10 Dec 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 3 °C

Cubakrisen med nye vinkler

Cubakrisen med nye vinkler

Onsdag, 17. marts, 2010, 00:00:00

Bogen dokumenter, at opstillingen af missilerne ikke `bare` var Krusses lyst til eventyr, men baseret på en realistisk, og dokumenteret, frygt for USA¤¤s lyst til at smadre det socialistiske eksperiment Cuba

af Bjarne Nielsen
Få begivenheder i historien er blevet studeret og analyseret så nøje som Cubakrisen, hvorfor man umiddelbart spørger sig selv, om Michael Dobbs bog om emnet kan tilføre noget relevant nyt.
Det overraskende svar er, at reporteren fra Washington Post har nyt på tapetet.
Dobbs beskriver kort den første uge af krisen og ridser baggrunden op. Derefter bruger han halvdelen af de 471 sider på en `time for time` spændende fortælling, der er en krimi værdig. Man skal i øvrigt ikke forveksle denne bogs forfatter med den engelske krimiforfatter af samme navn, selv om det sine steder er svært.
`Time for time` afsnittene foregår i Det Hvide Hus i Washington, Kreml i Moskva, i russiske ubåde, i amerikanske spionfly og på Cuba i Castros hovedkvarter og området omkring affyringsramperne.
Krisen var den vigtigste episode under den kolde krig og er blevet kaldt 'det farligste øjeblik i menneskehedens historie'.
Den 27. oktober 1962, også kaldet `sorte lørdag`. Den dag da viseren på dommedagsuret stod på et minut i tolv. Det var den dag, Castro opfordrede Khrustjov til at anvende sine atomvåben mod USA. Det endte med, at USA i hemmelighed tilbød ikke at angribe Cuba og at opgive sine missiler i Tyrkiet, mod at Sovjet fjernede sine på Cuba.
Krisen varede 13 dage og truede flere gange med at løbe fra de tre aktører, Khrustjov, Kennedy og Castro. Det er tæt på tilstande der minder om Dr. Strangelove.

Tre nye afsløringer
Tre ting er nye og berettiger bogen, ud over at den muliggør kendskabet til historien for nye generationer.
Det er Khrustovjs plan om at angribe og udslette den amerikanske Guantánamobase. Historien om kaptajn Maultsby, der i sit U2 spionfly mister orienteringen og forvilder sig ind over sovjetisk territorium. Samt historien om, hvordan atomsprænghovederne på Cuba blev håndteret, og hvordan de blev opbevaret i primitive træskure. Det var et aspekt, der gjorde at amerikanerne aldrig opdagede dem, idet de forventede, at de blev opbevaret og bevogtet forsvarligt i dertil indrettede faciliteter.
Enten var cubanerne smarte, sløsede eller praktisere en manˆna holdning. Måske en kombination.
Bogen dokumenter at opstillingen af missilerne ikke `bare` var Krusses lyst til eventyr, men baseret på en realistisk, og dokumenteret, frygt for USA's lyst til at smadre det socialistiske eksperiment Cuba. Selv under krisen havde de sabotagehandlinger i gang.
Bogen dokumenterer ligeledes at de ikke var Kennedyernes diplomati, der sejrede, men i væsentlig grad Khrustjovs forslag om en `byttehandlen` med missilerne i Tyrkiet.
Bogen er overraskende hård og kritisk i sit syn på brødrene John F. og Bobby Kennedy og deres `hurrapatriotiske fyre` for deres håndtering af krisen.
Bobby ville for eksempel invadere Cuba trods han var kendt som `due`. I november 1961, altså syv måneder efter Cuba havde ydmyget og givet USA røvfuld i Svinebugten, skrev `duen`: 'Jeg ved ikke om vi får held til at vælte Castro, men vi har ikke noget at tabe, så vidt jeg kan skønne'.

Et vendepunkt
Cubakrisen markerede også et vendepunkt i debatten, om atomkrige kunne vindes. Det blev et nederlag til `slå først` politikerne, ligesom der er en skjult konklusion om, at konflikter ikke løses militært. Noget Bush, Blair og Anders Fogh burde have lært.
I et brev efter mordet på John F. Kennedy skrev hans enke Jacqueline et håndskrevet brev til Khrustjov med en umarxistisk men klog refleksion: 'De og han var modstandere, men I var forenede i bestræbelserne på at forhindre, at verden blev sprængt i luften. Den fare, der bekymrede min mand, var, at den krig kunne være blevet startet ikke så meget af de store mænd, som af de små. Mens store mænd forstår nødvendigheden af selvkontrol og tilbageholdenhed er små mænd i højere grad drevet af frygt og stolthed'.
Det er svært at vurdere, om der er en sammenhængen i begivenhederne, men mange var utilfreds med aktørernes ageren, især blandt militærindustrielle kræfter og Castro-fjendtlige i USA. Kennedy blev myrdet af eksilcubanske kræfter året efter og Khrustjov blev afsat to år efter krisen af Bresjnevkliken.
Dobbs, der er afdæmpet kritisk over for socialismen, har ud over gammelt kildemateriale, en del nyt. Blandt andet nye russiske blandt veteraner, der aldrig har været interviewet, amerikanske der vidste, at den senere massemorder og formand for verdensbanken, McNamara, løj samt cubanske CIA agenter.
Bogen har et imponerende noteapparat og velfungerende navneindeks, samt fotos og kort.
For historie - og Cuba interesserede - et rigtigt godt bekendtskab.
Spændende og informativ. Journalistik når det er bedst.

Michael Dobbs: Cubakrisen. Kennedy, Khrustjov og Castro på randen af atomkrig. 471 sider 399 kroner. Informations Forlag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. mar. 2010 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur