31 Oct 2020  

KBH: Overskyet, dis, 12 °C

Tom tale

Tom tale

Onsdag, 28. august, 2002, 00:00:00

Kære regering: hvordan synes I selv det går...

af Pernille Rosenkrantz-Theil, uddannelsesordfører for Enhedslisten

Regeringen har præsenteret finansloven som ungdommens finanslov og har med store armbevægelser fortalt om deres satsning på 600 millioner kroner til uddannelserne. Men som sædvanlig er der stor forskel på det, regeringen siger, og det den rent faktisk gør.
Alle uddannelserne bliver udsat for grønthøsterbesparelser - værst går det ud over de hårdt trængte tekniske skoler. Pengene fra grønthøsteren udgør alt i alt 600 millioner kroner. Altså selvsamme beløb, som regeringen har tænkt sig at tildele uddannelsesområdet. Der kommer ikke en eneste ekstra krone til området.
CO-industri har lavet en undersøgelse af efterslæbet på de tekniske skoler før sidste års finanslov. Resultat: de tekniske skoler mangler 800 millioner kroner. Siden den tid er der gennemført en massiv nedskæring ved finansloven for 2002, og nu står de tekniske skoler overfor en yderligere besparelse.
Kære regering: hvordan synes I selv det går?
Og kære elever, lærere og rektorer på de tekniske skoler: fuld opbakning fra vores side til de protester, som I forhåbentlig igen i år vil stable på benene for at få bedre forhold. Viden er Danmark eneste råstof - derfor skal uddannelsesområdet passes, plejes og fremelskes. Ikke beskæres.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. aug. 2002 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp