmark og 21 andre EU-lande den kontroversielle ACTA-aftale, der giver firmaer ret til at anmelde folk, som de mener krænker deres ophavsrettigheder på internettet.

Underskrifterne blev sat på en stor anlagt ceremoni i det japanske udenrigsministerium i Tokyo. Fordi Danmark i øjeblikket har EU-formandskabet, blev aftalen underskrevet af den danske ambassadør i Japan, Karsten Damsgaard, og af en repræsentant fra EU-kommissionen på vegne af 22 EU-lande.

– ACTA ændrer fuldstændig på magtforholdet på internettet til fordel for private firmaer og imod almindelige menneskers informations- og ytringsfrihed på nettet, siger Flemming Bjerke, næstformand i ITPolitisk Forening, overfor Arbejderen.

ACTA er en international aftale mellem EU, USA og en række andre lande. Den giver firmaer redskaber til at forfølge brugere på internettet, som de mener krænker deres ophavsrettigheder.

– Det kan eksempelvis være en blogger, der skriver noget kritisk om Disney og samtidig viser et Disney-filmklip eller et Disney-logo. Eller hvis en samfundsdebattør har hentet en avisartikel eller et uddrag fra en bog i sin blog eller på sin hjemmeside. På den måde får private firmaer meget mere magt til at blande sig direkte i indholdet på private blogs og hjemmeside, forklarer Flemming Bjerke.

Traktaten betyder blandt andet, at man kan blive idømt bøder eller fængsel, hvis man overtræder firmaernes rettigheder, og at landene uden retssag kan kræve, at internetudbydere lukker blogs eller hjemmesider, hvis brugerne bryder copyright-loven.

– Internetudbydere kan blive pålagt at indsamle personlige oplysninger om dig, selvom der ikke er nogen konkret mistanke mod dig, og de risikerer også at blive gjort ansvarlige for at fjerne materiale, hvis et privat firma mener, at deres ophavsrettigheder er krænkede, siger  Flemming Bjerke.

ACTA fik onsdag 10.000 mennesker på gaden i protest i Polen og . Herhjemme har utilfredse netbrugere oprettet protestgruppen »Stop ACTA« på Facebook.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. jan. 2012 - 18:34   03. sep. 2012 - 12:37

Indland