21 May 2019  

KBH: Spredte skyer, let regn, 15 °C

Stor og smuk Sonja Ferlov-udstilling

På Statens Museum for Kunst

Stor og smuk Sonja Ferlov-udstilling

Sonja Ferlov Mancoba er en af vore store skulptører, og på SMK kan man se 140 af hendes værker samt en film om hende. Udstillingen er forlænget frem til 12.maj.

Fra udstillingen af Sonja Ferlov Mancobas værker på SMK. Til venstre ses "Maske", også kaldet "Krigens Udbrud" (1939). Museum Jorn, Silkeborg.
FOTO: Joakim Züger
1 af 1

Sonja Ferlov Mancoba (1911-84) er en af vore store skulptører, men desværre er hun ikke så kendt i bredere kredse, som hun har fortjent. Derfor er det rosværdigt, at Statens Museum for Kunst har skabt den hidtil største og meget seværdige udstilling, hvor man kommer rundt i alle kroge af hendes produktion, både som maler og skulptør.

At det har kunnet ladet sig gøre skyldes blandt andet, at Ferlovs arkiv er blevet tilgængeligt og har bragt nye oplysninger om hendes liv og virke.

Selvom hun hentede inspiration i hedengangne kulturer, så var hun moderne i sin form.

Ferlov begyndte på Kunsthåndværkerskolen i 1931, men allerede året efter skiftede hun over til Kunstakademiet, hvor hun blev uddannet som maler. I 1935 besøgte hun sammen med Ejler Bille og Richard Mortensen Gertrud Vasegaard, som hun havde lært at kende på Kunsthåndværkerskolen, på Bornholm.

Her fandt hun nogle grenstykker, og af disse "fundne objekter" lavede hun sin første skulptur "Levende grene", men hun fik også under opholdet lejlighed til at arbejde i ler.

Inspirationen i Paris

I 1936 rejste Ferlov til Paris. Der opholdt hun sig det meste af sit liv sammen med sin ægtemand, den sydafrikanske kunstner Ernesto Mancoba (1904-2002), som hun mødte i 1939 og blev gift med i 1942.

Allerede som ung havde hun stiftet bekendtskab med Carl Kjermeiers samling af blandt andet afrikansk kunst, og i Paris udvidede hun sin interesse for orientalsk og afrikansk kunst ved mange besøg på Musée de L'homme (Etnografisk Museum), og det kom til at sætte sit præg på hendes arbejder.

Maskemotivet

Det var mødet med præ-columbiansk kunst, der førte til at hun i 1939 begyndte at bruge maskemotivet i sine værker, et motiv der også blev brugt af Asger Jorn, Eiler Bille og Egill Jacobsen, som hun alle havde tæt kontakt med.

Men selvom hun hentede inspiration i hedengangne kulturer, så var hun moderne i sin form. Maskemotivet er med i mange af hendes værker, og i et brev til Troels Andersen forklarer hun, at "arbejdet med masken betyder for mig et forsøg på at finde frem til og bevare vort menneskelige ansigt i et umenneskeligt samfund".

Spontan og selvkritisk

Sonja Ferlov arbejdede spontant og var meget selvkritisk. Skulpturerne blev formet i ler eller gips, og først i 1962 blev et af hendes tidlige værker støbt i bronze til Silkeborg Kunstmuseum på foranledning af Asger Jorn. Derefter blev man i Danmark opmærksom på hendes evner, og i dag er hun repræsenteret på danske museer med en række af de hovedværker, hun skabte fra 1960 og frem til sin død i 1984.

Den fine udstillingsarkitektur opdeler de 140 værker skulpturer, malerier, tegninger og collager i ni grupper, og i midten kan man se en film om hende fra 1982. Det kan anbefales at se filmen som en introduktion til udstillingen. Der er udgivet et stort og rigt illustreret katalog med en række fine artikler, som fortæller meget nyt om Ferlovs kunst og liv.

01. maj. 2019 - 08:52   01. maj. 2019 - 09:00

Udstilling

John Poulsen
Anmelder
5

Statens Museum for Kunst. Sonja Ferlov Mancoba. Udstillingen er forlænget til 12.maj