24 Aug 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 23 °C

11. september og dens myter

11. september og dens myter

Fredag, 04. november, 2011, 18:39:11

Bortset fra et par kloge indlæg glimrer en ny antologi om følgerne af 11. september 2001 ved fraværet af ideologisk modvægt til en borgerlig opfattelse.

Det grundlæggende postulat i antologien om 11. september er, at verden blev en anden, men ingen af bogens 18 bidrag rummer noget endeligt bevis for påstanden.
Wikimedea commons

Boganmeldelse

af Irene Clausen

18 såkaldte eksperter og fagfolk forsøger ifølge forlagets foromtale i en ny bog om 11. september at »tegne et kort over den verden, der trådte frem af terrorangrebets  Ground Zero«.

De giver hver deres bud på, hvad vi kan lære af terrorangrebet og dets virkninger inden for en lang række områder: litteratur, mediehisto­rie,  billedkunst, islam, efterretning, militærstrategi, ideer, terror, frygt  og sikkerhed.

Flere af bogens bidrag, især de mere »bløde« temaer om kultur, religion, medier og billeder, har dog ikke meget reelt nyt at fortælle i forhold til 11. september. Her virker temaet som en påklistret reference-ramme.

I afsnittet om litteratur påvises ingen ændringer i litteraturen ud over, at der skrives romaner om 11.september. Der sker heller ingen ændringer i arkitekturen ud over, at nogle bygninger på Ground Zero forandres.

Heller ikke de islamiske grupper forandres på grund af 11. september, hvor den såkaldte Karrikatur-krise flere år senere får langt større betydning.

Kapitalismekritik

Disse begrænsninger forhindrer ikke, at der bydes på en række kloge analyser. I bogens bedste bidrag Også mediehistorisk en skelsættende begivenhed” analyserer Niels Ove Finnemann, Aarhus Universitet, på spændende vis Internettet og dets aflæggere Facebook, Twitter, YouTube.

Han sætter fokus på overgangen fra TV-centreret til internetcentreret medieverden. Konspirationsteorier blomstrede efter 11.september, og de får ifølge Niels Ove Finnemann særligt favorable muligheder for udbredelse via internettet.

Mikkel Bolt, Københavns Universitet, bidrager med Fortolkning eller forandring - Billedkunst som krigsmodstand efter 11. september.

Bolt skiller sig ud ved at levere bogens eneste kapitalisme-kritiske bidrag. Formuleringen »fortolkning eller forandring« henviser til Marx' opfordring til filosofferne om ikke kun at fortolke verden, men også at forandre den.

Denne opfordring overfører Bolt til kunsten. Han forsøger – gennem analyser af fortid og nutid – at finde frem til kunstretninger, som arbejder aktivistisk og samfundsforandrende. Det gælder for eksempel Surrealisterne og de sovjetiske produktionskunstnere fra forrige århundrede.

Bolt påviser et generelt fravær af krigsmodstand i nutiden, men præsenterer os heldigvis for to undtagelser, nemlig Retort-kollektivet og Alfredo Jaar. Begge forsøger at bruge kunsten som afsæt for afvisning af krigen mod terror.

Terror og efterretning

Det nye efter 11. september var ikke, at man kaldte frihedskæmperne for terrorister. Det har magthaverne altid gjort.

Det nye var, at 11.september af USA blev set som mulighed for at indlede »krigen mod terror«, der var et forsøg på at kriminalisere og svække den antikapitalistiske modstand verden over.  Men sådanne analyser er næsten fraværende i bogen.

Dog ikke helt hos Carl Pedersen fra Copenhagen Business School. Han skriver i 11. september og den postamerikanske verden, at »11. september førte til en krig, der intet havde at gøre med terrorangrebet, men alt at gøre med USA's ønske om at sikre sig fortsat global dominans og adgang til energi-ressourcer”.

Gorm Harste, Aarhus Universite, har i Hvordan al-Quada fik USA til at overspille sine muligheder en idé om, at al-Qaeda med terrorangrebet ville provokere USA til en krig som man ikke havde råd til.

Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for PET, undersøger i Et stykke retrospektivt efterretningsarbejde, hvordan USA’s terrorbekæmpelse har påvirket danske politikere og det danske efterretningsvæsen.

Han beskriver CIA’s chokerende inkompetence i forhold til 11. september-angrebene og refererer til de løgne, der af USA blev brugt til at gå i krig i Irak.

Han mener at Danmark med sin tilslutning til krigen mod terror er gået på kompromis i forhold til retsprincipper som det tidligere var utænkeligt, at man ville gå på kompromis omkring.

Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister, har skrevet bogens forord, En dag der ændrede verden. Her citerer han, hvad han selv skrev umiddelbart efter 11. september:

»Det er vigtigt, at amerikanerne føler, at de får fuld opbakning til at reagere på det skete, og til at gøre en indsats for at undgå gentagelse. (…) Fra dansk side bør der ikke vises den mindste tøven, hvis USA beder om verdens støtte. Vi skylder USA vores frihed. Nu skal USA kende sine venner”.

Man kan undre sig over at en så proimperialistisk propagandatekst kan havne i et forord til bogen.

Bogen indledes med et det, Berøringen, af forfatteren Stig Dalager. Som eneste bidrag handler det om de mennesker, der mistede livet ved angrebet på Tvillingetårnene.

Her er ham fra Trinidad, hende fra USA, ham fra Manhattan, børsmægleren, sys­tem­analytikeren, rengøringskvinden, dem der engang var, men ikke mere er. Men angsten er der stadig.

Ideologisk modvægt savnes

Antologiens udgangspunkt er, at verden blev en anden efter 11.september, men dette postulat dokumenterer den ikke.

Godt nok blev krigen mod terror indledt. Den medførte stramninger i retsplejen og udhuling af politiske friheder, men ændrede ikke grundlæggende samfundet.

Fraværet af »ægte« tematisk sammenhæng mellem bogens bidrag og den stort set ukritiske tilgang til emnet betyder, at bogen ikke udfordrer sin læser eller bringer nye indsigter.

Man kan også savne bidrag fra de grupper som har mærket konsekvenserne af krigen mod terror og som er blevet anklaget og dømt for støtte til terror – som Fighters & Lovers og Foreningen Oprør.

Et oplagt eksempel kunne være et indlæg fra formanden for Horserød-Stuffhof Foreningen, Anton Nielsen, der i modsætning til flertallet af bidrags­ydere dels ikke er akademiker, dels personligt mærker konsekvenserne af krigen mod terror i Horserød fængslet.

Han afsoner lige nu to måneders straf for støtte til »terror« i form af materiel solidaritet med den palæstinensiske befrielsesbevægelsen PFL).

Det kunne have skab lidt ideologisk modvægt til den helt overvejende borgerlige tænkning i bogens 18 bidrag.

11. september: Verdens tilstand ti år efter. Redigeret af Malene Fenger-Grøndahl, 320 sider, 299,95 kr. Aarhus Universitetsforlag, 2011.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. nov. 2011 - 18:39   03. sep. 2012 - 10:38

Bøger