09 Dec 2019  

KBH: Overskyet, regn, 5 °C

Alverdens kvinder vil have stemmeret

Alverdens kvinder vil have stemmeret

Lørdag, 06. marts, 2010, 00:00:00

Socialistiske kvinder fra 17 lande har besluttet, at der hvert år skal arrangeres en international kvindedag. Det skete på en konference i København

99 kvinder fra 17 lande sidder tæt pakket i Arbejdernes Forsamlingsbygning på Jagtvej 69 i København. De er forsamlet til den anden Internationale Socialistiske Kvindekonference.
I salen sidder nogle af tidens mest markante kvindeforkæmpere - Alexandra Kollontaj fra Rusland, Angelika Balabanoff, Emma Ihrer, Margaret MacDonald fra England, Kata Dahlstrøm fra Sverige og May Wood-Simons fra USA.
Veteranen indenfor kvindekampen, den 53-årige tysker Clara Zetkin, byder som præsident for konferencen velkommen.
- Et af hovedspørgsmålene på denne kongress er den videre udvikling af forbindelserne mellem de organiserede kvindelige partifæller i de enkelte lande, siger hun.
Hun kigger ud over de delegerede i salen.
- Vi vil også diskutere midler og veje for det praktiske arbejde til erobring af den almindelige kvindevalgret og samfundets omsorg for moder og barn.

Danskerne
Fra værtslandet Danmark er der 33 deltagende. Det er den største delegation. Samtlige socialdemokratiske partiorganisationer og de fagforeninger, der består af kvinder eller har et større antal kvindelige medlemmer, har udpeget delegerede.
De danske delegerede fremlægger to forslag til udtalelser. Det ene kræver i én enkelt sætning afskaffelse af hjemmearbejdet.
Forslaget bliver dog hurtigt trukket, efter at den tyske delegation har fremsat et modforslag, som kræver regulering og sanering af hjemmearbejdet ved hjælp af lovgivningen.
Det andet forslag bliver stillet sammen med den svenske delegation og går imod den resolution, som kræver forbud mod kvinders natarbejde.
De kvindelige københavnske trykkeriarbejderes forkvinde, Henriette Crone, begrunder modforslaget med stor indlevelse.
Hun argumenterer for, at kvinderne vile blive skubbet ud og udelukket fra arbejdspladserne, hvis der blev indført specielle beskyttelseslove for dem alene.
Efter en heftig debat bliver det dansk-svenske modforslag dog stemt ned.

Valgret og kvindedag
Under dagsordenens punkt tre diskuterer konferencen erobringen af den almindelige kvindevalgret.
- I dag er det kun kvinderne i Finland, der har stemmeret. Derfor kæmper nutidens kvinder både nationalt og internationalt for at opnå stemmeret på lige fod med mændene, lyder det fra talerstolen.
I salen sidder den finske delegation, som er de første fire kvinder, som nogensinde er blevet indvalgt i et parlament, nemlig Ida Aalle-Teljo, Hilda Herrala, Aura Kirskinen og Miina Sillanpaa
Clara Zetkin fremlægger en resolution, der kræver valgret her og nu. Den indeholder også forslaget om at indstifte en international kvindeda.
Det sker efter opfordring fra de amerikanske kvinder, der kort før på deres egen kongres har foreslået det.
Clara Zetkin læser op fra podiet:
- I forståelse med proletariatets klassebevidste politiske og faglige organisationer, foranstalter de socialistiske kvinder i alle lande hvert år en kvindedag, som i første linie har agitation for kvindernes valgret til formål.
Hun tilføjer, at 'fordringen må belyses i sin sammenhæng med hele kvindespørgsmålet i overensstemmelse med den socialistiske opfattelse'.
- Kvindedagen må have en international karakter og forberedes omhyggeligt, slutter den tyskeren til et overordentligt stort bifald.

Flammende tale
Den russiske revolutionære socialdemokrat, Alexandra Kollontaj, stiger op på tribunen. Kun øjnene brænder, så de fængsler alles blik.
- Vor bevægelse er født i revolutionens flammer. Vore råb lyder fra barrikaderne! Før havde vi udelukkende skønne helteskikkelser, kæmpende mod zar-dømmet, deriblandt mange studenter og kvindelige studenter. Men nu har vi masserne heltemod at bygge på... og vi kvinder går med, delende fare og død, erklærer hun.
Bifaldslarmen fra 98 par kvindehænder ryster huset og må mindst kunne høres nede i Odd Fellow-palæset, længere inde i byen, hvor skikkelser som Rosa Luxemburg, Karl Liebknecht og russeren Vladimir Ilitj Lenin er ved at indfinde sig til Den internationale Socialistkongres, der åbner om få dage.

Kilder: Christl Wickert, Arbejderhistorie nr. 29, oktober 1987, ABA, Arbetet, Malmø, Politiken 28. oktober, 1910, og 'Revolutionens Ambassadør' (om Alexandra Kollontaj).

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. mar. 2010 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder