07 Mar 2021  

KBH: Spredte skyer, 6 °C

Første Internationale i krig og fred

Første Internationale i krig og fred

Onsdag, 23. december, 2009, 00:00:00

Det nye bind giver sammen med de to foregående et væsentligt indblik i Marx` og Engels vurderinger af Internationalens udvikling og deres arbejde på dennes vegne

af Gerd Callesen
I det nu foreliggende bind i MEGA-serien, Bind 21 i første afdeling, dokumenteres Marx` og Engels` værker, artikler og udkast for perioden september 1867 til marts 1871.
Det er en lang periode, det efterfølgende bind, som udkom tilbage i 1978, indeholder kun materiale fra tiden marts til november 1871. Til gengæld dækker det dermed Pariserkommunen og især de politiske konklusioner, som Marx og Engels drog af den.
Det forudgående bind, som udkom i 1992, indeholder materialer fra tiden 1864 til 1867.
Tilsammen giver de tre bind et væsentligt indblik i Marx` og Engels` vurderinger af Internationalens (Første Internationale, oprettet 1864) udvikling og deres arbejde på dennes vegne.
For at kunne skaffe sig et fuldstændigt overblik mangler nu kun perioden november 1871 til december 1872, idet de bind, der dækker tiden derefter, allerede er udkommet; de indeholder materialet fra årene frem til Marx` død i 1883. Det nu foreliggende bind lukker altså et stort hul.

Kapitalen udkommer
I efteråret 1867 udkom første bind af 'Kapitalen', og Engels anså det som sin opgave at få spredt kendskabet til den.
I hans øjne udgjorde det både en politisk og en videnskabelig indsats. Han skrev i alt 12 anmeldelser til forskellige tyske aviser, hvoraf de ni er blevet fundet og således gengives i bindet. De andre tre er aldrig blevet fundet.
En 20 siders artikel til tidsskriftet 'Fortnightly Review' blev i sin tid afvist af redaktionen, men manuskriptet offentliggøres altså her.
Der blev taget andre initiativer for at få bindet anmeldt eller omtalt også i franske og engelsk/amerikanske tidsskrifter. Det lykkedes kun i begrænset omfang.
Alt i alt var resultatet ikke så overvældende, som Marx havde håbet på; en betydelig økonomisk fortjeneste blev der slet ikke tale om. Det er måske en af grundene til, at det aftalte bind to af Kapitalen blev udskudt - det udkom først efter Marx` død og var redigeret af Engels.

Det irske spørgsmål
Marx havde dog nok at se til - og på specielt et punkt arbejde han og Engels tæt sammen.
Det irske spørgsmål var igen blevet aktuelt; modstandsbevægelsen i Irland mod den britiske religiøse og sociale undertrykkelse af befolkningen voksede og resulterede i en række opstande.
Engels havde til hensigt at forfatte en Irlands-historie. Han gjorde sig en del notater, tog afskrifter af tidligere udkomne værker og gik i gang med at lære sig det irske sprog. Han skrev de to første kapitler af værket, men blev så afbrudt af den mere dagsaktuelle krig mellem Frankrig og de tyske stater.
De to mere eller mindre færdige kapitler findes i dette bind sammen med en kort indledning. I indledningen gør Engels sig overvejelser vedrørende indvandring og integration eller assimilation af indvandrerne.
Indvandrerne til Irland blev for de flestes vedkommende assimileret i den irske befolkning og vendte sig således mod briterne.
I Internationalens Generalråd holdt Marx flere foredrag om de irske oprørsbevægelser og hjalp i 1870 datteren Jenny Marx med at skrive en artikelserie til den franske avis 'La Marseillaise'. Marx havde samtidig begyndt en artikelserie om samme emne i en belgisk avis, men opgav den til fordel for datterens mere opsigtsvækkende artikler.
Jenny Marx har åbenbart haft et ret følelsesmæssigt forhold til spørgsmålet - som også hendes mor og søstre. Marx har været mere opmærksom på den politiske sammenhæng.
Det irske spørgsmål var af helt afgørende betydning for det politiske liv i Storbritannien frem til 1920, med efterdønninger der har varet ved frem til i dag. Hertil kom, at de irske ufaglærte arbejdere udgjorde et problem for arbejderne i selve England, fordi de ofte var løntrykkere - et problem som heller ikke er ukendt i dag.

Internationalen i krig
Oprettelsen af det 'marxistiske' socialdemokratiske Arbejderparti (Eisenacherne) i 1869 spiller ikke den store rolle i dette bind. Partiet dukker kun op i sammenhæng med Første Internationale og den fransk-tyske krig i 1870/71.
Første Internationale og krigen er tæt forbundet og blev det endnu mere i forbindelse med Pariserkommunen.
Marx have forudset krigen - og andre havde ligeledes anet, hvor det bar hen. Hvilken slags krig ville det blive, hvilken side repræsenterede det historiske fremskridt, hvad havde arbejderklassen i vente ved den ene eller anden parts sejr?
Eisenachernes to repræsentanter i den Nordtyske Rigsdag var ikke i tvivl: de afviste at bevillige krigskreditter og erklærede, at de distancerede sig fra såvel Frankrig som de nordtyske staters krigsønsker. I den første udtalelse om krigen var Første Internationale af den opfattelse, at krigen set fra tysk side var en forsvarskrig mod en aggressor, men også, at Preussen var ansvarlig for at have givet Napoleon III. mulighed for at erklære krig.
Hvis de tyske stater opgav at føre en forsvarskrig og i stedet førte en erobringskrig mod det franske folk, ville krigen få en anden karakter. Det skete efter de franske nederlag ved Sedan og Metz; nu var det Frankrig, der førte en forsvarskrig. Dette blev analyseret mere grundigt i den første og anden rundskrivelse eller 'Adresse', som det kaldtes, fra Generalrådet i henholdsvis juli og september 1870.

Elsass-Lothringen
Såvel Marx som Engels vendte sig især mod anneksionen af det tysksprogede område i Frankrig, Elsass-Lothringen, fordi det ville skabe en varig modsætning mellem Tyskland og Frankrig.
De havde håbet på, at det franske kejserriges nederlag og oprettelsen af den franske republik ville blive fulgt op af en progressiv politik i Tyskland. Dermed ville det reaktionære tsardømme miste sin indflydelse på europæisk politik. Det gik som bekendt anderledes.
Engels beklagede endnu i 1890`erne denne udvikling. Tsaren beholdt sin indflydelse og indgik i øvrigt en alliance med den franske republik i 1890`erne.
Selve krigsforløbet tog Engels op i en artikelserie på i alt 59 artikler (side 251-476). For militærhistorikere er det utvivlsomt et interessant materiale. Engels` overvejelser om den preussiske hærs kampstyrke i henholdsvise offensive og defensive krige (side 337-342, 355-358) er umiddelbart interessante i forhold til vore dages krige i for eksempel Afghanistan og andre steder. De har også interesse som grundlag for et studie af udviklingen af den dialektiske analysemetode.

Engels flytter til London
Engels skrev de første artikler, mens han endnu opholdt sig i Manchester.
I efteråret 1869 havde han solgt sin andel af firmaet Ermen & Engels, men forblev efter aftale med køberne i Manchester. Men i september 1870 flyttede han til London, og dermed forsvinder en væsentlig kilde til vor viden om ham og Marx: deres indbyrdes korrespondance ophørte, fordi de nu dagligt kunne tale med hinanden.
For artikelserien var det en fordel, han kunne nu aflevere artiklerne direkte til den ansete avis 'The Pall Mall Gazette'. Samarbejdet med Marx blev også intensiveret, hvilket fik indflydelse på Internationalens virke. Engels fik nu mulighed for at stille et stort pengebeløb til rådighed for Marx.

Internationalens Generalråd
Internationalens koordinerende arbejde udspillede sig i disse år hovedsagelig via korrespondance og især på de to kongresser i Bryssel (1868) og Basel (1869).
Til disse kongresser udarbejdede Marx grundige beretninger og beslutningsforslag. Kongressernes vedtagelser fik langvarig betydning for arbejderbevægelsens overordnede målsætning, på programmerne og de taktiske overvejelser.
Marx forberedte adskillige andre dokumenter til Internationales Generalråd, for eksempel om en massakre på strejkende belgiske arbejdere, om bygningsarbejderstrejken i Geneve, om arveretten og om de irske fanger. Han ledte også forhandlingerne med Bakunin og dennes særlige organisation i dets forhold til Internationale. På dette tidspunkt var forholdet mellem de senere modstandere endnu rimeligt.
Udover Marx` og delvis også Engels` udarbejdelser er den centrale kilde til deres indsats Generalrådets protokoller.
Disse har været trykt før, og det blev derfor efter 1990 besluttet, at de ikke mere skulle udgives i MEGA. Man ville spare, og her så man en mulighed. Det har nu vist sig, at den ikke var realistisk. Marx optræder i næsten alle protokolindførsler, og de kaster lys over hans centrale arbejdsområde i disse år. Engels blev i oktober 1870 valgt til Generalrådet, og først herefter bliver protokollerne også vigtige for hans vedkommende.
Resultatet er blevet, at protokollerne gengives fuldstændige, på samme måde som i de tidligere udkomne bind. Sammen med gengivelser af taler Marx og Engels holdt i og for Generalrådet fylder de en god bid, nemlig side 508 til 927. Hertil kommer beskrivelsen af disse dokumenter og udførlige noter.

Noterne
Det er klart, at man i dag ikke uden videre kan forstå, hvad der skete for 130 år siden.
Derfor er det vigtigt, at der i noterne og beskrivelserne af tekstgrundlaget til kilderne findes et omfattende baggrundsmateriale. De er udarbejdet med stor omhu og en dyb indsigt i teksternes samtid.
Samtidig med at der nu findes nøje kontrollerede tekster er disse videnskabelige udarbejdelser nødvendige for det videre arbejde med at udgive Marx` og Engels afhandlinger og manuskripter i oversættelser og nye udgivelser.
Det er meningen, at bindene i MEGA skal kunne danne grundlag for nye udgivelser af Marx` og Engels` efterladte skrifter verden over. Det sker for eksempel i Tyskland, hvor værkudgaven Marx-Engels-Werke nu bearbejdes på grundlag af MEGA.
Det er ligeledes tilfældet i Italien, hvor de manglende bind i værkudgaven er under udgivelse.
I Frankrig har man taget hul på et stort projekt til forberedelse af en omfattende udgave af værkerne; måske kunne der også i Danmark skabes grundlag for en bearbejdning af foreliggende samleudgaver og måske endda nyoversættelser - det er snart længe siden, at der er udkommet nye tekster på dansk.

Karl Marx, Friedrich Engels: Werke, Artikel, Entwürfe September 1867 bis März 1871. Red. Jürgen Herres m.fl. Gesamtausgabe (MEGA) I. afd. bind 21, Akademie-Verlag, Berlin 2009, XIX, 2432 s., ISBN 978-3-05-004588-7, Euro 278.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. dec. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur