22 Jan 2021  

KBH: Spredte skyer, 5 °C

PET`s krig mod fredsfolk

PET`s krig mod fredsfolk

Lørdag, 15. august, 2009, 00:00:00

PET blev brugt til at bekæmpe fredsbevægelsen under Vietnam-krigen. Det skete blandt andet på ordre fra USA

De bar rundt på fredstegn og bannere med 'Stop Vietnam-krigen'! Men da Vietnam-bevægelsen ville afsige 'dom' over USA`s krigsforbrydelser i Vietnam, satte den socialdemokratiske regering Politiets Efterretningstjeneste (PET) til at forhindre initiativet med alle lovlige midler.
Da Vietnam-krigen var på sit højeste og USA intensiverede sine bombardementer i Nordvietnam, besluttede en gruppe internationalt anerkendte videnskabsfolk og kulturpersonligheder at nedsætte 'Russel-tribunalet' - en slags international krigsforbryderdomstol, der skulle afsige dom over USA`s krigsforbrydelser i Vietnam.
I maj 1967 blev det offentliggjort, at tribunalet skulle afholde sin anden session i Danmark, og en dansk forberedelsesgruppe blev nedsat. USA`s præsident Johnson gjorde det klart for statsminister Krag, at det ville blive ansat for 'en uvenlig handling over for USA', hvis tribunalet kom til Danmark.
Statsministeren lovede, at regeringen ville bruge 'alle lovlige midler for at hindre Russel-tribunalet'. Især vietnamesiske vidner skulle nægtes visa og dermed adgang til Danmark. Kort efter afviste statsministeren at udstede visa til tribunalets vidner med henvisning til, at udlændingeloven giver mulighed for at nægte indrejse, hvis 'den pågældendes forhold kommer i strid med danske interesser'.

Dørene lukkes
PET fulgte nøje med i forberedelsesgruppens forsøg på at skaffe lokaler. Særdeles grundige PET-referater fra møderne i gruppen vidner om, at PET indhentede sine oplysninger enten via en pålidelig kilde eller ved rumaflytning af tribunalets kontor.
PET opsøgte flere udlejere. Både Folkets Hus i København og Århus, Selskabslokalerne af 1860, Studentersamfundet, Forum, KB-hallen og Tre Falke garanterede over for PET, at man ikke ville lukke Russel-tribunalet ind. Andre udlejere, som tribunalet var i kontakt med, blev truet af højreradikale. Flere udlejere fik kolde fødder og afslog rådets ansøgning om lokaler.
Spørgsmålet er, om PET videregav oplysninger om eventuelle udlejere til de højreradikale? PET havde i forvejen et tæt samarbejde med den højreradikale Hans Hetler, der har indrømmet, at han modtog oplysninger fra PET`s aflytninger af gruppen.
PET-rapporten konkluderer, at 'det ikke fuldstændig kan afvises, at medarbejdere i PET underhånden har videregivet oplysninger til kontakter, der anvendte dem til at presse udlejerne! Der var i hvert fald folk i PET, der havde kontakter til antikommunistiske organisationer!'
Til sidste måtte tribunalet leje sig ind i en fjordvilla i Roskilde.

Initiativ i register
Samtidig registrede PET systematisk de danske initiativtagere. PET udarbejdede en liste med navne på de 53 initiativtagere til 'dette stærkt anti-amerikanske og ensidige propaganda-arrangement', som det hedder i et notat.
- Det er helt vildt, at alle de mennesker blev overvåget og registreret, bare fordi de var imod USA`s krig. Det er et godt eksempel på, at PET - stik imod løfterne fra regeringen - registrerede lovlig politisk virksomhed, siger Petter Sommerfelt til Arbejderen. Han blev aktiv i Vietnambevægelsen som 23-årig. Fra november 1969 sad han i landsledelsen og den daglige ledelse af Vietnamkomitéerne.
Initiativtagerne var langtfra de eneste, som blev registreret: Via en kontakt hos postgirokontoret fik PET udleveret en liste over i alt 791 danskere, der havde sat penge ind på Russel-rådets girokonto.
Og da Russel-tribunalet afholdt sin session i Roskilde, var PET til stede og opsnappede 'et stort antal dokumenter' - heriblandt lister over de vidner, som det trods alt var lykkedes at få til Danmark og navne på pressefolk, der var til stede. En del af papirerne blev efterfølgende udleveret til en udenlandsk efterretningstjeneste.
- Det er dybt forkasteligt. PET handlede simpelthen med danske og udenlandske statsborgeres skæbne. Under Algier-krigen og i Israels bekæmpelse af palæstinenserne blev den slags oplysninger brugt til at fængsle, torturere og myrde modstandsfolk, erklærer Petter Sommerfelt.

Bevægelsen under lup
PET overvågede Vietnam-bevægelsen lige fra dannelsen af de første Vietnamkomitéer i 1966. Ledelsen, lokale kontaktpersoner, deltagere i offentlige møder, initiativtagere til plancheudstillinger og demonstrationer - alle blev de registreret.
- Alene truslen om at du risikerede at blive overvåget, var et effektivt redskab for magthaverne. Det er ubehageligt, at folk risikerede at blive registreret. Den tanke har helt sikkert fået mange til ikke at turde engagere sig, mener Petter Sommerfelt.
Men for ham er det værste ikke overvågningen.
- Det værste er, at PET påvirkede det almindelige politi ved eksempelvis at videregive løse rygter om, at en demonstration ville blive voldelig. Det var med til at optrappe situationen. Det var eksempelvis tilfældet ved nogle af de store Vietnam-demonstrationer.
En stor Vietnamdemonstration med 20.000 deltagere udviklede sig for eksempel til uroligheder, da politiet pludselig ryddede demonstrationen. Politiet var mødt op med 624 kampklædte betjente. PET havde advaret Københavns Politi om, at man kunne forvente en 'voldsom og farlig begivenhed'. Det var PET's oplysninger der havde foranlediget det store politiopbud, konstaterer rapporten.
Og før demonstrationen fortalte Politiken, at demonstranter planlagde et brandattentat mod den amerikanske ambassade. Ifølge PET-rapporten 'kunne det tyde på' at historien var plantet af Københavns Politi eller PET. I de efterfølgende retssager hævdede de anholdte forsvarsadvokater, at politiet uprovokeret havde angrebet demonstrationen, og havde anvendt unødvendig vold mod demonstranterne, selvom de ikke havde gjort modstand.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. aug. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:29

Indland