30 Oct 2020  

KBH: Overskyet, let støvregn, 10 °C

USA dropper anklager mod international terrorist

USA dropper anklager mod international terrorist

Onsdag, 16. maj, 2007, 00:00:00

I dag er den internationale terrorist Luis Posada Carriles blevet sat på fri fod i USA, og verden er dermed blevet et mere usikkert sted. USA lever ikke op til sine forpligtelser i henhold til international lov

af Sven Tarp, medlem af Kommunistisk Partis landsledelse
I dag er den internationale terrorist Luis Posada Carriles blevet sat på fri fod i USA, og verden er dermed blevet et mere usikkert sted. USA lever ikke op til sine forpligtelser i henhold til international lov.
Sagen mod den internationale terrorist Luis Posada Carriles gik i sidste uge ind i en ny fase, der indeholder elementer af både farce og tragedie.
Tirsdag den 8. maj besluttede dommer Kathleen Cardone i El Paso i Texas at afvise alle anklager mod Posada Carriles.
Den forbryder og terrorist, som er blevet kaldt Latinamerikas bin Laden, er dermed en fri mand i Guds eget land.

Af Posada Carriles` synderegister
Posada Carriles` virksomhed som forbryder og terrorist er veldokumenteret, blandt andet ved hjælp af frigivne papirer fra CIA og FBI.
I sin lange karriere har han begået dokumenteret kriminalitet og terrorhandlinger i det mindste i følgende lande: Argentina, Barbados, Colombia, Costa Rica, Cuba, Ecuador, El Salvador, Guatemala, Jamaica, Mexico, Nicaragua, Panama, Peru, Puerto Rico, Venezuela og USA selv.
Eksempler fra hans alenlange synderegister er:
1965: Forsøg på at sprænge et sovjetisk skib i luften i Veracruz, Mexico (dokumenteret i frigivne CIA-papirer).
1974: Anbringelse af bomber på Cubas ambassader i Argentina, Mexico og Peru.
1975: Bombe mod Bolivias ambassade i Ecuador.
1976: Bombe mod det cubanske flyselskabs kontor på Barbados.
1976: Bombe mod Air Panamas kontor i Colombia.
1976: Bombe mod et tv-selskab i Puerto Rico, som sendte en cubansk film.
1994-1997: Bomber mod hoteller og andre mål på Cuba. (I et langt interview i New York Times den 12.-13. juli 1998 indrømmede Posada Carriles selv, at han stod bag disse bomber.)

Bombningen af cubansk fly
Den værste af Posada Carriles` mange forbrydelser er dog bombningen af et civilt cubansk fly over Barbados i 1976, som kostede 73 mennesker livet.
Posada Carriles var sammen med en anden kendt terrorist, Orlando Bosch, de intellektuelle bagmænd bag denne barbariske handling.
De to mænd blev efterfølgende arresteret i Caracas sammen med Hernan Ricardo og Freddy Lugo, som udførte selve terrorhandlingen.
Venezuelas daværende, USA-venlige præsident Carlos Andres Perez sagde offentligt til den amerikanske regering i FN: 'Hjælp os venligst med at få retfærdighed i denne sag, for folk i Caribien siger, at CIA var indblandet'.
Posada Carriles sad i et venezuelansk fængsel frem til 1985, hvor han flygtede med hjælp fra CIA, før retssagen var afsluttet. Turen gik først til Costa Rica og dernæst til El Salvador, hvor han deltog i den berygtede Iran-Contragate-operation under ledelse af Oliver North, der var sikkerhedsrådgiver for Ronald Reagan.

En politisk varm kartoffel
I marts 2005 rejste Posada Carriles ind i USA kun et halvt år, efter at han var blevet løsladt fra et fængslet i Panama, hvor han var dømt for mordforsøg på Fidel Castro i år 2000. Ved indrejsen i USA gav Posada Carriles falsk forklaring, og hans advokater sagde dengang, at han ønskede 'politisk asyl'.
På trods af Luis Posada Carriles` lange synderegister var der fra starten frygt for, at denne mindre forseelse skulle overskygge hans langt grovere forbrydelser. Denne frygt har nu vist sig begrundet.
Dommer Kathleen Cardone valgte alene at fokusere på Posada Carriles` indrejse under falske præmisser. Til sidst besluttede hun også at se bort fra denne forseelse, fordi den højest kunne give 6-12 måneders fængsel, dvs. kortere tid end Posada Carriles allerede havde siddet i varetægt.
Det interessante er dog, at dommeren i sin 38 sider lange begrundelse for tiltalefrafaldet mod Carriles diskuterer såvel dennes tilknytning til CIA som en række af de forbrydelser, som han er blevet beskyldt for. Men hun afviser alligevel at tage stilling til dem med følgende begrundelse:
'Som enhver anden tiltalt, der stilles for denne domstol, har tiltalte i dette tilfælde visse rettigheder i henhold til USA`s forfatning. Denne domstol vil ikke tilsidesætte sådanne rettigheder eller se igennem fingrene med regeringens embedsmisbrug, fordi tiltalte er en politisk varm kartoffel. Denne domstols interesse er ikke politisk, men overholdelse af kriminalretten'.
Dommer Kathleen Cardone valgte således at vaske sine hænder og sende Sorteper videre til den amerikanske regering.

Pres mod domstolen
Der er næppe tvivl om, at der er blevet lagt et stort pres mod Texas-dommeren for at droppe sagen mod Posada Carriles.
Den 27. april krævede den amerikanske regering således i det brev til retten i El Paso, at den ikke godtog hverken vidneudsagn eller andre beviser, som knyttede Posada Carriles til CIA. Begrundelsen var, at samarbejdet var ophørt i 1976.
Denne påstand fra regeringen var imidlertid et problem for Posada Carriles, som netop ville bruge sit samarbejde med CIA og de amerikanske myndigheder til at retfærdiggøre sine handlinger og sit ønske om at kunne blive i USA.
I et brev, som hans to advokater, Rhonda A. Anderson og Arturo V. Hernandez, den 5. maj sendte til retten i El Paso, hedder det således, at 'tiltalte Posada Carriles fastholder sin erklæring om, at han hjalp CIA igennem mere end 25 år'.
Der henvises i brevet specifikt til, at Posada Carriles under dæknavnet Ramon Medina deltog i 'talrige operationer' i Mellemamerika i 1980`erne, herunder levering af våben til de 'contra`er', som bekæmpede det sandinistiske styre i Nicaragua.
Posada Carriles` skjulte trussel om at lade munden løbe om sit samarbejde med CIA er et alvorligt problem for de amerikanske myndigheder, der hermed risikerer at få hængt endnu mere af deres skidne linned ud til offentligt skue.
Det er næppe tilfældigt, at det endelige tiltalefrafald mod Posada Carriles kom kun tre dage efter de to advokaters brev.

Bedste bevis på de fems uskyld
Den skandaløse frigivelse af Luis Posada Carriles er det bedste bevis på, at de fem cubanske anti-terrorister, som sidder fængslet i USA, er uskyldige.
Folkeretten indeholder et 'princip om nødvendighed'. Ifølge dette princip kan man i særlige tilfælde være nødt til at begå mindre forseelser for at redde noget af større værdi, herunder menneskeliv.
I 1998 sendte Cubas præsident Fidel Castro - med nobelpristageren Gabriel Garcia Marquez som budbringer - et personligt brev til Bill Clinton. I brevet informerede Castro den daværende amerikanske præsident om en række planlagte terrorhandlinger, herunder bombning af udenlandske turistfly på vej mod Cuba. En af de indblandede i disse planer var netop Luis Posada Carriles.
Ifølge Garcia Marquez blev Clinton 'forfærdet' over disse oplysninger. Han sendte derfor FBI til Havanna for at få yderligere informationer fra de cubanske myndigheder.
Selv om terrorplanerne aldrig blev ført ud i livet, fik det ingen juridiske konsekvenser for de indblandede. Derimod brugte FBI oplysningerne til at opspore de fem cubanere, som havde fremskaffet dem ved infiltrere eksil-cubanske terrorgrupper i USA.
Disse fem anti-terroristers eneste mindre lovovertrædelse er, at de ikke har underrettet de amerikanske myndigheder om deres virksomhed, hvad der i sagens natur var en fornuftig beslutning. Alligevel blev de i en stærkt politiseret og manipuleret retssag idømt mellem 15 års fængsel og to livstidsstraffe.
Det demokratiske kongresmedlem William Delahunt kaldte sidste onsdag Posada Carriles for 'en af den vestlige halvklodes mest notoriske mordere'. Løsladelsen af denne notoriske morder viser bedre end så meget andet, at de fem fængslede cubanere handlede i overensstemmelse med folkerettens 'princip om nødvendighed'. Solidariteten med dem må nu optrappes.

Krænkelse af folkeretten
Ud over at behandlingen af Posada Carriles er i modstrid med USA`s egen terrorlovgivning, er den også en krænkelse af en lang række internationale konventioner og resolutioner, som er vedtaget i FN-regi, og hvoraf følgende kan nævnes:
* Montreal-konventionen om 'Bekæmpelse af ulovlige handlinger mod den civile luftfarts sikkerhed', som blev fremlagt i 1971 og trådte i kraft i januar 1973.
* Den 'Internationale konvention om bekæmpelse af terroristiske bombeangreb', som blev vedtaget af FN`s generalforsamling i december 1997, og som trådte i kraft i maj 2001.
* FN`s Sikkerhedsråds Resolution 1373, som blev vedtaget 17 dage efter terrorangrebet mod World Trade Center den 11. september 2001, og som blandt andet kan læses på det amerikanske udenrigsministeriums egen hjemmeside.
Disse resolutioner og konventioner kræver blandt andet, at et givet land enten selv skal retsforfølge en terrorist eller også udlevere vedkommende til retsforfølgelse i et tredje land, som måtte kræve det.
Den 25. maj 2005 rettede Venezuela officielt en begæring til USA om udlevering af Posada Carriles til retsforfølgelse for hans meddelagtighed i attentatet mod det cubanske fly i 1976.
Hvis USA ikke selv ønsker at føre sag mod Posada Carriles trods de overvældende bevisbyrder, er det således i henhold til international lov forpligtet til at udlevere ham til Venezuela. På trods af disse klare bestemmelser har USA to år efter endnu ikke svaret på den venezuelanske regerings henvendelse.
Det demokratiske kongresmedlem Jose Serrano fra New York slog hovedet på sømmet, da han i sidste uge kritiserede Bush-regeringen behandling af Posada Carriles med disse ord:
'Det svækker yderligere vores stilling i verden, eftersom vi utvivlsomt vil blive betragtet som tendentiøse i vores igangværende krig mod terrorismen'.

Spørgsmål til den danske regering
Cuba og Venezuela anmodede den 25. april i år officielt FN`s Komite for Terrorbekæmpelse om at se nærmere på løsladelsen af Posada Carriles.
I maj 2005 var formanden for denne komite den danske udenrigsminister Per Stig Møller. Enhedslistens Rune Lund spurgte dengang Per Stig Møller, om den danske regering som formand for komiteen ville tage initiativer for at sikre, at Posada Carriles blev retsforfulgt. Per Stig Møllers svar var benægtende, idet han ikke mente, at dette var en sag for komiteen.
I dag er den internationale terrorist Luis Posada Carriles blevet sat på fri fod i USA, og verden er dermed blevet et mere usikkert sted at opholde sig. USA lever åbenlyst ikke op til sine forpligtelser i henhold til international lov.
Den danske regering, der også har underskrevet de forskellige internationale konventioner, har indtil videre siddet med armene over kors og lider tilsyneladende af samme tendentiøse indstilling til kampen mod terrorismen, som kongresmedlem Jose Serrano anklager Bush-regeringen for.
Kommunist Parti har derfor rettet henvendelse til udenrigsministeren, justitsministeren og Udenrigspolitisk Nævn. Vi ønsker svar på, hvad de danske myndigheder agter at gøre for at beskytte verden, herunder danske statsborgere, mod 'en af den vestlige halvklodes mest notoriske mordere'.
Kommunistisk Parti kræver, at den danske regering kommer op af sofaen og arbejder for at Luis Posada Carriles bliver retsforfulgt for sine forbrydelser og internationale terrorvirksomhed, enten i USA eller i Venezuela.


Det sagde udenrigsministeren i 2005

Den 31. maj 2005 spurgte Enhedslistens Rune Lund således:
Er udenrigsministeren enig i USA`s præsident Bushs udtalelser den 26. august 2003 om, at 'Hvis man giver ly til en terrorist, hvis man støtter en terrorist, hvis man nærer en terrorist, så er man lige så skyldig som terroristen'?

Den 10. juni svarede udenrigsministeren:
'Den juridiske ramme for den internationale bekæmpelse af terrorisme, som Danmark fuldt ud støtter op om, udgøres primært af en række resolutioner vedtaget af FN`s Sikkerhedsråd og 13 konventioner vedtaget i FN-regi, som kriminaliserer terrorhandlinger på specifikke områder og forpligter staterne til enten at retsforfølge eller udlevere formodede terrorister.
Centralt i terrorbekæmpelsen står Sikkerhedsrådets resolution 1373, som blev vedtaget af Sikkerhedsrådet den 28. september 2001. Resolutionen forpligter alle FN`s medlemslande til at iværksætte en række tiltag med henblik på bekæmpelse af international terrorisme. Medlemslande pålægges bl.a. at afstå fra at yde nogen form for støtte til organisationer eller personer, der er involveret i terrorhandlinger, at forhindre fristeder for terrorister, at kriminalisere terroraktiviteter og retsforfølge terrorister, at forbedre grænsekontrollen samt at forhindre terrorfinansiering, herunder at indefryse terroristers midler.
Det er disse internationale forpligtelser, som er afspejlet i præsident Bushs politiske udtalelser.'

Et efterfølgende spørgsmål fra Rune Lund lød:
Hvad er udenrigsministerens holdning til, at Luis Posada Carriles i dag opholder sig i USA, og at USA`s myndigheder indtil videre har haft en meget nølende attitude i forhold til at anholde Carriles og sigte ham for terrorisme?

Udenrigsministeren svarede herpå (den 10. juni 2005):
'Jeg har ikke yderligere oplysninger i sagen om Luis Posada Carriles` ophold i USA ud over, hvad der er fremgået af pressen og Cubas indlæg ved det åbne møde i Sikkerhedsrådet den 25. april 2005. Jeg kan konstatere, at der med Luis Posada Carriles` anholdelse i USA den 17. maj 2005 er iværksat retslige skridt over for ham.'


Kommunistisk Parti har rettet henvendelse til udenrigsministeren, justitsministeren og Udenrigspolitisk Nævn. Vi ønsker svar på, hvad de danske myndigheder agter at gøre for at beskytte verden, herunder danske statsborgere, mod 'en af den vestlige halvklodes mest notoriske mordere'.
Kommunistisk Parti kræver, at den danske regering kommer op af sofaen og arbejder for at Luis Posada Carriles bliver retsforfulgt for sine forbrydelser og internationale terrorvirksomhed, enten i USA eller i Venezuela.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. maj. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp