04 Dec 2020  

KBH: Overskyet, 2 °C

En idealists nederlag

En idealists nederlag

Torsdag, 06. september, 2007, 00:00:00

Tønseth skriver lige så underholdende som Haséks og Scherfig. Varmt, morsomt, bevægende og solidarisk om livet blandt kommunisterne i Norge

af Bjarne Nielsen
Her er en norsk trilogi, der absolut giver anledning til eftertænksomhed og ærgrelse over, hvor mange af ens egne gamle kammerater, der grundet sekterisme gennem årene i dag har skiftet klassekampen ud med finere madlavning, portvin og Silvan-aktiviteter. Og som i en lallebrandert fremstammer, 'borte er raseriet, borte er skuffelsen og bitterheden.'
Forfatteren Jan Jakob Tønseth kombinerer det små med det store. Det enkelte individs idealisme i forhold til ideologi. Hverdagsdramaet og de store begivenheder som den spanske borgerkrig i 1930erne og splittelsen i den internationale kommunistiske bevægelse i 1950erne.
Trods de tragiske baggrunde, der giver anledning til megen eftertænksomhed og som har givet anledning til mange diskussioner hos nærværende skribent, er bøgerne ualmindeligt underholdende og morsomme. Men mest af alt er det tre bøger, der viser medfølelse for et menneske, hvis idealisme gjorde ham fortræd. Han søgte at realisere en drøm der mislykkedes. For ham.

Herbert Iversens ensomhed
Trilogiens hovedperson, præstesønnen Herbert Iversen, er en belæst mand, der kan sin bibel og sin Marx, har læst Kierkegård og Nietzsche. Han er en ensom arbejdsløs akademiker og kommunist, der i 1930`ernes Oslo henslæber en grå tilværelse som arkivar i det norske kommunistiske parti, NKP, indtil han en dag bliver tilskyndet til at melde sig til folkefronten i Spanien under borgerkrigen.
Både af solidaritet, men også for at finde mening og fællesskab. Her oplever han krigens gru, brutalitet og meningsløshed. Vi læser om skyttegravslivet, støvet, tørsten og heden, der kunne tage livet af en - hvis ikke en kugle gjorde det.
Vi er med den dag den store kommunistiske forfatter Nordahl Grieg kommer på besøg og læser op af sine digte og Herbert Iversen får foræret hans trøje. Vi får på skræmmende vis beskrevet de tragiske kampe og den evige splittelse mellem kommunister og anarkister, hvis konsekvens vel knapt kan undervurderes.
Bogen starter hvor krigen er forbi for vores hovedperson, da en vildfaren kugle fra hans egne på grotesk vis redder hans liv. Det sender ham via hospitalet hjem til Norge. Hans konklusion er at 'i en krig er alle tabere'.

Ensomhed og tvivl
Herbert Iversen minder mig lidt om Haséks Svejk.
Han er en ikke særlig rødglødende kommunist, der udover sin ensomhed, uafbrudt har sine tvivl til sagen. Antihelten Iversen kommer på utrolig humoristisk vis til at illustrere vores kommunistiske histories svagheder og indre fraktionskampe. Med al dens, ofte, groteske udslag.

Et venskab
I andet bind 'Et venskab' befinder vi os i 1950`ernes Norge, hvor den kolde krig raser og politiske udrensninger er hverdag. Han er vendt hjem efter at have tilbragt fire års landflygtighed med at fælde træer i Sverige under besættelsen.
Da udrensningerne i det tjekkoslovakiske kommunist-parti starter, og dets leder Slansky, bliver arresteret for at være intet mindre end trotskist, titoist, zionist og CIA- agent, står en sportsjournalist på partiavisen 'Friheten' op på et møde og hævder, at der også i NKP er en Slansky, en trojansk hest.
Partiet er i tilbagegang og 'vi har brug for en undergraver. En der bevidst driver konspirationsteori, så partiets tilbagegang kan forklares. Var du ikke i Spanien Hilmar? Det var Slansky også. Og plejede du ikke omgang med trotskister og anarkister og andet pak?'.
Hilmar indvender, at alle i Spanien var der for at redde republikken mod fascismen. Lige meget hjalp det.
Hilmar er drikfældig, en tvivler og hans loyalitet kunne drages i tvivl. Han skulle eller kunne ofres. Han beskyldes for tyveri af fyrretyve ører (!) og smides ud af partiet!

Resignation og portvin
I tredje bind har vores desillusionerede antihelt slået sig ned i provinsbyen Fredrikstad og giftet sig med den handlekraftige Signe, der er søster til Oskar, kammeraten der angav ham i partiet, og nu har begået selvmord.
Hilmar er ingen erfaren mand udi ægteskabets og elskovens kunst, men får hjælp af tidsskriftet for seksuel oplysning, som Signe insisterer på, han skal læse. Dette bevirker blandt andet, at han under en seance, hvor Signe 'ordner' ham, formår at komme med et brøl 'der kan høres 10 kilometer væk'.
Ud over sit boghandlermedhjælper-job går Hilmar nu op i sin have, hvor han diskuterer Schopenhauer med sneglene og klipper hækken under højmessen, alene for at forarge naboerne.
Lidt oprører er han således endnu. Når han får smerter, grundet kuglen fra Spanien, Tyer han til portvin. Først da Doktor Fjell fjerner 7.62 kaliber-kuglen, forsvinder smerterne. Trods Hilmar nu er en mand, der går op i de nære ting, bliver han aldrig helt almindelig.
Tønseth skriver lige så underholdende som Haséks og Scherfig. Varmt, morsomt, bevægende og solidarisk.
Der er ingen tvivl om at bøgerne skal læses som et opgør med stalinismen, og har fat i flere centrale ting, men derudover lægger man også mærke til humanismen, 'den sunde fornuft' og en kritik af dogmatisme og sekterisme.
De bitre opgør internt i den kommunistiske bevægelse med efterfølgende splittelse, frafald, desillusion, druk og resignation er ikke et specielt norsk fænomen. Desværre!
Trilogien har, ud over at være hylende morsom, givet megen anledning til eftertænksomhed og ærgrelse over, hvor mange af ens gamle kammerater, der grundet sekterisme gennem årene, i dag har skiftet klassekampen ud med finere madlavning, portvin og Silvan-aktiviteter, for i en lallebrandert at fremstamme, 'borte er raseriet, borte er skuffelsen og bitterheden.
Som det nævnes i bogen 'Tomheden i dit indre er af det gode, siger jeg til mig selv. Er alt ideel tomhed? Ja, siger jeg. Det er den der udgør min glæde. Det tomme liv som Hilmar Iversen.'
Fantastisk trilogi.

'Hilmar Iversens ensomhed'. Af Jan Jakob Tønseth. 256 s. 298 kr.'Et venskab'.128. s.198 kr.'Resignation og portvin'.144 s. 198 kr.Forlaget Batzer & Co.


Om forfatteren
Jan Jakob Tønseth er født i Oslo i 1947. Han debuterede med digtsamlingen 'Kimærer' i 1971 og har siden udgivet en del andre samt essay og novellesamlinger. Han er medlem af Det Norske Akademi for sprog og Litteratur.
I 1990 fik han Det Norske Akademis pris, Cappelenprisen i 2002 og var siden nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for bogen 'Von Aschenbachs fristelse' en novellesamling. Han har desuden gendigtet en række værker, blandt andet Rimbaud.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. sep. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur