08 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 26 °C

Hver sin verdensorden

Hver sin verdensorden

Onsdag, 04. september, 2002, 00:00:00

Skal der gælde en verdensorden for USA og EU og en for de andre...

af Karina Rohr Sørensen, talsperson for Folkebevægelsen mod EU
USA's og Frankrigs undtagelser i forhold til den internationale straffedomstol (ICC) viser, at der er stater, som føler sig hævet over de andre.
Folkebevægelsen mod EU tager skarpt afstand fra disse landes holdninger.
Folkebevægelsen støtter på det varmeste et internationalt retssystem, hvor alle stater og deres befolkninger har samme rettigheder og pligter og som et praktisk instrument for menneskerettighederne er ICC meget central. Frankrig har i denne sag vist, at de står længere fra Danmark end mange lande udenfor EU.
De franske a-prøvesprængninger og nu undtagelsen overfor ICC viser, at vi har svært ved at få en fælles udenrigspolitik med Frankrig. Endnu et bevis for at vi ikke bør have en harmoniseret udenrigspolitik i EU. En koordineret nordisk udenrigspolitik kan for eksempel styrkes i stedet for at tvinge os ind under en paraply med lande som Frankrig.
Vi skal ikke i kompromisets navn sælge ud af grundlæggende værdier, såsom et forsvar af menneskerettigheder og demokrati. Derfor bør den danske regering fremme disse værdier på verdensplan i samarbejde med de lande, der har den samme indstilling, og ikke lader sig nøjes eller kue af en fælles udenrigspolitik.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. sep. 2002 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp