06 Apr 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 6 °C

Wallraff har været her

Wallraff har været her

Tirsdag, 06. april, 2010, 00:00:00

Jürgen Gottschlich bog viser fint Wallraffs inspirationskilder og metoder, ligesom læseren bliver præsenteret for en række af hans roller, som vi ikke kender til i Danmark

af Bjarne Nielsen
Jürgen Gottschlichs bog, Günter Wallraff - Manden selv, skildrer først og fremmest Wallraff som journalist, forfatter og aktivist samtidig med vi får også et indblik i privatsfæren. Wallraff er blevet en fast bestanddel af Tysklands politiske, journalistiske og litterære historie.
Bogen er skrevet af den venstreorienterede journalist Gottschlich med Wallraffs medvirken omkring det tidspunkt, hvor Wallraff vandt over Springers `Welt` for injurier om, at han havde været uofficiel medarbejder ved Stasi.
Günter Wallraff er født den 1. oktober 1942 i Burscheid ved Køln. Faren var katolsk, mens moren var protestant. Medens faderen arbejdede på Fords bilfabrikker i den bombetruede by, boede Günter hos bedstemoren til krigens slutning i en lille naboby. Barndommen var ekstrem fattig. På et tidspunkt blev den lille Günter anbragt på et katolsk børnehjem.
Tilbage igen fandt han sine venner i byens ruiner. Skrive kunne og ville han, og som sytten-årig skrev han i et digt blandt andet:
Jeg er min egen hemmelige sminkør.
Lokker bestandig nye masker frem af mit væsen
Utrættelig vil jeg tage nye masker på,
søge mig selv og skjule mig for ham foran mig.
Når jeg har fundet mig selv,
Forlader jeg mig (!).

Abnorm personlighed
Wallraff blev uddannet boghandler og i 1967 arbejdede han ved det satiriske magasin Pardon efter parolen politik, information, opklaring.
Han blev senere tvunget ind i forbundshæren, hvilket blev et bevidsthedsvendepunkt for ham. I hans soldaterpapirer står der, at han har 'en abnorm personlighed, som i det lange løb er ubrugelig i krig og fred'. Intet mindre.
I et halvt år blaffede han rundt i i Norden med overnatninger på Himmelekspressen i København.
Wallraffs første mentor var redaktøren Moneta ved Metalarbejderforbundets personaleblad Metall. Her skrev Wallraff realistiske reportager under pseudonymet Wallmann.
Hans, og efterkrigs Tysklands, første reportage undercover var på Fordfabrikkerne. Senere kom der mange flere. De udkom som 13 uønskede reportager i 1966 og var en kæmpesucces. Det var først, da arbejdsgiverne sendte breve rundt om ham, at han påbegyndte sine rollespil.
Wallraff kom ind i Gruppe 61, en litterær politisk gruppe der 'ville lade arbejderen selv komme til orde'. Hurtigt var der 'revolutionære skrivestuer for proletariatet' over hele Tyskland.
I årene 1968-73 var han tilknyttet Konkret, et tidsskrift for den udenomsparlamentariske opposition, APO. Bladet blev ledet af ægteparret Röhl og Ulrike Meinhof. Wallraff og Meinhof arbejdede sammen og blev venner. Han forsøgte, desværre forgæves, at få hende til at droppe Rote Arme Fraktion, RAF, blandt andet med et åbent brev.

Wallraff og kvinderne
Lige siden bedstemoren har Wallraff været omgivet af kvinder.
På trods at, at han og `fløjen` bekæmpede den borgerlige families `repressive tolerance`, blev han i 1966 gift med Nobelprismodtageren Heinrich Bølls niece Birgit. En meget religiøs kvinde.
Det var på et tidspunkt, da parolen 'Make love not war' dominerede, men parolen fra kollektivet Kommune 1, 'den der går i seng med den samme to gange, er allerede borgerlig' gik heller ikke sporløst hen over ham, hvilket naturligvis gav problemer i forholdet til den religiøse hustru.
De blev skilt, men forblev venner for livet. Næste hustru var kommunist og medarbejder på hans bog om, hvorledes de antidemokratiske kræfter i Portugal, efter nellikerevolutionen, planlagde et kupforsøg og satsede på vesttyske storkapital som allierede. Deres forhold krakkede da Wallraff var På bunden som tyrkiske Ali i tre år. Hustruen fandt i løbet af de tre år en rigtig Ali.
Wallraff blev gift for tredje gang i 1991. I alt har han fem døtre.

Wallraff var her
1978 udkom hans største succes. Bogen om avisen Bild, som er inspireret af Bølls filmatiserede bog Katharina Blums tabte ære.
Men inden da havde han også været klosterbroder og afsløret klosterets spekulation i rige enker. Været indlagt på et psykiatrisk hospital som alkoholiker. Skønt han var frivilligt indlagt, måtte hans hustru knokle for at få ham ud igen.
Han har også spillet nynazist og arbejdet for efterretningstjenesten som meddeler om blandt andet Rudi Dutsckhes socialistiske studenterforbund, SDS.
Bogen er naturligvis spækket med hans mange og rystende stunts. Derfor har man i Tyskland udtrykket 'Wallraff har været her'. Man har også udtrykket 'at Wallraffe', hvilket betyder at gennemlyse en virksomhed, for at opnå indvirkning på virkeligheden. Hans metode er kopieret mange steder, og hans faderlige ven, Bøll, har engang forlangt 'et helt dusin Wallraffer'.
Ud over at sælge godt har mange af hans afsløringer bidraget til konkrete reformer og forbedringer.

Internationalist
Ud over at være forfatter og journalist er Wallraff også en praktisk revolutionær internationalist, der ofte har sat sit liv på spil i den gode sags tjeneste.
Han har deltaget i opbygningen af solidaritetsarbejdet mod diktaturerne i Portugal og Grækenland. I Grækenland blev han i 1974 fængslet og tortureret. I Portugal bidrog han til at forhindre et kupforsøg, ligesom han var med til at opbygge solidaritetsarbejdet. Desværre er bøger om dette ikke kommet på dansk, men findes på engelsk, tysk og svensk.
Han har desuden kæmpet hårdt for Salman Rushdies og Wolf Biermanns rettigheder. Bogen har desuden interessante historier om det kurdiske PKK og DKP i Vesttyskland kort efter den tåbelige fratagelse af Biermanns DDR-statsborgerskab.

Modstand
En mand som Wallraff er ikke bare frygtet af storkapitalen i alle dens afskygninger. Diverse regeringer har gjort utroligt meget for at hindre hans arbejde. Både den vesttyske efterretningstjeneste som Bild`s egen (!) har løbende aflyttet ham, og forsøgt at trænge ham op i `terroristhjørnet`.
Retssager i millionklassen, brandattentater og dødstrusler har forfulgt ham, uden det er lykkes at knække denne ensomme stridsmand eller 'Undergrundskommunisten' som Bild kalder ham.
Når masken bliver revet af, er det ikke en `psykopat, hentet lige ud af en lærebog` eller Zorro man får at se, men en hårdt arbejdede revolutionær, hvis arbejde har demaskeret kapitalismen og hjulpet de udbyttede.
Det er lykkedes Gottschlich at skabe et portræt af den del af venstrefløjens historie, som Wallraff repræsenterer, til stor inspiration for fremtiden. Bogen viser fint Wallraffs inspirationskilder og metoder, ligesom læseren bliver præsenteret for en række af hans roller, som vi ikke i Danmark kender til.
Spændende, letlæst og lærerig.

Jürgen Gottschlich: Günter Wallraff - Manden selv. 232 sider 228 kroner. Forlaget Ajour.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. apr. 2010 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur