24 Jan 2021  

KBH: Overskyet, 1 °C

Nyt medieforlig redder Arbejderen

Nyt medieforlig redder Arbejderen

Arbejderen er reddet i den nye aftale om mediestøtten, som Enhedslisten netop har indgået med regeringen.

- Jeg er glad og stolt over, at det i dag er lykkedes Enhedslisten at blive enig med regeringen om en ny mediestøtteordning, hvor vi sikrer, at det er indholdet, der er i centrum, siger medieordfører Per Clausen.
FOTO: Torkil Adsersen/Scanpix Denmark
1 af 1

Arbejderen er fredet i det forlig om mediestøtten, som Enhedslisten netop har indgået med regeringen.

I forliget er forslaget om, at partiejede dagblade ikke skal kunne modtage mediestøtte, taget af bordet. Det betyder, at Arbejderen også i fremtiden vil kunne modtage dagbladsstøtte. 

- Vi er naturligvis meget tilfredse. Alt andet lige var det også et dybt udemokratisk forslag, siger ansvarshavende redaktør Birthe Sørensen.

Det betyder, at vi kan koncentrere vores kræfter om at fortsætte udviklingen af Arbejderen.
Birthe Sørensen

Der var jubel på Arbejderens redaktion, da hun for kort tid siden kom tilbage fra en række møder på Christiansborg med nyheden om forliget.

- Ligeledes er vi meget glade for, at vi er sikret samme støttebeløb, som vi får i dag. Det betyder, at vi kan koncentrere vores kræfter om at fortsætte udviklingen af Arbejderen til at blive en endnu bedre avis end i dag, siger Birthe Sørensen.

LÆS BIRTHE SØRENSENS BLOG: "Arbejderen vil fortsat være en del af mediebilledet"

At ejerskabskriteriet er rullet tilbage er i høj grad Enhedslistens fortjeneste.

- Jeg er glad og stolt over, at det i dag er lykkedes Enhedslisten at blive enig med regeringen om en ny mediestøtteordning, hvor vi sikrer, at det er indholdet, der er i centrum, siger medieordfører Per Clausen.

Med aftalen bliver den nuværende portostøtte til trykte medier erstattet af en produktionsstøtte til dagblade, dagbladslignende publikationer og internetsbaserede medier. Det betyder, at støtten fremover udregnes efter journalistiske årsværk fremfor abonnementstal.

- Det betyder, at vi støtter journalister og redaktionelt indhold i stedet for papir og tryksværte. Dermed kommer støtten på omgangshøjde med nutidens mediebillede, hvor nyheder formidles gennem både papiravis, internet og mobile platforme, siger kulturminister Marianne Jelved.

Der er også godt nyt til mindre netmedier som Modkraft og Notat. Det er nemlig lykkedes for Enhedslisten at komme igennem med et ønske om, at medier, som særligt bidrager til den demokratiske debat, kan medregne fast tilknyttede frivillige, når antallet af årsværk skal gøres op.

- Det sker gennem indførelse af støttelofter som betyder en omfordeling fra store til mindre medier og der oprettes en innovationspulje, som giver mulighed for, at der igen kan komme gang i udviklingen af de danske medier. En særlig pulje til de uafhængige netmedier kan give et løft til dette område, samtidig med at vi sikrer samme støttebeløb, som tidligere til Kristelig Dagblad, Information og Arbejderen, siger Per Clausen

- Det lykkedes også at bevare at puljen til distributionsstøtte til ideelle foreningsblade på et lavere niveau, selv om regeringen havde krævet den nedlagt og der afsættes midler til at understøtte foreningsblades konvertering til digital distribution, slutter Per Clausen.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. jan. 2013 - 15:07   18. jan. 2013 - 18:07

Arbejderen

fe@arbejderen.dk
Mediestøtte

Fremover udbetales mediestøtten som en produktionsstøtte til dagblade, dagbladslignende publikationer og internetbaserede medier.

Hovedkriterierne for at få udbetalt produktionsstøtte er:

  • minimum tre redaktionelle årsværk

  • halvdelen af indholdet skal være redaktionelt stof

  • 1/3 af det redaktionelle stof skal være egenproduceret

  • mindst halvdelen af det redaktionelle stof skal behandle politiske og samfundsrelaterede emner

Der gives ikke støtte til:

  • medier, som udgives af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer, hvis disse organisationer ejer mere end 2/3 af mediet

  • medier, som er helt eller delvist ejet af offentlige institutioner

Støtten fordeles i forhold til de redaktionelle omkostninger, hvilket især vil sige løn og køb af redaktionelt indhold fra eksterne leverandører.

Et støtteloft betyder, at enkelttitler maksimalt kan få udbetalt 17,5 millioner kroner om året og maksimalt kan få dækket 35 procent af de redaktionelle omkostninger per titel.

Små, landsdækkende dagblade samt visse internetmedier kan også søge støtte fra en supplementsordning.