21 Oct 2019  

KBH: Spredte skyer, dis, 9 °C

Den hemmelige protokol

Den hemmelige protokol

Lørdag, 06. august, 2011, 11:56:59

Bogen »Den hemmelige protokol« fremdrager materiale, der vil bidrage til en mere kvalificeret diskussion om pagt og protokol mellem Sovjet og Nazityskland i 1939.

Wikipedia.com

af Bjarne Nielsen

Et omstridt emne i den internationale kommunistiske bevægelse har været ikke–angrebspagten mellem Sovjets Molotov og Nazitysklands Rippentop i 1939.

Kommunister og historikere har siden diskuteret om den var en taktisk genistreg, en nødvendighed for Sovjet eller en utilgivelig dumhed.

Samtidig med pagten blev der underskrevet en hemmelig tillægsprotokol den 23. august 1939. Den delte Østeuropa mellem Sovjetunionen og Tyskland, herunder de baltiske lande Estland, Letland og Litauen.

Pagten tog den kommunistiske bevægelsen på sengen og kom som et chok. Verdensrevolutionen var afblæst, nu gjaldt det forsvaret af Sovjet.

Pagt og protokol

Den hemmelige protokol har været kendt af historikere efter at det tyske eksemplar blev offentliggjort i forbindelse med beslaglæggelsen af de tyske arkiver, da nazistyret var knust.

Sovjet benægtede eksistensen af protokollen, indtil Gorbatjov i 1989 erkendte dens eksistens.

Per Nielsen (født 1955), der er cand. mag. i Historie og en kender af de baltiske forhold, giver i sin lille bog Den hemmelige protokol og de baltiske landes skæbne en grundig redegørelse for denne hemmelige aftale.

Bogen gennemgår først kort, men yderst oplysende, Baltikums forhistorie og dets forhold til såvel Tyskland, Sovjet som de allierede i mellemkrigstiden. Derefter gennemgår den Sovjetunionens allianceforhandlinger i foråret og sommeren 1939.

Baggrunden for den tysk-sovjetiske pagt var, at de tre baltiske lande forinden havde lavet en ikke-angrebspagt med Tyskland, samtidig med at forhandlingerne mellem Frankrig, England og Sovjet om en fælles aftale trak ud. Man skal her erindre at Frankrig og England allerede med München aftalen i 1938 havde givet Hitler et signal om at han kunne koncentrere sig om at tackle Sovjet.

Polen og baltikum

Den 31. august 1939 godkendte Den Øverste Sovjet pagt og protokol. Dagen efter angreb Tyskland Polen fra vest og den 17. september angreb Sovjet landet fra øst. Delingen af Polen var en realitet.

Et af formålene med protokollen var fra sovjetisk side at sikre de lettiske Østersøhavne Liepaja og Ventspils.

Den 28. september undertegnede Tyskland og Sovjet en ny aftale med hele fire hemmelige tillægsprotokoller. Aftalen var en »venskabs– og grænseaftale«, en økonomisk aftale.

Det sidste var yderst problematisk, da der i den indgik at Sovjet skulle levere enorme mængder af råstoffer, der gik til den tyske krigsmaskine. For en kommunist er det ikke rar læsning, men kildematerialet er i orden.

Ved et møde i Komintern mellem Stalin og Kominternlederen Dimitrov den 25. oktober 1939 forklarede Stalin:

»Vi har den opfattelse, at med gensidige bistandspagter med Estland, Letland og Litauen har vi fundet en metode, som gør det muligt for Sovjetunionen at trække flere lande ind i sin bane. Men for at kunne gøre dette, har vi brug for en periode, hvor vi nøje observere det politiske klima i de udvalgte lande. Vi vil ikke tvinge dem til sovjetisering. I sidste ende vil de gøre det selv«.

Alvorlig læsning

Senere gennemgår forfatteren den hemmelige aftales konsekvenser for Estland, Letland og Litauen.

Det er alvorlig læsning, for naturligvis fik protokollens deling store og tragiske konsekvenser for de befolkningsgrupper der blev ramt.

Nogle blev fængslet, nogle flygtede, nogle tvangsfordrevne, således at der opstod en voldsom fremmed indvandring.

Kort efter Hitlers operation Barbarossa, angrebet på Sovjet, var de baltiske lande tysk territorium og mange steder blev de tyske tropper hilst som befriere. Først i efteråret 1944 smed Den Røde Hær tyskerne ud.

Sluttelig gennemgås protokollens »eksistens« efter krigen, inden forfatteren tager fat på debatten om årsagerne til indgåelse af pagtens hemmelige tillægsprotokol. Her er både nyt og kendt, men generelt spændende, stof.

I efteråret 1992 fandt man i Kreml de hemmelige protokoller der efterfølgende blev trykt i russiske aviser og tidsskrifter.

 Interessant er det, at de allierede sejrherrer, USA, England og Sovjet på Jaltakonferencen i februar 1945 stor set drog de samme grænser som Molotov og Rippentop gjorde i 1939. 

Det er endnu ikke lykkedes historikere at finde dokumenter der fortæller om Sovjets langsigtede strategi for pagten og derved besvare spørgsmålet om Stalin var taktisk snu eller noget andet. 

Baltiske historikere mener at tillægsprotokollen var »en illegitim sovjetisk anneksion af tre selvstændige stater«.

Murens fald og Sovjets opløsning har banet vejen for ny arkivadgang og dermed ny indsigt. Dog kun »toppen af isbjerget«, noterer forfatteren.

Ingen undskyldning

Såvel balterne som polakkerne har bedt om en russisk undskyldning for begivenhederne, men Putin har udtalt, at »utvivlsomt kan man med rimelig grund fordømme Molotov-Rippentop pagten... men året før underskrev Frankrig og England i München den kendte aftale med Hitler, som ødelagde alle håb om at skabe en fælles front mod fascismen«.

Det er denne sammenhæng man skal forstå for at forstå, at først Sovjet og senere Putin, nægter at undskylde over for Polen. Dermed ikke sagt at undertegnede ikke mener man skal undskylde over for polakkerne der jo ikke kan lastes for Frankrig og Englands forræderi.

Bogen er vigtig for forståelsen af en problematisk og kompliceret periode af historien.

Med bogen er det lykkedes at få materiale frem, som kan bidrage til en mere kvalificeret diskussion om pagt og protokol.

Bogen har et godt og brugbart personregister samt en imponerende litteraturliste.

Per Nielsen: Den hemmelige protokol og de baltiske landes skæbne. 84 sider illustreret, 150 kroner. Forlaget Ravnerock.

Det kom som et chok for hele verden og ikke mindst mange kommunister, at Nazityskland og Sovjetunionens to udenrigsministre von Ribbentrop (til højre) og Molotov (ved bordet) i 1939 indgik en ikke-angrebspagt. Den tilhørende hemmelige protokol betød blandt andet, at Sovjet fik adgang til Østersøen gennem Letland.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. aug. 2011 - 11:56   03. sep. 2012 - 10:38

Bøger