26 Oct 2020  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

Tiden råber på ændringer i dansk landbrug

Anmeldelse

Tiden råber på ændringer i dansk landbrug

Kjeld Hansens bog er en øjenåbner for, hvad dansk landbrug betyder for vores sundhed, miljø og natur. Hans formål er at komme med sit bidrag til at genrejse respekten for den danske landmand. Og det haster, mener han.

Kjeld Hansen er miljøjournalist.
FOTO: Territorium.dk
1 af 1

Efter at have læst Kjeld Hansens bog Farvel til dansk landbrug kan jeg sagtens forestille mig, at den næste "coronaepidemi" starter her i Danmark. 

Bogen er en øjenåbner for, hvad dansk landbrug betyder for vores sundhed, miljø og natur. Men bogen åbner også ens øjne for hele menneskehedens forhold til naturen, biodiversitet, dyrkningsmetoder, forurening af vores drikkevand og afvandringen fra land til by.

En hel verden er der til forskel på de fremtidsvisioner, som store dele af landbruget har, i forhold til hvad folkedybet ønsker.
Kjeld Hansen, forfatter

Kjeld Hansen er økologisk deltidslandmand – men også miljøjournalist. Og det præger bogen, som er skrevet i et letforståeligt sprog.

Hans formål er at komme med sit bidrag til "at genrejse respekten for den danske landmand". Og det haster, mener han: "Klimakrisen ånder os i nakken, biodiversiteten rasler ned, og folk flygter fortsat ind til byerne. Og økonomisk er hele det dominerende landbrugscirkus en elendig forretning".

Kjeld Hansen går grundigt til værks. Jeg kan ikke komme ind på alle områder, han beskriver i bogen, men vil gerne fremhæve et par stykker: Sygdomme der hopper fra dyr til mennesker, dyrevelfærd i industrilandbruget og hvem ejer vores landbrug i dag.

Mit udgangspunkt for at læse bogen var min modstand imod, at udenlandske selskaber kan købe danske landbrug, minkfarme med mere.

Vi dør af sygdomme fra landbrugsdyr

I Europa dør der hvert år 33.110 mennesker på grund af infektioner med bakterier, der er modstandsdygtige (resistente) over for antibiotika. I 2050 vil der hvert år dø ti millioner mennesker i Europa. Det er to millioner flere, end der skønnes at ville dø af kræft. Det vurderer Europæisk Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol, skriver Kjeld Hansen.

Her under coronatiden er det ikke mindst interessant og skræmmende at læse, hvordan produktionsforhold i landbruget kan medføre, at sygdomme fra dyr hopper over i mennesket.

"Verden over vokser bekymringen over husdyrindustriens forbrug af de samme antibiotika som i sundhedsvæsenet, fordi forbruget bidrager til den hastige udvikling af resistens", skriver Kjeld Hansen og fortsætter:

"Men selv om det er velkendt, at der er en nøje sammenhæng mellem et højt forbrug af antibiotika og udviklingen af antibiotikaresistente sygdomsbakterier, så har DANMAP-overvågningen overhovedet ikke været i stand til at forhindre den epidemiske spredning af de såkaldte MRSA CC398-stafylokokker".

Mange har sikkert hørt om mennesker, der har haft en infektion, der har været svær at behandle. Eller et familiemedlem der er blevet smittet på sygehuset af stafylokokker, der næsten er umulige at slå ned.

MRSA-stafylokokker smitter fra svin og mink til mennesker, som kan blive alvorligt inficerede med risiko for blodforgiftning og i værste fald dø. Ifølge Statens Serum Institut er der konstateret mindst ti dødsfald indtil nu i Danmark. Mindst 7.808 personer har været registreret som smittebærere.

Stokroseidyllen er væk

Da den velhavende godsejer Mariann Fischer Boel i 2001 blev fødevareminister, satte hun gang i den mest omfattende ændring af strukturen i dansk landbrug. Det førte til stribevis af tragiske familiekrøniker i kølvandet af konkurser, skabt af den nye lovløshed for erhvervet, mener Kjeld Hansen.

Hendes holdning var, at dansk landbrug ikke kan leve af, at stokroseidyllen er fremherskende. Hun ville derfor fjerne landbrugslovens stramme loft over, hvor mange dyr landmanden måtte have i forholdet til jordarealet. Hun ville også ændre på reglerne for, hvor mange ejendomme den enkelte landmand kunne eje.

Fischer Boel ville slippe strukturudviklingen løs, så alle kunne blive godsejere i fremtiden, skriver Kjeld Hansen.

Udtrykket "Vi kan ikke leve af stokroseidyllen" er også gået ud over dyrevelfærden på landet. Hver eneste dag året rundt sender den danske svineindustri cirka 24.000 døde smågrise til destruktion.

På årsbasis bliver det til ni millioner døde smågrise ud af en samlet produktion på 31 millioner overlevende svin. Første gang jeg læste tallet, tænkt jeg: Dét kan ikke passe. Kjeld Hansen må have skrevet forkert! Men det fremgår af en redegørelse til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, som Landbrug og Fødevarer afleverede den 27. juli 2018.

Dette bjerg af døde grise, mener Kjeld Hansen, er en uundgåelig bivirkning ved at øge kuldstørrelsen ud over de 14 smågrise, som en so med 14 patter normalt er i stand til at opfostre.

Og der bliver fortsat arbejdet på højtryk med at øge kuldstørrelsen via DNA-baseret avlsarbejde. Hvor en so gennemsnitlig præsterede 22,5 pattegrise om året i 2000, var det i 2017 øget til 33,3 pattegrise. I dag er der landmænd, der vil helt op på 50 pattegrise om året, og de er tæt på.

Dansk landbrug opkøbes af udenlandske selskaber

62 procent af Danmarks areal er lagt ind under landbruget og opdyrket. Det er to tredjedele af Danmarks areal, som ejes af 35.000 jordejere.

Strukturudviklingen, som Mariann Fischer Boel startede i 2001, betyder, at få landbrug vokser ved opkøb af mindre brug. Det skaber en stadig større koncentration af ejendomsretten.

Efter den seneste liberalisering, der blev gennemført under Helle Thorning-Schmidt-regeringen i 2014, står store internationale selskaber og spekulanter på spring for at købe dansk landbrug.

Kineserne har allerede købt de første 13 minkfarme. Japanerne køber havbrug, og hollandske og tyske mælkeproducenter udgør i dag en del af dansk landbrug. Den tyske fødevarekoncern Wernsing har opkøbt svinefabrikker i Danmark.

De, der køber jorden, har ikke knoklet i staldene og været på landbrugsskole eller siddet hos banken med hatten i hånden. De unge danske landmænd kan ikke konkurrere med de store godser og udenlandske selskaber.

Et eksempel fra bogen viser, hvem der opkøber dansk landbrug og ikke mindst jorden:

"I januar 2019 købte investeringsselskabet Farm Company A/S sit femte danske landbrug på 545 hektar og ejer nu i alt 1.600 hektar i Danmark. Farm Company består af investorer fra England, Hong Kong og Holland. Hovedinvestor er David John Hughes, der ejer mellem 50 og 67 procent af aktierne i Farm Company. Han er tidligere oliehandler og har været direktør i fodboldklubben Charlton".

En ny tids bonde

Som allerede nævnt ønsker Kjeld Hansen at genskabe respekten for landmanden. "Alle taler om et andet landbrug undtagen landbruget selv … En hel verden er der til forskel på de fremtidsvisioner, som store dele af landbruget har, i forhold til hvad folkedybet ønsker," skriver han.

Kjeld Hansen kommer ikke med nogen direkte forslag til, hvordan landbruget skal omlægges. Men han kommer med mange idéer, man kan bruge. Og han fremhæver to steder i Danmark, hvor de lokale har kæmpet imod svinefabrikker.

Alt i alt en spændende bog, som jeg blev meget klogere af. Den bør læses af alle politikere og af alle andre, der interesserer sig for vores sundhed, miljø og klima.

01. okt. 2020 - 12:40   02. okt. 2020 - 10:54

Bøger

Per Nielsen
Anmelder

Kjeld Hansen: Farvel til dansk landbrug. 208 sider. 199 kroner (vejl.). Fås også som e-bog. Gads Forlag. Udkom november 2019.

  • Kjeld Hansen er født i 1947 og uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole.

  • Han er foredragsholder og debattør og driver det økologiske deltidslandbrug Druebjerggård på Stevns.

  • Han har udgivet en lang række bøger om natur og miljø og er internationalt kendt for sin afsløring af rovdriften på Grønlands natur med bogen A farewell to Greenland’s Wildlife (Gad 2001).

  • Han modtog i 2008 Dansk Forfatterforenings fagbogspris for storværket Det tabte land (Gad 2008).

  • Seneste udgivelse er Det store svigt (Gad 2017), der beskriver resultaterne af 100 års naturfredning i Danmark.