27 Feb 2020  

KBH: Overskyet, 3 °C

Souldronningen Aretha Franklin synger sin sjæl ud

Liveindspilning fra 1972

Souldronningen Aretha Franklin synger sin sjæl ud

Filmen "Aretha Franklin – Amazing Grace" lanceres som en dokumentarfilm om en pladeindspilning, men det er meget lidt filmen fortæller om pladeindspilningen. To gange modsatte sangerinden sig lancering, som derfor først finder sted nu efter hendes død.

Aretha Franklin (1942-2018) var amerikansk sanger, sangskriver, pianist og borgerrettighedsaktivist med en stemmepragt, der gav hende tilnavnet Queen of Soul.
FOTO: Miracle Film
1 af 1

"Man kunne se filmen med lukkede øjne, selv om det næppe er det, du ønsker." Sådan skrev Los Angeles Times, da filmen "Amazing Grace" fik premiere 47 år efter optagelserne 13. og 14.januar 1972. Ironisk nok kunne det se ud som om, at det var det, filmens midtpunkt Aretha Franklin ønskede. Af to omgange modsatte hun sig lancering og premiere, som derfor først finder sted nu efter hendes død.

Hvorfor ønskede Aretha Franklin og fik held med at nedlægge forbud mod at vise filmen?

Aretha Louise Franklin, som døde 16.august 2018, blev 76 år. Hun var en amerikansk sanger, sangskriver, pianist og borgerrettighedsaktivist. Hendes far C.L. Franklin ledede New Bethel Baptist Church i Detroit, Michigan, hvor hun med sit enorme talent og potentiale hurtigt udviklede sig som barnestjerne.

En souldronning

Allerede som 18-årig begyndte hun også at synge sekulær musik – i nogle kredse karakteriseret som "Devil Music" (djævlens musik) – og 10 år senere i slutningen af 1960’erne blev hun tituleret som The Queen of Soul (Souldronningen) med hits som Respect, Chain of Fools, Think , (You Make Me Feel Like) A Natural Woman, I Never Loved a Man (The Way I Love You) og I Say A Little Prayer.

I 1971 får Aretha Franklin overbevist produceren Jerry Wexler om, at hun skal indspille en gospel dobbelt-lp. Indspilningen foregår live på de nævnte datoer i januar 1972 i the New Temple Missionary Baptist Church i Los Angeles.

Aretha Franklin bliver akkompagneret af det fremragende The Southern California Community Choir dirigeret af Alexander Hamilton og som pianist og medsanger korets grundlægger "The King of Gospel", pastor James Cleveland. Desuden har Aretha Franklin medbragt sit eget orkester, hvor især bassisten Chuck Rainey efter min mening giver backingen ekstra skub.

Ny trend at filme koncerter

Mens Franklin planlagde sit album, besluttede Warner Brothers at filme begivenheden. Warner Communications havde høstet succes med denne nye trend med synergi-effekt på tværs af selskabets aktiviteter i form af for eksempel Michael Wadleighs film og musikalbum "Woodstock" i 1970.

Warners musikdirektør foreslog at hyre dokumentarfilmskaberen Jim Signorelli, men allerede før aftalen med ham blev underskrevet, havde Ted Ashley, Warners CEO, givet projektet til spillefilmsinstruktøren Sydney Pollack ("Jamen, man skyder da heste?").

Man kan godt se filmen med lukkede øjne. Det er lyden, der er det primære.

Filmen blev dog aldrig gjort færdig af tekniske grunde såsom manglende klaptræ og markører af scenerne, der gjorde det umuligt at eftersynkronisere lyd og billede. Først med fremkomsten af digital redigeringsteknik bliver eftersynkroniseringen mulig dog med blandet held i den færdige version.

Aretha nedlagde forbud

"Amazing Grace" er blevet højt prist efter udgivelsen, men et spørgsmål brænder på: Hvorfor ønskede Aretha Franklin og fik held med at nedlægge forbud mod at vise den? Er det udelukkende på grund af utilfredshed med at kunstnere ikke har ophavsret til deres værker og ikke kan forhindre (mis)brug af deres navn? Kunne der også ligge kunstneriske begrundelser bag?

"Aretha Franklin – Amazing Grace" lanceres som en dokumentarfilm om en pladeindspilning, men det er meget lidt filmen fortæller om pladeindspilningen. Det bedste eksempel er et krydsklip mellem en prøve, hvor man viser bandets problemer med at tælle ind til How I Got Over, og først da den er der, klipper man til koncertudgaven. Der er intet fra bag scenen med snak om musikken kun lidt ordveksling mellem Pollack og filmfolk. Vi får derfor intet at vide om Aretha Franklins overvejelser om valg af musik, arbejde med arrangementer mm.

Udvalgt den teknisk bedste del

Vi har heller ikke at gøre med en "rigtig koncertfilm" selvom "handlingen" postuleres at skride kronologisk frem fra dag et til dag to. Formodentlig er det den bedste tekniske andel af det filmede materiale, der kommer til at styre valget af filmscener.

Aretha Franklins første nummer i filmen er Marvin Gayes salme Wholy Holy, som først blev indspillet på anden dagen. De to dages koncerter bød på 27 forskellige numre, hvoraf filmen kun viser 12, som heller ikke er fuldstændig identisk med pladeudgivelsens 14 numre, hvor indspilningskronologien mellem dag et og to også er brudt op.

Allerede som 18-årig begyndte hun også at synge sekulær musik – i nogle kredse karakteriseret som "Devil Music" (djævlens musik)

Aretha Franklin har givetvis haft hele sit fokus på pladeprojektet og derfor forsøgt at abstrahere fra filmfolkenes forstyrrelser. Pladen bliver hendes bedst sælgende. På den er HUN det uovertrufne midtpunkt, men i filmen er hun ikke alene om det.

Filmen viser også Alexander Hamiltons formidable arbejde med koret og en James Cleveland, der fylder en hel del musikalsk og som konferencier. Bortset fra den virtuose sangerinde oplever vi en ydmyg indadvendt ’mindfull’ Queen of the Soul, der synger sin sjæl ud bag prædikestolen. Først til slut vender hun sig mod koret.

Se filmen med lukkede øjne

Så hvad er det egentlig anmelderne over èn kam falder i svime over? Det kan ikke være filmen som dokumentarfilm, måske lidt som koncertfilm? Eller er det Aretha Franklin og musikken. Music is Spirit: det der "intangible something that is difficult to describe (det der uhåndgribelige, som er svært at beskrive)", som hendes far karakteriserer hende ved.

Man kan godt se filmen med lukkede øjne. Det er lyden, der er det primære. Men hvis man gerne vil til gospel gudstjeneste, så er muligheden der. Man kan sagtens klappe og danse i biografen.

16. jan. 2020 - 08:40   16. jan. 2020 - 08:49

Film

Allan Vokstrup

Aretha Franklin – Amazing Grace. Instruktør: Sydney Pollack. Produktion: Alan Elliott. Premiere idag.