19 Aug 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 14 °C

Ruhe im Puff

Anmeldelse

Ruhe im Puff

Den glemte klassiker "Klassen" af Hermann Ungar trækker dig ned i en sump af had, paranoia og jalousi. Det er herlig læsning.

Hermann Ungar (1893-1929), tysksproget tjekkoslovakisk forfatter, dramatiker og diplomat.
1 af 1

Af og til oversætter de danske forlag ukendte værker af lige så ukendte forfattere. Og heldigvis for det, for ellers havde vi ikke fået Hermann Ungars fantastisk lille fine roman Klassen.

Hovedpersonen i Ungars roman er læreren Josef Blau, der underviser en gruppe af drenge fra det velstillede borgerskab.

Forlaget Sidste Århundrede, der er forlaget bag, har gennem en årrække specialiseret sig i glemte klassikere og har tidligere også stået for udgivelsen af Ungars første roman De lemlæstede i 2016. Begge godt, sikkert og flot oversat fra tysk af Søren Møllerhøj Porsmose, der også har skrevet et meget informativt og velresearchet efterord.

Ungars Klassen udkom første gang i 1927, to år før hans alt for tidlige død. Den på dødstidspunktet 35-årige tysksprogede tjekkoslovakiske forfatter nåede at skrive hele to romaner, en håndfuld noveller og nogle teaterstykker. Selvom han aldrig fik nogen særlig stor læserskare, blev han i sin samtid taget varmt imod af kritikere og forfatterkollegaer. Ros fik han blandt andet af to af tysk litteraturs absolutte sværvægtere, Thomas Mann og Stefan Zweig.

De velfriserede drenge

Hovedpersonen i Ungars roman er læreren Josef Blau, der underviser en gruppe af drenge fra det velstillede borgerskab. Selv har han en mindre privilegeret baggrund, som han konstant er bange for skal blive til genstand for hån og latterliggørelse. "Drengene havde de mættes nedladenhed, de velklædtes sikkerhed", som der så rammende står et sted.

Blau ser konspirationer og planlagte angreb stråle ud fra alle de velfriserede unge drenges øjne. Allerede romanens første sætning slår den paranoide tone an, som ringer dunkelt gennem hele romanen: "Han vidste, at drengenes blikke iagttog ham fra alle sider, at enhver blottelse, han viste, kunne blive hans fordærv". De er ude på at ydmyge ham, ikke kun på grund af hans mindre privilegerede ophav, men også på baggrund af hans smukke kone, som de med sikkerhed, mener Blau, gerne vil være sammen med. Men som læser er man ikke altid sikker på, om der er hold i paranoiaen, eller om det blot er noget, han forestiller sig. Det er ret godt orkestreret af Ungar.

Orden i kaos

Blaus forsvarsmekanisme bliver den strenge disciplin og kontrol. Han må med andre ord "affinde sig med at være grusom". Elevernes modstand er dog ikke kun et angreb mod hans egen person, hævder Blau, det er også et angreb mod den bestående orden i sig selv. Måske endda samfundsordenen i det hele taget. Eleverne repræsenterer kaos, og det gælder om at inddæmme det med orden.

Der skal, for at citere min gamle tysklærer, være "Ruhe im Puff". Oversat betyder det noget i retningen af, "Kan vi få noget ro her på bordellet". Og når vi nu er ved det seksuelle, så repræsenterer eleverne måske også alt det seksuelle, hævngerrige og alle mulige andre slags følelser, som Blau selv prøver at få kontrol over. Ironisk nok fejler han noget så grusomt og bliver selv besat af paranoia og angst.

Undergangen lurer

Eleverne er ikke de eneste karakterer, Blau mener lægger pres på ham. Der er også den store angst for, at hans førnævnte smukke kone Selma enten vil falde i armene på de kåde drenge i klassen eller den livsstruttende og kvindeforføreriske kollega Leopold. Barndomsvennen Modlizki hader ham, er Blau overbevist om, og hans eksistentielle livssyn og ideer er farlige og støder mod Blaus forestilling om den gode orden. Og så er der Onkel Bobek, stordrikkende, altædende og forgældede Onkel Bobek, der i tide og utide lægger an på Blaus svigermor.

Det er et særpræget hadsk, paranoidt og jaloux sind, Ungar forfører sin læser ind i. Og der er en insisterende undergangsstemning i romanen, som man ikke kan undgå at blive påvirket af. At læse Klassen minder mest af alt om at stå på toppen af et spil klodsmajor, hvor brikkerne langsomt tages ud, og konstruktionen gradvist bliver mere og mere usikker. Hvor vanvittigt det end lyder, så er det faktisk ret herlig læsning. Det er både underholdende, pinligt og næsten smertefuldt at følge Ungars hovedperson ned i sumpen af de negative og alt for menneskelige følelser.

Hvad der desværre hæmmer læseglæden enkelte steder er de lange dialoger, som ikke altid formår at holde ild i det, Ungar ellers gør så godt: den tætte og ubehagelige stemning. Det skal dog ikke, synes jeg, holde nogen tilbage fra at kaste sig dybt ned i paranoiaen og læse Ungars roman. Anbefalingen er hermed givet videre.

06. aug. 2019 - 14:46   06. aug. 2019 - 15:46

Bøger

Philip Martinussen
Anmelder

Hermann Ungar: Klassen. 248 sider. 200 kroner. Forlaget Sidste Århundrede. 

Hermann Ungar (1893-1929), tysksproget tjekkoslovakisk forfatter, dramatiker og diplomat.

Ungar var en anerkendt forfatter i sin samtid, blev glemt efter sin død, men er de seneste årtier blevet genopdaget og oversat til flere sprog. På dansk er tidligere kommet De lemlæstede (2016).