17 Feb 2019  

KBH: Spredte skyer, dis, 6 °C

At være sat udenfor og leve i konstant utryghed

Børns mistrivsel 70’erne

At være sat udenfor og leve i konstant utryghed

Pryds Helle tager barnets vinkel i sin nye roman om 70’erne. "Vi kunne alt" er en velskrevet roman, men for ensidig i sin beskrivelse af tidens arbejdermiljø.

Forfatteren Merete Pryds Helle.
FOTO: Trine Søndergaard
1 af 1

Medierne har i øjeblikket fokus på, at mange børn mistrives, og Mette Frederiksen har taget temaet ind i sit udsalg af valgflæsk. I den forbindelse er Merete Pryds Helles nye roman "Vi kunne alt" meget aktuel, selv om den forgår i 1970’erne.

Med stor indlevelse i børns tankegang fortæller forfatteren om Merle, der vokser op under mildest talt vanskelige forhold og flygter fra virkeligheden.

Med stor indlevelse i børns tankegang fortæller hun om Merle, der vokser op under mildest talt vanskelige forhold og flygter fra virkeligheden gennem bøger som De Fem, senere Agatha Christie, og ved at løse matematikopgaver. Hendes mor lider af fremadskridende sklerose, der mere og mere invaliderer hende både fysisk og psykisk, og kosten består derfor hovedsageligt af dåsemad og Mariekiks.

Det bliver ikke bedre af, at faderen, der er blikkenslager, har hang til flydende føde, værtshuse og andre damer, hvad der afstedkommer dramaer i rækkehuset i Værløse, hvor hans "lille due" oven i sin sygdom må udleve jalousiens frygtlige kvaler, som børnene efter bedste evne forsøger at lindre.

Fra mobbeoffer til mønsterbryder

Som om det ikke kunne være nok, er skolen også noget af et helvede for Merle. Der er for så vidt ikke noget i vejen med den, og Merle er en dygtig elev, men det er kun et ekstra minus for et mobbeoffer. At hun er blevet det, skyldes at hendes mor er grønlænder, og det kan man se på Merle, der har lakridssort hår, hvid hud og buttede kinder, som en sælhund, eller hvad hendes klassekammerater nu kan finde på af "morsomheder".

Mobningen udarter til ren terror og afpresning, men typisk for børn så går Merle alene med det, for forældrene har nok i deres, og man sladrer ikke til lærerne. År efter år følger vi hendes plagsomme liv, indtil befrielsens time kommer, og hun kan sige farvel til Syvstjerneskolen. På trods af alle odds ender hun som det, man kalder en mønsterbryder, fordi hun er så heldig at være godt begavet og udstyret med en stor overlevelsesevne.

Entydigt tidsbillede

Så langt, så godt, men vi er jo i 70’erne, og det tidsbillede, der tegnes, er entydigt negativt. De materielle forhold forbedres generelt, men det gør menneskene ikke.

Man skal være rimeligt forstokket for at benægte, at der findes fladpandede og fordrukne mennesker i arbejderklassen, som i alle lag, men for en læser, der er vokset op i et arbejdermiljø, hvor ingen havde mere end syv års skolegang, men hvoraf mange var velbegavede og vidende mennesker, er det en sten i skoen, at der ikke er en eneste af den slags i Merles familie.

Satiren fungerer ikke

Ligeledes er beskrivelsen af lærerne, feministerne og socialisterne/kommunisterne firkantet og unuanceret. De rabler fraser af sig, og nogle går med ble om hovedet. At Merles venindes småborgerlige forældre, hr. Pryds, der er ingeniør, og fru Pryds, der er hjemmegående, også er indskrænkede, bare med omvendt politisk fortegn, gør det ikke mere spiseligt.

Det, der måske skal være satire, er ikke rigtigt morsomt, men gennemgående er det en velskrevet og fængslende roman om et problem, der ikke er af ny dato, om det at være sat udenfor og leve i konstant utryghed.

20. dec. 2018 - 09:32   20. dec. 2018 - 09:40

Bøger

Margit Andersen
Anmelder
4

Merete Pryds Helle: Vi kunne alt. Lindhardt og Ringhof. 352 sider. 300 kroner.