21 Aug 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 12 °C

Ho Chi Minh og håbet for en hel generation

Ho Chi Minh og håbet for en hel generation

Tirsdag, 08. april, 2008, 00:00:00

Det bedste ved bogen ¤¤Ho Chi Minh - fra revolutionær til ikon¤¤ er absolut den måde, den fletter Ho` s liv ind i kampen for socialismen og national befrielse

af Bjarne Nielsen
Ho-Ho-Ho Chi Minh!Ho-Ho-Ho Chi Minh!
Sådan lød det taktfast i alle de europæiske storbyers gader, ved de mange demonstrationer mod USA`s imperialistiske krig i Vietnam, i slutningen af tresserne og starten af halvfjerdserne, mens demonstranterne arm i arm løb frem mod diverse politikæder foran ambassaderne.
For helt at kunne forstå hvilket symbol Ho Chi Minh var og hvad han repræsenterede, har vi med den franske kommunist og Indokina specialist Pierre Brocheux nye bog 'Ho Chi Minh - fra revolutionær til ikon' fået en glimrende mulighed.
Brocheux bog beskriver, meget deltaljeret og med et hav (for mange) af navne, hvorledes Ho`s liv, i kampen for et kommunistisk parti og et frit Vietnam, kampen for den nationale befrielsesfront mod imperialismen og for den nationale og sociale befrielse, formede sig. Bogen har mange interessante historier om Komiterns praksis og senere den ideologiske kamp mellem Sovjet og Kina.

Baggrund
Ho Chi Minh er et af det tyvende århundredes mest imponerende skikkelser. Foruden at være grundlægger af Vietnam, var han også et anti-imperialistisk symbol og håb for en hel generation og verden.
Ho blev født i 1890, hvor landet var besat af franskmændene, i en småbondsk familie, hvor faderen dog senere blev funktionær.
Som 18-årig rejste Ho til Saigon og blev uddannet på en overklasseskole og lærer her fransk kultur at kende. Allerede som 21-årig rejser han som skibskok til Frankrig og bliver medlem af det franske socialistparti. Han rejser senere rundt i USA og England som altmuligmand.
I hele perioden er han skribent for bl.a. L`Humanitè. Han er med på Socialistpartiets kongres i 1920 som 'Indokinas delegerede' og dermed knytter han partiet til Kommunistisk Internationale og stiftelsen af Frankrigs Kommunistiske Parti (PCF).

Agitator og propagandist
På flugt fra politiet tager Ho i 1923 til Moskva, hvor han deltagere i Lenins begravelse og taler på Komiterns 5. kongres om, hvorledes det internationale proletariats skæbne er afhængig af koloniernes i og med at de forsyner de imperialistiske lande med råstoffer, og man er nød til at fraviste dem kolonierne, hvis man vil besejre dem.
Årene fra 1924 og frem til 1929 bruger Ho som agitator og propagandist for Komitern i Sovjet, Kina, Berlin og Paris. Han skriver bl. a. bøgerne 'Den franske koloniseringsproces' og 'Den revolutionære vej'. Han forener en række kommunistiske grupper og danner Det Indokinesiske Kommunistiske Parti (PCI).
Ho`s forståelse for enhed mellem diverse fraktioner og etniske grupper er slående. I Canton, kaldet Fjernøstens Moskva, samler han vietnameser, kinesere, filippinere, koreanere og burmesere i et fælles forbund.
Hans kamp for et kommunistisk parti er på mange måder en billedliggørelse af Lenins 'Hvad må der gøres'. Selv om Ho er skolet i Marx og Lenin er det dog yderst sjældent, han citerer disse. Pædagogisk tager han afsæt i den virkelighed og dét sprog, omgivelserne kan forbinde sig med.

Moralsk opførsel
Han arbejder ikke kun med ideologiske og historiske problemer, men søger også at udvikle etiske dimensioner til kadrearbejdet, således den revolutionæres moralske opførsel og relationer til andre bliver prioriteret - fordi 'mennesket er hverken engle eller dyr', men har brug for opdragelse.
Efter fængslinger og efter at være erklæret død, dukker Ho op til den berømte 7. verdenskongres i den kommunitiske internationale (Komintern), hvor helten fra Rigsdagsbranden i 33, bulgareren Dimitrov taler om enheds- og folkefronten som redskab i kampen mod fascismen og krig.
Dette var noget, Ho kunne bruge, i stedet for den sekteriske 'klasse mod klasse'-parole, der reelt forhindrede alliancer med naturlige anti-koloniale kræfter.
Allerede i 1941 fik Ho samlet de forskellige nationale bevægelser i en fælles front under navnet Viet Minh, som organiserede guerillakampen mod Japan. Med sin kamp mod den japanske besættelse og sit radikale program, lykkedes det Viet Minh at sammensmelte de stærke nationalistiske strømninger og den radikale reformbevægelse, og give disse et socialistisk indhold. Noget, mange partier har knækket halsen på.

Lysets Brønd
Ho er født Nguyen Sinh Cung, og har efter traditionen og hvad situationen krævede, kaldt sig utroligt mange ting. I 1942 optræder han for første gang som Ho Chi Minh (Lysets brønd) og underskriver sig med dette navn da Vietnams Propaganda- og Frihedshær bliver dannet i 1944. Krigen er på sit sidste, da japanerne vælter det franske kolonistyre i 1945, for selv at kapitulere helt efter Hiroshima-tragedien.
Der dannes en provisorisk regering med Ho som leder og den 26. august proklamerer han i Hanoi, Vietnams uafhængighed.

Det nationale
Det bedste ved bogen, 'Ho Chi Minh - fra revolutionær til ikon', er absolut den måde bogen fletter Hos liv ind i kampen for socialismen og national befrielse. Han havde forståelsen for, hvorledes man skal knytte det nationale spørgsmål tæt til det sociale.
Han er ofte uenig med Komiterns dogmatisme, f.eks. 'klasse mod klasse'-parolen og mener at 'klassekampen giver sig ikke til udtryk på samme måde som i vesten' (side 89) - og 'man må revidere marxismen, hvad angår dens historiske grundlag, styrke den ved hjælp af den orientale etnologi'. (side 57.)
Det var det indokinesiske samfund og dets traditioner og særtræk, han tog udgangspunkt i, i stedet for Sovjets og de europæiske erfaringer.
Han er ofte i konflikt med Stalin og kritiserede denne, og er modstander af Trotskij`s 'permanente revolution' og de kinesiske kommunisters praksis af enhedsfronten med Koumintang, der førte til katastrofer, fordi de ikke forstod partiets rolle.
Det lykkedes Ho at holde sig og Vietnam uden for den sovjetisk-kinesiske strid og samtidig bevare begge disse landes økonomiske og militære bistand.

Livsværk
Ho døde i 1969, seks år før sejren over USA-imperialismen, men havde formået at skabe et parti som uden vanskeligheder kunne videreføre hans livsværk.
Ho viste i praksis, hvorledes man skabte kommunistpartier og skabte en alliance mellem den socialistiske målsætning og den nationalistiske bevægelse.
Brocheuxs bog er på alle måder anbefalelsesværdig og udstyret med en glimrende kronologisk gennemgang af hans liv og sjældne fotos.

Pierre Brocheux. 'Ho Chi Minh - fra revolutionær til ikon'. Schønbergs forlag. 357 sider. 299 kr.


Ho Chi Minh
Ho Chi Minh (født 1890) var stifter af Det Indokinesiske Kommunistiske Parti (PCI).
Han leder kampen mod Japans, Frankrigs og USA`s besættelser.
Ho dør i 1969, seks år før sejren over USA imperialismen i 1975.

08. apr. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur