18 Oct 2019  

KBH: Spredte skyer, 14 °C

Udgør to skæve en lige?

Ny dansk dramatik

Udgør to skæve en lige?

"Efter branden" er en vedkommende seværdig forestilling, som ikke blot handler om at være anderledes og at være udenfor, men også om klasser og klassemodsætninger.

Østen Borre Simonsen og Sebastian Henry Aagaard-Williams.
FOTO: Lars Horn
1 af 1

Med forestillingen Efter branden bekræfter Julie Maj Jacobsen sin position som en af de bedste og mest vedkommende nyere danske dramatikere.

Ghettoen bliver et projekt for Maria, fordi her er alle anderledes end det store befolkningsflertal derude i parcelhusene og ejerlejlighederne.

Først var der Aftenlandet, der tog udgangspunkt i det, der i nyhedstømmen kaldes for flygtningekrisen, hvor flygtninge fra Europas nærområder bevægede sig op ad motorvejene for at søge fred og asyl væk fra de krige og katastrofer, som Europa er aktører i. Aftenlandet blev belønnet med Reumert prisen i 2018.

Samarbejdet mellem Julie Maj Jacobsen og Aalborg Teater er igen vellykket i opfølgningen Efter branden. Med inspiration i VLAK-regeringens ghettoplan prøver forestillingen at udfordre den nyborgerlige fortælling om middelklassen som markedsøkonomiens omdrejningspunkt i at skabe sammenhængskraft i et samfund i opløsning. Et samfund splittet af parallel- og subkulturer bestående af alle de andre, der på en eller anden måde er født forkert (etnicitet, arbejdsløshed, social arv, handikap) eller udenfor middelklassen.

Alle er anderledes

En næsten arbejdsløs akademiker alenemor, Maria, flytter sammen med sin teenage-søn ind i en ghetto et sted i Danmark. Sønnen Halfdan har et vanskabt ansigt, som er mere sært end normalen. Ghettoen bliver et projekt for Maria, fordi her er alle anderledes end det store befolkningsflertal derude i parcelhusene og ejerlejlighederne.

Flertallet personificeres i eksmanden Jakob, der ikke undlader at blande sig, men nægter at tage endeligt ansvar. Marias forestilling er, at "to skæve udgør en lige" eller endnu bedre "flere skæve gør alle lige". Marias projekt lykkes ikke, fordi hun tror, at det klasseløse samfund er lig med middelklassens ideal, og at alle de skæve naturligt stræber efter det.

Efter branden handler ikke blot om at være anderledes og at være udenfor, og det er tilladt at lægge symbolik i navnene Maria, Jakob, Halfdan, Viktoria, Azim og drengen (typen), men ghettoen handler også om klasser. Spørgsmålet er, om klassemodsætninger og klassekamp, som antydes, kan personificeres, sådan som Julie Maj Jacobsen forsøger, uden at blive til moralisme? Døm selv.

Mangler bas

Kathrine Høj Andersen spiller Marias flere dagsordener engageret og troværdigt. Lars Topp Thomsen spiller Jakobs noget flegmatiske ikke rigtig engagerede faderfigur sikkert. Østen Borre Simonsen (Halfdan), Evrim Benli, Karla Rosendahl Rasmussen (Viktoria) og Sebastian Henry Aagaard-Williams (drengen) er vel-castede og velspillende, men teamet fungerer ikke fuldendt som ensemble. Det er kun de midterste oktaver på klaviaturet, Hans Henriksen spiller på. Der er lidt diskant, men ingen bas, men mon ikke det bliver spillet til i de kommende sæsoner.

Nicolaj Spangaa har lavet en enkel og virkningsfuld scenografi, der lugter af anderledeshed.

En vedkommende seværdig forestilling.

26. sep. 2019 - 16:34   26. sep. 2019 - 16:58

Scene

Allan Vokstrup
Anmelder

Efter branden. Dramatiker: Julie Maj Jakobsen. Instruktør: Hans Henriksen. Scenograf: Nicolai Spangaa. Set på Aalborg Teater lille scene den 24. september 2019.