10 Dec 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 4 °C

Regeringen overhører fortvivlede råb

Regeringen overhører fortvivlede råb

Onsdag, 24. april, 2002, 00:00:00

Stop massakrerne i flygtningelejren Jenin - Nu må regeringen sige fra!

fra Boykot Israel Kampagnen i København
Nu må det få konsekvenser for de fortsatte relationer mellem Danmark og Israel.
Imens den danske udenrigsminister gentagne gange har afvist at fordømme den israelske terror mod den palæstinensiske befolkning, er der kommet den ene rapport efter den anden om massakrer og terror i flygtningelejren Jenin på den besatte Vestbred. Huse smadres, gravide kvinder skydes ned fra ryggen, babyer myrdes og ligene ligger på rækker.
Fortvivlede råb høres fra levende begravede mennesker.
Sharon bærer ikke uden grund navnet Slagteren fra Sabra og Shatila med henvisning til hans ansvar for massakrer på op til 2000 civile palæstinensere i flygtningelejrene Sabra og Shatila i Beirut i 1982.
Alt dette har den danske udenrigsminister og det internationale samfund vidst! Og har ikke handlet! Hvor langt kan en udenrigsminister se passivt til før han eller hun er medansvarlig.
Præsident Bush har kaldt Sharon 'en fredens mand'. Ud over at denne udtalelse er en dyb provokation i forhold til alle internationale regler og aftaler, er det en udtalelse der kun har et eneste formål: at dække over kendsgerningerne.
Nu kan den danske regering ikke længere få lov til at køre på frihjul og lægger sig i ly bag USA's præsident. Ethvert forsøg på i den aktuelle situation at sidestille den israelske militærmaskine med det besatte og massakrerede palæstinensiske folk, er en utvetydig støtte til Ariel Sharon - som i øvrigt af belgiske advokater lige nu forsøges dømt som krigsforbryder for sit ansvar i Sabra og Shatila-massakrerne.
Vi kræver at den danske regering øjeblikkeligt og utvetydigt tager afstand fra Sharons/den israelske stats massakrer på palæstinenserne i flygtningelejren Jenin på den besatte Vestbred.
Vi kræver at den danske regering tager øjeblikkelige initiativer med henblik på at stoppe Sharon. En manglende afstandtagen her og nu fra regeringens side vil for evigt tilsmudse dens troværdighed i forhold til respekten for menneskerettigheder og respekten for liv.
Israel ud af de besatte områder nu!

Udtalelsen er udsendt den 20. april.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. apr. 2002 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp