19 Feb 2019  

KBH: Let skyet, 6 °C

Ri-Bus: En kamp mod privatiseringer

Ri-Bus: En kamp mod privatiseringer

Torsdag, 29. december, 2005, 00:00:00

I år var det ti år siden, at Ri-Bus-konflikten rasede. I 268 dage var der ikke normal busdrift i Esbjerg

af Hanne Rosenvold
Det er ti år siden én af Danmarkshistoriens længste og mest markante arbejdskampe mod privatisering sluttede. Nemlig Ri-Bus-konflikten i Esbjerg.
Konflikten betød 268 dage uden normal busdrift i Danmarks femtestørste by. Samtidig var den et skoleeksempel på, hvordan aktionerende arbejdere kan opbygge en effektiv konflikt og et omfattende solidaritetsarbejde, der i en lang periode satte dagsordenen. Men som alligevel ikke kunne holde i længden, først og fremmest fordi konflikten blev undergravet fra fagbevægelsens topledelse.

Nej til lønnedgang
Chaufførerne i Esbjergs busselskab, Ri-Bus, gik i strejke den 10. februar 1995 i protest mod beslutningen om, at busdriften skulle udliciteres på vilkår, der ville betyde lønnedgang og andre forringelser.
Det var en principiel kamp: Privatiseringer og udliciteringer var, eller ville blive, en trussel for hundredtusinder offentligt ansatte.
Der blev fra starten opbygget et omfattende solidaritetsarbejde og etableret støttekomiteer i mange byer. Ligesom der blev holdt en række tillidsmandsmøder, hvor man diskuterede konfliktens udvikling og støttearbejdet.
Ri-Bus forsøgte gennem hele konflikten at opretholde busdriften med skruebrækkere, og som svar herpå etablerede de rigtige chauffører daglige blokader, der nogle gange forhindrede, andre gange forstyrrede busdriften.
Blokaderne blev bemandet af aktivister fra hele landet og på særlige aktionsdage kunne der være flere hundrede blokadevagter.

Aktionsdage
Esbjergs arbejderklasse støttede massivt op om strejken og der blev gennemført en række aktionsdage, hvor arbejdet blev nedlagt på en lang række af byens arbejdspladser.
Ligesom der 20. april 1995 blev gennemført en landsdækkende aktionsdag, hvor der deltog omkring 250.000.
Fra arbejdsgiverside var udliciteringen af Ri-Bus en principiel kamp. Beslutningen var taget af det borgerlige flertal i Ribe Amtsråd og kunne i høj grad ses som en spydspids i det borgerlige Danmarks strategi for privatiseringer og udliciteringer. En indsats der stadig finder sted og har fået fornyet aktualitet med kommunalreformen.
Opbakningen bag amtsrådets beslutning var da også enorm i borgerlige kredse, og man brugte alle midler for at knægte chaufførernes strejke: Arbejdsgivernes pengetanke stod vidtåbne, borgerpressen blev brugt til at sprede løgnehistorier og svine chaufførerne til og politiet brugte enormt mange timer på at bryde blokaderne foran busselskabet.
I sidste ende fik man hjælp af fagtoppen, der med en forræderisk forhandlingsaftale med arbejdsgiverne gjorde det umuligt for chaufførerne at fortsætte konflikten.
Jo, Ri-Bus-konflikten blev om noget anskuelses-undervisning i, hvordan borgerskabet arbejder sammen.
Men for arbejderklassen blev det også anskuelses-undervisning i, hvad enhed, kampvilje og en aktiv solidaritetsbevægelse kan føre til.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. dec. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp