24 Aug 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 15 °C

For Franz Kafka kom mennesket før maskinen og magten

For Franz Kafka kom mennesket før maskinen og magten

Torsdag, 28. februar, 2008, 00:00:00

Forfatteren Franz Kafka blev i år født for 125 år siden. Men det er i dag ren ¤¤kafkask¤¤,når en såkaldt antiterrorlov kan arrestere og krænke privatlivet, uden at give nogen reel begrundelse for det

af Klaus Haase
I 1980`erne kunne man på et avisbillede se en BZ`er dukke frem fra nogle murbrokker. I sin hånd holdt han et eksemplar af Franz Kafkas roman 'Processen'.
Symbolikken var klar: Kampen mellem nogle husbesættere på den ene side, og magthavernes 'proces' mod anderledes tænkende 'byplanlæggere' på den anden side.
Forfatteren Franz Kafka (1883-1924) har lagt navn til et fænomen, som man ofte støder på i det moderne samfund: Når et bureaukratisk apparat knægter et mindretal eller et individ. Når et menneske føler sig fremmedgjort overfor mere eller mindre synlige magthavere. Så taler man om en kafkask situation.

Hvem var Kafka?
Kafka voksede op i Prag i en tysktalende jødisk middelklassefamilie med Franz som den ældste i børneflokken. Hans far anerkendte aldrig sønnens kunstneriske virksomhed. Kafka blev aldrig en kendt forfatter i sin levetid. Desuden var han meget kritisk overfor sin produktion.
Havde det ikke været for hans nære ven Max Brod, var de fleste af hans værker - efter testamentarisk ønske - blevet tilintetgjort. Det er altså Brods ære, at Kafka har en central plads i verdenslitteraturen.
Kafka forlod først sit hjem som 31-årig. Som så mange andre kunstnere havde Kafka det dilemma, at han hellere ville leve af sin kreativitet end af det borgerlige hverv, der gav ham brød på bordet.
I 1901 var han blevet student og i 1906 jurist. Sideløbende skrev han romaner og noveller. Han arbejdede i kriminalretten i Prag, senere ved en civildomstol. I 1908 fik han et job ved arbejdsulykkesforsikringsanstalten. Kafka var altså via arbejdet fortrolig med magtapparater og processer.
Kafkas liv var fattigt på begivenheder. Han var indadvendt og selvudslettende. Fik kun udgivet meget få værker i sin levetid. Kafka led af tuberkulose. Hele Kafkas familie blev udryddet i nazisternes kz-lejre.

Kafkas produktion
Kafkas skrivestil er dyster og fuld af symboler. Til tider drømmeagtig, ja, nærmest mareridtsagtig. Hans hovedtemaer er mennesker, der leder efter noget, som de aldrig finder. Samtidig føler de sig underkastet en magt, som de ikke rigtig kan overskue.
Som i romanen 'Processen', hvor hovedpersonen Josef K en dag bliver opsøgt af nogle repræsentanter for systemet, der meddeler ham, at der er indledt en proces mod ham. Han finder aldrig ud af, hvad han har gjort. Han lever i en slags karantæne, og bliver jaget ind i systemets kontorer til afhøringer.
Det ender med, at han føler sig skyldig. Da han bliver henrettet, er det med en dyb skyldfølelse.
I romanen 'Slottet' er det en landmåler, der befinder sig i en landsby, som beherskes af et slot. Slottet synes på mærkelig vis at styre landsbybeboernes skæbne. Uden at nogen har en viden om, hvem der styrer slottet. En gyseragtig novelle-
'Forvandlingen' handler om et menneske, der, forladt af sine pårørende, bliver forvandlet til et insekt.
Kafkas værker kan tolkes både psykologisk og socialt.

Kafka som koldkrigsforfatter
Når en BZ`er dukkede op fra murbrokkerne med Kafkas 'Processen' som en slags kamp-pamflet, må det siges at være atypisk. Det plejer ikke at være venstreradikale oprørere, der tager Kafka til indtægt for deres sag.
Alle er ganske enige om, at Kafka foregreb det moderne menneskes mange eksistentielle dilemmaer, men i første omgang var det borgerskabet, der tog ham til sig.
Med berettigelse benyttedes Kafka ideologisk til at kritisere Sovjetunionen og dets allieredes på mange måder mislykkede måde at forvalte verdens første socialistiske eksperimenter på: Stalins processer. Manglende ytringsfrihed. Topcentraliseret styring. Lukkethed. Magtmisbrug.
Dog er det absolut ikke noget, der alene hører den hedengangne socialistiske verden til. Kafka blev altså ideologisk brugt - og misbrugt - under den kolde krig. De vestlige magthavere kunne så samtidig bekvemt fjerne fokus fra egne fejl.
De fænomener, Kafka fremhævede omkring det moderne samfunds fremmedgørelse og magtmisbrug, spiller en stor rolle i den nuværende kapitalistiske verden.
Samtidig stod Kafka ikke i sin samtid alene med sin civillisationskritik. Filmkunstneren Chaplin beskriver i sin film, 'Moderne tider', hvordan industrialiseringen gør mennesker til en lille latterlig brik i produktionens tandhjul. Her er det også fremmedgørelsen, der hæmmer menneskets udfoldelse.

Først Marx - så Kafka
Karl Marx (1818-1883) døde samme år som Kafka kom til verden.
Marx gav i sine værker og politiske praksis en samfundsfilosofisk forklaring på begrebet fremmedgørelse. Hans synspunkt var, at den private ejendomsret netop fremmedgør mennesker.
Markeds og varesamfundet får mennesker til at føle, at de er underkastet magter, som de ikke kan ændre gennem handling. Produktionsforholdene er overladt til liberalismens blinde kræfter i stedet for samfundsmæssig planlægning. Mennesket er ikke herre i eget hus. Men netop underkastet nogle 'processer' som det ikke selv kan styre.
Marx benytter også et andet begreb: Tingsliggørelse. I varesamfundet bliver menneskers indbyrdes sociale relationer også tilsløret af varelogikken.
Marx foregreb samfundsmæssigt og filosofisk den moderne kapitalismes hovedproblemer. Kafka foregreb litterært og psykologiskmenneskets ensomhed og afmagt under de moderne produktionsforhold.

Hvad er så 'kafkask' i dag?
Kafka bevægede sig som jurist professionelt rundt i den bureaukratiske verden. Den verden, som teknologien ofte har gjort endnu mere uoverskuelig. En abstrakt verden, der gør individet til en ting i et kæmpemæssigt maskineri. En vare på en tilfældig hylde i et storcenter.
Det er 'kafkask', når kapitalismen vilkårligt kan flytte rundt på arbejdspladser og lege med menneskeskæbner, hvor det er profitabelt. Det er 'kafkask', når transnationale selskaber har summer, magt og indflydelse, der er større end menneskeskabte samfunds bruttonationalprodukter. Det er 'kafkask'når en såkaldt antiterrorlov kan arrestere, krænke privatlivet og andet, uden at give nogen reel begrundelse for det.
Meget er 'kafkask' i dag. Hvad mon Kafka selv havde tænkt og ment om nutidens 'kafkaske' samfundsfænomener?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. feb. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur