24 Sep 2020  

KBH: Let skyet, 18 °C

Appel fra redaktøren: Støt dit røde dagblad i en coronatid!

Støtteaktiviteter ramt af lockdown

Appel fra redaktøren: Støt dit røde dagblad i en coronatid!

På grund af coronapandemien er det ikke muligt at gennemføre de indsamlingsaktiviteter, som normalt sikrer penge i kassen til Arbejderen. Ansvarshavende redaktør Anders Sørensen appellerer derfor til læserne om at støtte Arbejderen økonomisk på trods af forsamlingsforbuddet.

Redaktør Anders Sørensen.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Kære læser

Mange danskere bliver ramt urimeligt hårdt på pengepungen under den igangværende corona-lockdown. Det gælder ikke mindst de, der i forvejen arbejder for den laveste løn og under de mest usikre forhold. Men også bredt står arbejderklassen i en usikker økonomisk situation.

Også på Arbejderen kan konsekvenserne mærkes. Vi lever jo ikke som andre store medier af annoncekroner fra store virksomheder, men er afhængige af støtten fra vores læsere.

Den støtte kommer til udtryk på mange måder, og vi ved, at vores læsere fortsat yder en kæmpe indsats for blandt andet at udbrede kendskabet til Arbejderen.

Men den økonomiske støtte til Arbejderen lider under den helt nødvendige lockdown, som jo betyder, at støttefester og andre små og store indsamlingsarrangementer ikke kan afholdes som planlagt.

Jeg vil derfor gerne appellere til alle vores læsere om at tælle indholdet på bunden af tegnebogen og overveje, om ikke der er en mønt til Danmarks røde dagblad.

Intet er gratis

På Arbejderen er vi stolte af vores unikke indhold, som beskriver verden set med arbejderøjne og formidles med et glødende ønske om at forandre samfundet til det bedre for verdens flertal.

Netop fordi Arbejderen bidrager med en unik vinkel på tidens store nyhedshistorier, mener vi også, at det er afgørende, at vores indhold er tilgængeligt for alle.

Det er derfor gratis at læse langt det meste indhold på arbejderen.dk – undtagelsen er det stof, som bringes i Magasinet Arbejderen.

Men selv det indhold, som normalt ville blive lagt bag Arbejderens betalingsmur, har vi her under coronakrisen valgt at lægge frit ud, så alle kan læse med.

>> LÆS OGSÅ: Magasinet Arbejderen åbner for sine artikler

Selvom indholdet på arbejderen.dk på den måde ligger gratis tilgængeligt for enhver, har indholdet ikke været gratis at producere.

Jeg håber derfor rigtig meget, at du vil hjælpe os med at sprede budskabet om, at det er helt nødvendigt enten at tegne et abonnement på Arbejderen eller ind imellem sende et støttebeløb på MobilePay: 87278

Du kan også overføre pengene til Arbejderens Støttefond: 
Reg.nr.: 5361
Kontonr.: 249087

På den måde er du med til at sikre, at der også fremover findes et landsdækkende digitalt dagblad, som beskriver verden med en klar progressiv klassevinkel.

På forhånd tusind tak!
Anders Sørensen
Ansvarshavende redaktør

Appellen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. mar. 2020 - 10:53   25. mar. 2020 - 14:31

COVID-19

Anders Sørensen
Ansvarshavende redaktør for Arbejderen.
Støt dit røde dagblad!

Arbejderen har ingen rige onkler eller profitable bekendtskaber på direktørgangene i store virksomheder. Vi er afhængige af støtten fra vores læsere for at kunne producere unikt journalistisk indhold.

Vil du være med til at sikre, at Danmarks røde dagblad også fremover kan udkomme, så giv et støttebeløb, eller bliv fast betalende abonnent.

Giv et støttebeløb:

MobilePay: 87278 

Reg.nr.: 5361
Kontonr.: 249087