21 Mar 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, dis, 6 °C

Myrdet for at samle arbejderne

Myrdet for at samle arbejderne

Lørdag, 19. november, 2005, 00:00:00

Den svenske udvandrer Joe Hill kæmpede for at organisere USA`s arbejdere. Det kostede ham livet. I dag er det 90 år siden, at han blev justitsmyrdet

af Ken Bruun
Der var engang, da det var europæere og skandinaver, der i hundredtusindvis følte sig tvunget bort fra deres fædreland for at søge lykken - eller blot midler til livets opretholdelse - i Guds & Guldets Eget Land, USA.
En af dem var svensker og født i Gävle den 7. oktober 1879.
Hans far hed Olof Hägglund og arbejdede ved Gefle-Dala jernbanen. Hans mor hed Catarina og gik vel hjemme. De gav ham navnet Joel Emanuel.
Hvor meget de i øvrigt formåede at give deres børn med på vejen, melder historien ikke noget om. Men Joel skulle komme til at sætte sig sine spor.
Faderen døde, da han var syv-otte år gammel, og moderen da han var først i tyverne.
På det tidspunkt opgav Joel og en ældre broder kampen for eksistensen og lykken i fosterlandet Sverige - og de drog som så mange andre til det forjættede land: USA.
Her mødte de en langt mere udviklet kapitalisme - og langt mere skærpede modsætninger: Mellem rig og fattig, mellem kapital og arbejde, mellem gamle og nye indvandrere, mellem hvid og sort og brun og gul, mellem faglærte og ufaglærte, mellem mænd og kvinder -og mennesker i det hele taget - i alles kamp mod alle for livet og det falske løfte om lykken. Alt sammen i et opskruet og rastløst jag.
Det tog dog ikke pusten fra Joel Emanuel Hägglund. Han amerikaniserede og forkortede sit navn til først Joseph Hillström, siden til Joe Hill.

Sangen som våben
Joe Hill tog kampen op - ikke blot for eksistensen, men også for drømmen om en bedre morgendag for sig og sine. Han arbejdede sig tværs over USA og erfarede lønarbejderens og indvandrerens vilkår på sin krop: Som opvasker, frugtplukker, daglejer, skovhugger, industriarbejder, havnearbejder og sømand blandt andet.
Han organiserede sig i Industrial Workers of the World - og viede mere og mere af sin tid til at agitere overalt for at få andre lønarbejdere til at gøre det samme.
Den radikale faglige organisation Industrial Workers of the World var opstået ikke bare i kamp mod USA's hæmningsløse kapitalkræfter. Men også i opposition mod det traditionelle og allerede dybt reformistiske og korrumperede American Federation of Labor, som i øvrigt kun organiserede faglærte arbejdere. Industrial Workers of the World var, som navnet antyder, internationalistisk anlagt. Organisationen arbejdede for at samle alle arbejdere i industriforbund -uafhængigt af nationalitet, race, køn, tro og fag - og var endvidere stærkt antimilitaristisk.
Joe Hills bedste agitationsmiddel blev sangene, hvoraf mange blev allemands eje og gik fra mund til mund i arbejder- og fagbevægelsen - ikke mindst blandt arbejdere i strejke og kamp for bedre vilkår.
Joe Hill skrev mange af sine sange som lejlighedssange netop til sådanne arbejdere i kamp - under den amerikanske klassekamps ubønhørlige betingelser i begyndelsen af det tyvende århundrede.
Andre af hans sange havde et mere generelt indhold. De fleste havde solidariteten og organiseringen af kampen som det vigtigste budskab. Det havde lejlighedssangene selvfølgelig også. Men de var samtidig som oftest formet som bidende satirer: Over skruebrækkere, fagforeningspampere, kapitalister og bosser, ordensmagten og dens repræsentanter - samt de (skin)hellige budbringere om et bedre næste liv til gengæld for lydig lidelse og afsavn i dette. Som i en af Joe Hills kendteste sange: The Preacher And The Slave - Prædikanten Og Slaven.

Joe Hills sidste ord
Joe Hill yndede at sætte nye tekster til velkendte religiøse vækkelsessange. Dels for at ironisere over disse. Men også for at omgå myndighedernes forbud mod hans agitation på gader og stræder - da disse forbud aldrig ramte vækkelses-prædikanterne og deres sange.
En af Joe Hills allermest bevægende tekster er digtet My Last Will (testamentet) -som han skrev den 18. november 1915 - dagen før sin voldelige død.
For Joe Hill blev henrettet af justitsmyndighederne i Utah tidligt om morgenen den 19. november 1915 - altså for nøjagtig 90 år siden - for et mord, som han efter al sandsynlighed ikke havde begået. Og under alle omstændigheder først og fremmest for sin faglige og politiske kamp for sin klasse i USA og resten af verden.
Joe Hills testamente og mange af hans sange lever videre som et stærkt våben i de amerikanske arbejderes kamp for at organisere sig og forbedre deres vilkår.
Det samme gør den ballade om Joe Hills liv og død og store betydning, som Earl Robinson og Alfred Hayes senere skrev. Den er gået sin sejrsgang over hele verden siden - udødeliggjort af amerikanske folkesangere som: Paul Robeson, Pete Seeger, Joan Baez og mange andre af det andet USA`s fineste ambassadører.

Min sidste vilje

Min sidste vilje den er klar; fordi jeg intet fik og har.
Mit gods kan ingen strides om; mit liv var kamp og lommen tom.
Min krop? Kan jeg bestemme selv, når de har slået mig ihjel
Så lad den som mit iltre sind bli` brændt og spredt for vejr og vind.
Måske min aske, mine ordkan finde vej og gøde jord
for jer, som er og kommer til.Jeg hilser jer: Lev vel!
Joe Hill.

Skrevet 18. november 1915 - dagen før hans henrettelse). Oversat af Ken Bruun.


Prædikanten og slaven
Præster pynter sig gerne med skæg -
og de fylder os andre med præk
Når man spør dem om frihed og brød -
så bli`r stemmen så lind som en grød:
'Du får mad og bli`r fri -
i Hans Hellige Himmerig!
Sult og svedé Og så bedé
Når du dør, bli`r du mæt og får fri!'

Og Forsagelsens Hær slutter op!
Ja, de tigger og trutter i tropé
- For den fattiges eneste mønt:
Messingsuppe med Sky & med Pynt!
'Du får mad og bli`r fri -
i Hans Herlige Himmerig! (Diddelumdié)
Slid og svedé Og så bedé
Når du dør, bli`r du mæt og får fri!'

Guds & Guruers Børn jubler: Kom!
Og de traller og laller, som om:
De blev mætte af Mesterens Ordé
og blev fulde af alt, hvad de tror!
'Vi får mad (vi får mad!) og bli`r fri (og bli`r fri!) -
i Vort Herlige Himmerig! (der` mindst ti!)
Sult og bedé Og bliv ved
Når du tror, bli`r du mæt og får fri!'

Hvis du slås for dit barn og din viv -
for at få det lidt godt i dit livé
er du synder mod Gud og Hans Bud!
- Og af Himmerig bli`r du smidt udé
Men: 'Du får mad og bli`r fri -
i Hans Hellige Himmerig!
Knæl og bedé Og bliv ved
Gør du bod, bli`r du mæt og får fri!'

Vi, som skaber og dyrker Vor Jord:
Lad kun præsterne kvæles i ord!
Når vi samles i kamp for vor sag -
ka vi be` vore herrer en dag:
'I får mad og bli`r fri -
når I lærer at selv hænge i!
Slid og svedé Og bliv ved
Lisom os! Og bliv mæt og få fri!'

Oversat af Ken Bruun

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. nov. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur