10 Dec 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 4 °C

Carl Madsen - Den røde sagfører

Carl Madsen - Den røde sagfører

Onsdag, 28. maj, 2003, 00:00:00

For Carl Madsen gik politik og jura op i en højere enhed.

af Hanne Rosenvold
Elsket og/eller hadet. Selv her, 25 år efter sin død, kan Carl Madsen sætte gang i debatten. Ikke mindst blandt kommunister.
Carl Madsen huskes først og fremmest som rød sagfører, som modstandsmand, for en dum spritkørsel, for sin kritik af DKP's forslag til nyt partiprogram i 1975 og den efterfølgende eksklusion fra partiet.
Carl Madsen var kommunist. Ikke hele livet - faktisk var han en kort periode i sin pure ungdom medlem af Socialdemokratiet. Men gennem 45 begivenhedsrige år i 1900-tallet var Carl Madsen medlem af DKP. Fra han i 1928 blev uddannet jurist og til han i 1975 blev ekskluderet.
Eksklusionen var kulminationen på Carl Madsens kritik af udviklingen i DKP. En kritik, der handlede om kommunisternes opfattelse af Socialdemokratiet; om hvordan overgangen til socialismen kunne finde sted; om hvordan man skulle opfatte det parlamentariske arbejde og hvordan man skulle se på den borgerlige stat.

Ministeriel embedsmand
Carl Madsen bliver uddannet jurist i 1928. Han har allerede i studieårene stiftet bekendtskab med det kommunistiske studentermiljø, blandt andet omkring Broby-Johansen og Mondegruppen. Og været med til udgivelsen af blade som 'Monde', 'Plan', 'Kultur og politik' og 'Clarté'. Og bliver altså medlem i 1928.
Selvom Madsen nu er færdiguddannet jurist, hænger jobbene bestemt ikke på træerne. Men penge skal der tjenes, på den ene eller anden måde, og Carl Madsen får job i Krigsministeriet. Arbejdet består blandt af at revidere lister over hærens munderingsgenstande, tilgange og afgange og så videre. Det keder i høj grad den unge Madsen og nogle mindre heldige bemærkninger afslutter brat karrieren i Krigsministeriet.
Men den fortsætter på det ministerielle plan. Med kortvarige ansættelser i dels Kirkeministeriet, Undervisningsministeriet, hos DSB og endelig ved Vandbygningsvæsenet. Ingen steder med hverken succes eller engagement.

Interneret i Horserød
Samtidig nedsætter Carl Madsen sig midt i 1930'erne med selvstændig sagførervirksomhed. Hovedvirket er som forsvarsadvokat i straffesager og oftest for samfundets mere eller mindre skæve eksistenser. Han får hurtigt tilnavnet Hjerne-Madsen og hans procedurer er ofte tilløbsstykker.
Det juridiske virke bliver i høj grad brugt til at udstille det kapitalistiske samfunds fallit. Hvilket blandt andet kan læses i en række artikler han skriver til DKP's dagblad: Arbejderbladet eller til tidsskrifterne Monde og Plan. Om så forskelligartede emner som 'Straf og forbrydelse'; 'Landbrug i Indien'; 'Demokrati og socialisme'; 'Den kommende huslejelovgivning' og 'Svangerskabslovgivning og nævningeting'.
Carl Madsen er én af de godt 100 kommunister, der i juni 1942 bliver interneret i Horserød-lejren. Men også én af dem, som det lykkes at flygte 29. august 1943.
Resten af besættelsen deltager Carl Madsen i det illegale arbejde. Han er med til at udarbejde de såkaldte stikkerkartoteker. De bliver til på baggrund af indberetninger fra partiets afdelinger landet over og siden brugt ved arrestationer i forbindelse med befrielsen.

Retsopgøret
I slutningen af besættelsen indtræder Carl Madsen i ét af Frihedsrådet nedsat juridisk udvalg, der skal forberede de love og regler, der skal være gældende ved retsopgøret efter krigen.
Carl Madsen er efter krigen nærmest selvskreven til som jurist at arbejde med retsopgøret. Han bliver udnævnt til ekstraordinær statsadvokat og skal arbejde med sager mod landsforræderne.
Carl Madsen har den klare opfattelse, at retsopgøret skal fokusere på de store fisk. I forlængelse heraf tager han i 1946 fat på den nok største af alle sagerne. Nemlig mod entreprenørfirmaet Wright, Thomsen & Kier (WTK).
Men her træder Carl Madsen det borgerlige Danmark for nær. Nu ønsker man at lægge afstand til besættelsesårene og er bestemt ikke interesseret i at afdække Wright, Thomsen & Kier's aktiviteter. Der opstår hurtigt modsætninger mellem Carl Madsen og rigsadvokaten og da Madsen senere på året bliver taget for spirituskørsel, fritages han for tjeneste og kort efter beslutter rigsadvokaten at henlægge sagen mod WTK. Det, der skulle have været den største af alle værnemager-sagerne, ender i mølposen.
Da Land og Folk senere tager sagen mod Wright, Thomsen & Kier op i en række artikler, fører det til, at redaktør Børge Houmann, anklages for ærekrænkelser. Han dømmes til 90 dages fængsel og får en bøde på 40.000 kroner.

Forsvarsadvokat igen
Carl Madsen vender tilbage til sin sagførerpraksis. Han er én af de forsvarere, der påtager sig flest sager.
Blandt dem forsvaret af en række demonstranter, der anholdes i forlængelse af en stor Vietnam-demonstration i april 1968. Her er 15.-20.000 mennesker samlet til en fredelig protest mod USA's beskidte krigsførelse i Vietnam.
Demonstrationen starter ved Christiansborg og bevæger sig herefter til den amerikanske ambassade. Netop som demonstrationsledelsen i højttaleren erklærer demonstrationen for afsluttet, begynder politiet at hugge ind på sagesløse demonstranter. Politiets påskud er noget skyts kastet mod ambassaden - formentlig af politiprovokatører.
En række demonstranter kommer til skade og et halvt hundrede arresteres. Carl Madsen påtager sig forsvaret for nogle af de arresterede. En retssag, der ender med at blive en anklage mod såvel politiets ageren som mod det officielle Danmarks støtte til USA's krigsførelse.
En anden kendt retssag, Carl Madsen fører, er for Christiania. Efter besættelsen af Bådsmandsgades Kaserne anlægger christianitterne sag mod staten for at sikre Stadens fortsatte eksistens. Carl Madsen påtager sig forsvaret i det, der skulle blive hans sidste retssag. Sagen blev ført helt til Højesteret, hvor christianitterne taber i 1978 - men som bekendt ligger Fristaden der endnu.
Carl Madsen deltager aktivt i debatten i DKP op til vedtagelsen af partiets nye program i 1976. Da programforslaget bliver lagt ud til debat, kommer nogle af de mest kritiske kommentarer netop fra Carl Madsen.
Kritikken fører til, at Carl Madsen i 1975 bliver ekskluderet af DKP.

Forfatter
Carl Madsen er livet igennem været en flittig skribent. Det er blevet til et utal af artikler i aviser og tidsskrifter og dertil kommer en række bøger. Et gennemgående tema er selvfølgelig det kapitalistiske samfunds håndtering af demokrati og jura.
Carl Madsen dør i 1978, kort efter at han er fyldt 75 år.


Om kritikken af DKP
Carl Madsens kritik af DKP handlede først og fremmest om opfattelsen af Socialdemokratiet; om overgangen til socialismen; om holdningen til parlamentarisk arbejde og synet på den borgerlige stat.
I artikler og taler uddybede han kritikken. Vi bringer her et par eksempler:
* I et indlæg på DKP's konference i 1973 understregede Carl Madsen, at Socialdemokratiet ikke skulle udråbes som hovedfjenden, men kommunisterne måtte gøre det klart, at 'Socialdemokratiet under den nuværende ledelse er hovedhindringen på vejen til socialismen.' (Når bladene falder, side 102)
* 'Vi må forlange klarhed over, om man i partiets ledelse stadig opfatter Chile og Allende som modeller for en mulig etapevis og fredelig overgang til socialismen, eller som et nyt indicium for, at den vej, Allende slog ind på, var dømt og stedse vil være dømt til at mislykkes, fordi han gik ud fra en falsk vurdering af magtforholdene i et kapitalistisk samfund.' (Når bladene falder, side 118, tale holdt på DKP's landsmøde i 1974)
* 'Det må understreges atter og atter, at vi anser Folketinget for at være en bestanddel af den borgerlige statsmagt, hvis hovedfunktion det er at sikre de ejendomsforhold, som er udbyttersamfundets fundament. Vort ærinde på Christiansborg er derfor først og fremmest at afsløre 'den parlamentariske humbug'.' (Når bladene falder, side 118, i tale fra DKP's landsmøde i 1974).
* 'Den antimonopolistiske, demokratiske politik er antirealistisk, så længe den bestående statsmagt ikke er destrueret.' (DKP's programudkast - en kommentar, side 64)


Vil du læse mere om/af Carl Madsen:
Carl Madsen: Den gode læge og andre fortællinger (om det borgerlige retsvæsen).
Carl Madsen: Vi skrev loven. Fire og tredive fortællinger af fædrelandets historie (fra besættelsen og interneringen af kommunisterne).
Carl Madsen: Proces mod politiet (om retssagen mod politiet efter Vietnam-demonstrationen i 1968).
Carl Madsen: Flygtning 33. Strejflys over Hitlers Danmark (om de tyske flygtninge, der kom til Danmark i 1930'erne).
Carl Madsen: Fortids møre mur. Erindringer.
Carl Madsen: Når bladene falder (om udviklingen i DKP, taler og artikler fra 1969-75).
Carl Madsen: DKP's programudkast - en kommentar (om 1976-programmet).
Hemming Hartmann Petersen: Carl Madsen - en glad kommunist.
Om Wright, Thomsen og Kier-sagen kan henvises til artiklen 'Værnemager eller samfundsstøtte... ', bragt i Dagbladet Arbejderen 26. marts 2002.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. maj. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder