05 Apr 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 6 °C

Kommunisterne og demokratiet

Kommunisterne og demokratiet

Lørdag, 15. november, 2008, 00:00:00

Søren Nielsen-Mans forskning fører ham frem til det resultat, at den demokratiske tankegang altid har spillet en fremtrædende rolle hos de danske kommunister

af Eigil Nielsen
I største delen af den danske offentlighed er det - anført af professor Bent Jensen - lykkedes at stille begreberne kommunisme og demokrati op som hinandens modsætninger.
Om denne modstilling nu også er rigtig, undersøger historikeren Søren Nielsen-Man i en omfangsrig bog: 'Kurs mod demokrati? - Kommunismens demokratigrundlag og DKP`s demokratiopfattelse 1919-1947'.
Bogen bygger på en omfattende forskning af arkiver og kilder fra perioden fra et kommunistisk parti dannes i Danmark til årene umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Men forfatteren lader også sine overvejelser gå videre, til blandt andet SF`s dannelse og perioden under den kolde krig.
Søren Nielsen-Man koncentrerer sig om nogle grundbegreber og væsentlige spørgsmål i den standende debat.
Demokrati er et af grundbegreberne. Forfatteren gør opmærksom på, at det opfattes forskelligt i historiens forløb, og i dag opfattes forskelligt af nutidige mennesker.
Historikeren Michael Kjeldsen mener således, at begrebet kun kan opfattes rent politisk og ikke også kan indeholde økonomiske og sociale dimensioner. Det mener til gengæld kommunisterne - og faktisk også socialdemokrater og mange andre.

Proletariatets diktatur
I bogen støder man gang på gang på begrebet 'proletariatets diktatur'.
Det var et udtryk, Karl Marx brugte som betegnelse for den historiske situation, hvor den arbejdende befolkning - proletariatet - udnyttede sit flertal til at bestemme, hvilken politik der skulle føres. Udtrykket beskriver således en demokratisk tilstand. Vi erfarer, at der i tidens løb er udkæmpet mangt et politisk slag for og imod udtrykket!!
Søren Nielsen-Mans forskning fører ham frem til det resultat, at den demokratiske tankegang altid har spillet en fremtrædende rolle hos kommunisterne, og når Bent Jensen, Michael Kjeldsen og andre er nået til et andet resultat, skyldes det deres mangel på kildemateriale.
Et eksempel herpå er påstanden om, at kommunisterne var tyskorienterede fra tidspunktet for den tysk-sovjetiske ikke- angrebspagt i 1939 til Tysklands overfald på Sovjetunionen i 1941. Nielsen-Man kan, med henvisning til materiale fra den tid, tilbagevise denne påstand.
Det samme gælder for påstanden om, at kommunisterne mod krigens slutning pønsede på kupplaner. Sandheden er, at partiet sammen med det øvrige frihedsråd fremlagde et bredt venstreorienteret program for efterkrigstiden.

Forholdet til de socialistiske lande
Koldkrigsperioden førte DKP til ret stejle holdninger. Partiet forsvarede forholdene i Sovjetunionen og de øvrige Østlande, også på områder, hvor demokratiet havde svære kår. Dette gjorde det lettere for modstanderne at så mistillid over for DKP`s demokratiske sindelag.
I forbindelse med opstanden i Ungarn i 1956 tog DKP først afstand fra russernes militære indblanding, men accepterede den derefter som et nødvendigt onde.
I forbindelse med Warszawalandenes indmarch i Tjekkoslovakiet i 1968 protesterede partiet, selv om ikke alle kommunisterne var enige heri.
Bogen nævner protester i dagbladet Land og Folk mod fængsling eller udvisning af forfattere med kritiske synspunkter, men generelt søgte man at forsvare og forklare, hvad de socialistiske lande foretog sig.
Søren Nielsen-Man beskriver denne situation som en væsentlig årsag til, at SF blev dannet med Aksel Larsen og Mogens Fog som væsentlige drivkræfter. Man ønskede at demonstrere, at dette parti kun lod sig lede af rent danske beslutninger.

Religiøs tro
DKP fortsatte sin linje med såvel at forsvare det danske demokrati som at forsvare det, som man regnede for demokrati i de socialistiske lande. Nielsen-Man mener, at det skyldtes, at man i DKP ikke havde forstået magtens fundamentalt udemokratiske fundering i Sovjetunionen.
Han gør sig overvejelser over, at den politiske overbevisning hos mange kommunister kunne sammenlignes med religiøs tro - og det kan der jo nok være noget om!
Han skriver meget rigtigt, at Danmarks Kommunistiske Parti i dag lever et upåagtet liv, fjernt fra den offentlige politiske scene. Det samme gælder de øvrige kommunistiske småpartier.
Han kunne have fortalt, at det SF, der efter hans mening skulle løfte den socialistiske arv, nu er på rask vandring mod højre.
Enhedslisten kunne godt have været med i hans betragtninger, men det er jo endnu ikke lykkedes den at slå rigtig igennem i det politiske billede.
Det er således et trist slutresultat, der kan iagttages, men forfatteren lader dog et håb stå åbent: Historien kan byde på nye overraskelser. Måske kan demokratiet - hvis det tager sine egne løfter om frihed og lighed højtideligt - begynde at orientere sig i retning af kommunismens friheds-utopi?
Det er en værdifuld bog, Søren Nielsen-Man har skrevet. Den bør læses og diskuteres af mange!

Søren Nielsen-Man: Kurs mod demokrati? - Kommunismens demokratigrundlag og DKP`s demokratiopfattelse 1919-1947. 384 sider. 249 kroner. SFAH, 2008. Kan købes direkte på www.sfah.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. nov. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur