18 Jul 2019  

KBH: Spredte skyer, 18 °C

Landsret ser på ransagninger

Landsret ser på ransagninger

Onsdag, 10. oktober, 2007, 00:00:00

Foreningen ¤¤De Ransagede¤¤ anker Byrettens godkendelse af kollektive ransagninger efter rydningen af Ungdomshuset

Det bliver Østre Landsret, der skal tage endelig stilling til Københavns Byrets opsigtsvækkende kendelse i midten af september. Sagen drejer sig om politiets ransagning af elleve foreninger eller institutioner på Nørrebro i en koordineret aktion den 3. marts lige efter rydningen af Ungdomshuset.
Kendelsen er opsigtsvækkende, fordi den godkender, at politiet uden dommerkendelse ransager en række adresser, uden at de aner, hvad eller hvem de vil finde. Det strider mod Retsplejelovens bestemmelser om betingelserne for at ransage uden en dommerkendelse, siger advokat Janus Malcolm Pedersen til Arbejderen.
- Vi kærer kendelsen, fordi som jeg læser den, er det først og fremmest chefpolitiinspektør Per Larsens forklaring, der er afgørende for hvad retten når frem til, fortsætter advokaten.
Han undrer sig over, at Per Larsens forklaring ikke bakkes op af nogen af de bilag der ligger i sagen. Den er tilmed i strid med den forklaring, hans kollega vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen giver.
- Per Larsen forklarede i retten, at han kort før aktionen havde fået et personligt tip om, at man kunne forvente at finde noget ulovligt på adresserne. Jeg spurgte ham, om det tip specifikt gik på alle ti steder hver for sig, og det sagde han ja til, forklarer advokaten.

Uklarheder
Men det hænger ifølge advokaten ikke sammen med politiets egne rapporter for hver enkelt ransagning. Ingen af dem nævner med ét ord, at der lige dét sted har været et konkret tip om, at der foregik ulovligheder.
- Det nævner politiet ellers altid, siger Janus Malcolm Pedersen. Han er heller ikke imponeret over, at chefpolitiinspektøren i retten nægtede at oplyse sin kilde med henvisning til Retsplejelovens paragraf 169. Ifølge den kan en tjenestemand nægte at forklare sig i retten om et forhold, der er af 'offentlig interesse'.
- Ingen andre end ham selv aner, hvor oplysningerne stammer fra, hvad de rent faktisk indeholder eller noget som helst andet, der giver mig en chance for at vurdere dem, siger advokaten.
I retten forklarede vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, at politiet før Ungdomshusets rydning havde holdt øje med nogle steder, hvor man regnede med at der boede nogle interessante personer. Det var disse observationer, der førte til ransagningerne af netop disse ti steder.
- Jeg spurgte ham, om han personligt havde været inde og observere på samtlige adresser. Han svarede, at han havde været med på nogen af dem, men ikke dem alle sammen, oplyser Janus Malcolm Pedersen.
Han finder sagen meget problematisk.
- Hvis retten kan bruge den slags oplysninger til at godkende en ransagning bagefter, så skal jeg kunne bore i, om de holder vand. For eksempel ved at indkalde de betjente, der har stået for observationerne, siger Janus Malcolm Pedersen.

Kollektiv ransagning
Men der mangler oplysninger om, hvem der har stået for observationerne mange af stederne. Det vil ifølge advokaten sige, at der er tale om kollektiv ransagning. Det må man kun, hvis for eksempel de samme personer har flere forskellige steder, hvor de opholder sig på skift.
- Politiet har åbenbart tænkt, at de der venstreorienterede holder til på de der adresser. Der er nok nogen dér, som har med Ungdomshuset at gøre, så lad os lige se om vi ikke kan finde noget dernede.
Advokaten mener, at der skal mere til, før man må gå ind og foretage en ransagning. Desuden undrer han sig over, at dommerens kendelse skærer de ti ransagede steder over én kam.
- Klagen over ransagningerne er godt nok indbragt samlet for retten, men det betyder ikke at stederne hører sammen. Retten er forpligtet til at foretage en konkret vurdering for hvert enkelt sted, uafhængigt af de andre. Men Per Larsen siger, at der i hvert fald på nogen af adresserne er 'det fornødne grundlag'. På det grundlag godkendte Byretten ransagningerne.
Janus Malcolm Pedersen regner med, at hans ankeskrift til Østre Landsret vil blive behandlet skriftligt. Det skulle betyde, at der kommer en afgørelse i løbet af den her uge.
På de fleste af adresserne fandt politiet intet mistænkeligt ved ransagningerne. På en enkelt adresse fandt man, hvad politiet betegner som et våben, det tilhørte en allerede fængslet person. Omkring 100 blev anholdt i forbindelse med ransagningerne, over halvdelen blev efterfølgende sigtet, men i de fleste sager er sigtelserne siden opgivet.


De ransagede
Kollektivet Bumzen
Lokalstationen TV-tv
Folkets Hus
Værestedet Gaderummet
Kunstforeningen Spektakel 14
Rød Ungdom
Socialistisk Ungdomsfront
Trykkeriet Røde Hane
Internationalt Forum
Tillidsmandsringen
Det Frie Gymnasium

Retsplejeloven
Paragraf 794. Ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en mistænkt har rådighed over, må kun foretages, såfremt
1) den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og
2) ransagningen må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen.
Stk. 2. Ved ransagning af de i § 793, stk. 1, nr. 1, nævnte arter kræves tillige, enten at sagen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf, eller at der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller genstande, der kan beslaglægges, kan findes ved ransagningen.
Paragraf 796. Stk. 3. Såfremt undersøgelsens øjemed ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om at foretage ransagningen. Fremsætter den, mod hvis husrum, lokaliteter eller genstande ransagningen retter sig, anmodning herom, skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. okt. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:45

Indland