22 Jan 2019  

KBH: Overskyet, -1 °C

Det store mysterium om B. Traven

Det store mysterium om B. Traven

Tirsdag, 15. januar, 2008, 00:00:00

Alle B. Travens bøger afslører den rå kapitalisme. Helt uden omsvøb. Derfor er forfatteren stadig aktuel. Men hvem var han egentlig?

af Bjarne Nielsen
Uanset hvilket antikvariat eller bibliotek man besøger, finder man lasede bøger af B. Traven: 'De hængtes revolution', 'Dødsskibet', 'Bomulsplukkerne', 'Tre mand søger guld' m.fl.
Mange har set Humphrey Bogart i 'Tre mand søger guld' eller andre af de mange Traven-film, men uhyre få kender ham, selvom historien om ham er ligeså fantastisk som bøgerne.
Det skyldtes at han hele livet skrev under pseudonym fordi
'jeg vil ikke opgive mit liv som et almindeligt menneske der lever ubemærket og almindeligt blandt folk og jeg vil, så vidt det er mig muligt bidrage til at udfordre autoriteterne og autoritetsforherligelse'.*

Hvem er B. Traven?
Traven er født Herman Albert Otto Max Fiege den 23. februar 1882 i Schweibus i den preussiske del af Poznan, nu Polen. Da han fyldte 20 år, blev han indrullet i den preussiske hær. Her udviklede han sig til en militant pacifist og radikal anti-krigsmodstander.
Efter at være sluppet ud af det militaristiske helvede, forlod han familie og hjemegn, for aldrig at vende tilbage.
I 1907 kunne man møde ham i Essen som Ret Marut og medlem af Essen Municipal Theatre. Han skriver om sig selv, at han er født i San Francisco i 1882. Et forvandlingstrick der kunne lykkes, fordi et voldsomt jordskælv i 1905 ramte San Francisco og ødelagde alle dokumenter over byens indbyggere.
Omkring 1909 rejste han rundt som skuespiller og fik bl. a kontakt med Thomas Mann. I 1915, efter krigsudbruddet, blev han antikrigs-agitator i München og udgiver det anarkistiske tidsskrift 'Der Ziegelbrenner', som er ekspressionistisk, individualistisk, radikalt og apokalyptisk i tonen.
Da min nu afdøde morfar, der havde siddet i russisk fangelejr som tysk soldat under 1. Verdenskrig, på vejen hjem til Haderslev gjorde ophold i Berlin under den tyske revolution, mødte han Marut, der sad på et værtshus og læste op af 'Der Ziegelbrenner'.
'Hallo mennesker! Hallo revolutionære mænd og kvinder! Hallo! Hilsner Jer alle, den kommende verdensrepubliks brødre! Hilser Jer, mennesker af det hellige verdensmedborgerskab som er på vej! Hallo, mennesker! Hallo!'
Min morfar, som var bager, syntes ikke det var kunst, men som Marut over en Berliner-pilsner forklarede ham og hans soldaterkammerater: 'Kunst er ikke et spejl, man holder op for virkeligheden, men en hammer, hvorved man omformer den'.
Næste gang, min morfar hørte om Marut, hed han Traven!
Marut bliver rådsrevolutionær og er med til dannelsen af den revolutionære rådsrepublik i München. Han bliver tilbudt at blive presseansvarlig, men afslår, da han er anarkist og modstander af alle offentlige embeder.
I 'Der Ziegelbrenner' skriver han:
'Mennesker! I har kun en fjende. Det er den mest ødelæggende af alle. Tuberkulosen og syfilis er frygtelige sygdomme som mennesker lider under. Ufattelig meget forfærdeligere, truende og æklere for menneskets krop og sjæl hærger den ødelæggende sygdom: Den offentlige presse.(!) Intet møde, ingen sammenkomst mellem mennesker må finde sted uden Jeres rungende råb lyder: Ødelæg pressen!`'
Selv efter datidens sprogbrug en svada.
På dette tidspunkt rykker 30.000 tungt bevæbnede fascistiske frikorpsmænd ind og slagtede mænd, kvinder, børn og republikken. Over 600 myrdedes. Marut bliver fængslet, men uvist hvorledes, lykkedes det ham at flygte.
Næste gang navnet Marut dukker op er i Mexico i 1923. En vedholdende teori er, at han var et illegitimt barn af den tyske kejser Wilhelm den 2. og denne reddede ham. Hans officielle navn i Mexico er nu B. Traven.

Forfatterskabet
I 1926 udkommer i Tyskland hans første bog 'Dødsskibet', der handler om en fragtdamper, der er i så ringe stand, at ingen rigtige søfolk vil tage hyre på den. Det ville derimod de forfulgte statsløse og politisk forfulgte - som krigen og den knuste revolution havde skabt.
I årene 1931-40 skrev Traven den såkaldte Caoba-cyklus i seks dele, som 'De hængtes revolution', 'Bomuldsplukkerne' og 'Junglegeneralen' er dele af. Herhjemme oversættes de af den senere statsminister H. C. Hansen og Hans Kirk.
Under navnet Torsvan og betitlet fotograf, lavede Marut/Traven i 1928 bogen 'Land des Frühlings', der indeholder en udførlig rejseberetning med indarbejdede socialstudier af indianerstammerne i Chiapas-provinsen i Mexico og en politisk kritik af behandlingen af indianerne.
To år senere kom han tilbage til mahogni-skovhuggerlejrene, de såkaldte Monterias, hvor der i 1910 fandt et oprør sted mod familien Bulnes, 'Caobakoncessionen' som i bøgerne hedder Montellano.
Traven møder i denne periode arbejder-agitatoren Joe Hill, læser de mexicanske kommunisters avis 'El Machete' og møder Augusto Sandino, den senere nationalhelt i Nicaragua, der arbejdede i en guldmine i nærheden af ham.
I 1926 møder han den mexicanske maler og kommunist Diego Rivera. Han skriver nu 'Art of the Indians' og 'Den hvide rose', der handler om de udenlandske olieselskabers rovdrift på jord og koncessioner uanset omkostninger. Som i dag. Alle hans bøger afslører den rå kapitalisme uden omsvøb.
Bøgerne gik som varmt brød og blev ofte filmatiseret. I 1931 var der solgt over 100.000 eksemplarer af 'Dødsskibet' alene i Tyskland. Da Hitler kommer til magten i 1933 bliver hans værker forbudte, ligesom man herhjemme i 1954 forbød filmatiseringen af 'De hængtes revolution' på grund af nogle grusomme scener som angiveligt viste, hvordan indianerne Sydmexico (Chiapas) under et oprør hævnede sig mod deres umenneskelige slavepiskere.`
I 1953 gifter B. Traven sig med Senora Lujan, en brevveninde fra 1936, og de tager på turne til Paris, Venedig og Amsterdam. Ikke Tyskland.
Da han dør af prostatakræft den 26. marts 1969 var hans popularitet så stor hos tzeltal-indianerne i Chiapas, at bystyret i den vigtige by Ocosingo - hvor han blev bisat og hvorfra hans aske blev fløjet og spredt ud over Chiapas - besluttede at udvide byens navn til Ocosingo de Traven.
Han efterlod sig et barn fra 1909. Moderen var mexicaner ved navn Luban.
Først i 1999 blev det afsløret, at Marut og Traven var identiske.
Alle kan læse Travens bøger, for de er:
'Tilegnet mødrene.I alle lande,i alle folkeslag,af alle sprog,alle racer,alle farver.'

Kilder: Rolf Recknagel: B. Traven.
Beiträge zur Biografi. DDR. 1971. og www.btraven.com


Kulturhistorie
I streng forstand er kultur menneskets forsøg på at formulere spørgsmål og svar i forbindelse med de eksistentielle livssituationer, som ethvert menneske i forskellige sammenhænge er stillet overfor. Igennem alle tider. Kultur er en sammensat helhed af skikke og opfattelser, som et menneske tilegner sig som medlem af et samfund. derfor kan vi lære af socialismens og de progressives erfaringer på kulturområdet.
I dag handler det om forfatteren B. Traven. Tidligere har vi bragt artikler om den socialistiske kulturs historie med navne som blandt andet Jack London, Käthe Kolwitz, Majakowskij og Arturo Barea.

* Skrevet som følgebrev til udgiveren af 'Dødsskibet' omtalt i en artikel af Jens Lohmann i PENnyt juni 2002.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. jan. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur