21 Oct 2020  

KBH: Overskyet, 10 °C

Nøgen Nora i sneen

Anmeldelse

Nøgen Nora i sneen

Det Kongelige Teater har bearbejdet Henrik Ibsens drama "Et Dukkehjem" fra 1879 ved at stilisere forestillingen med en symbolistisk spillestil i en krypt fuld af sne. Det lykkes desværre ikke særlig godt. Historien fremstår kunstig og uvedkommende.

Nora nøgen i sneen.
FOTO: Catrine Zorn
1 af 1

Lyset sitrer violet-gråt over scenen, da stykket "Et Dukkehjem" begynder. Der blændes op på både scene og publikum, og skuespillerne står i positur som smilende reklamefigurer. Scenen er en sal med kæmpe kakler eller sten i væggene fra gulv til loft. Det minder om en forhistorisk sal eller et gravkammer.

Det er rigtig ærgerligt og synd, at det ikke lykkes, for der er jo selvsagt lagt blod, sved og tårer i denne forestilling af de implicerede. Og hatten af for forsøget. 

Sten kan trykkes ind og ud og skabe hylder og udgange i scenografien. På en af disse hylder venter de skuespillere, der ikke er i spil på scenen. Sne dækker jorden, daler ned fra himlen, fyger gennem sprækkerne og danner driver. Smukt og effektfuldt.

Torvald spillet af Peter Christoffersen er patroniserende og “mansplaining” (for nu at bruge et moderne udtryk) over for Nora.

Nora er evigt smilende, fjolleglad og udglattende med en hemmelighed under overfladen, der hurtigt trækkes ud og frem af den opdukkende veninde Kristine fra fortiden. Skurken Krogstad (Mikkel Arndt) er en jakkesæt-stiv knude- og bagmand.

Mangel på holdepunkter

Mens sneen daler og flyder på scenen, brænder jorden mere og mere under den fortsat udglatte-smilende Nora. Og Torvald kværner videre i sin hovedet-op-i-skyen/røven-spillestil med manisk ageren og “larger-than-life”-attitude.

Torvald spilles hult, belærende, charmerende og lettere nedgørende.  Det hele er tilsat et ordentlig skvæt komik i form af pudsige gentagelser, mimik og andre humoristiske greb, der står i kontrast til historien. Det giver en overordnet distanceret fortælling, hvor Henrik Ibsens dengang skandale-udløsende og epokegørende skuespil nu fremstår mærkelig og urealistisk.

Det er svært at finde ståsteder og holdepunkter i forestillingen, der giver genkendelighed i hjerte eller hoved som tilskuer. Jeg røres ikke, men jeg får heller ikke så meget at tænke over.

Distancen som teatergreb er der ikke nødvendigvis noget galt med. Brechts verfremdungsteater er et eksempel: Det afgørende er ikke, hvad der sker, men hvordan det sker. Men det kræver, at karaktererne manifesterer sig afgørende, gerne bare i glimt. At de rammer os som publikum. 

Spillestil rammer ikke

Den spillestil, som instruktør Anna Balslev har valgt, rammer mig ikke. Det bliver i stedet en fortælling, der bevæger sig i overfladen uden egentlig at sætte mærker. Den provokerer ikke, den bevæger ikke. Det bliver bare sådan lidt pudsigt, kunstigt, mærkeligt og uvedkommende. Den forbliver i det stiliserede uden følelsesmæssige nedslag.

Det er svært at se, at denne historie kunne udspille sig i dag, og det er nok heller ikke hensigten at lave en 1:1-fortælling. Men koblingen eller koblingerne tematisk og politisk til dagens kvindekamp, frigørelse eller måden, vi lever sammen på, er svære at se og mærke. Det giver et ironisk-sarkastisk udtryk hvor tingene udjævnes i ligegyldighed.

Det kunne virke som om intentionen har været at skille det gamle drama ad. Dekonstruere det, for så at samle det igen i en ny version med nutidig betydning.

Det er rigtig ærgerligt og synd, at det ikke lykkes, for der er jo selvsagt lagt blod, sved og tårer i denne forestilling af de implicerede. Og hatten af for forsøget - hvo intet vover…

Foto: Catrine Zorn
21. sep. 2020 - 11:19   21. sep. 2020 - 11:43

Scene

Nick Bruun
Anmelder

Et Dukkehjem af Henrik Ibsen
Iscenesættelse og bearbejdelse: Anna Balslev
Scenografi og kostumer: Jonas Fly
Lysdesign: Mårten K. Axeslson
Lyddesign: Mogens Laursen Hastrup
Medvirkende: Sicilia Gadborg Høegh, Peter Christoffersen, Ida Cæcilie Rasmussen, Mikkel Arndt, Sofie Torp
Opføres på Det Kongelige Teater. Se spilletider her 

Om Nora
Nora og Torvald er gift og har børn. Torvald udnævnes til bankdirektør. Nora har ingen indtægt og må bede Torvald om penge, når hun skal bruge nogle. Torvald bebrejder Nora, at hun bruger for mange penge. Hun bruger i virkeligheden ingen penge, men giver dem, som hun får, til Krogstad, der lånte hende penge til at tage sig af Torvald for år tilbage, da Torvald var syg. Krogstad begynder at afpresse hende, da hun har forfalsket lånebeviset i sin tid. Da Torvald finder ud af det, viser han, hvor illoyal han er over for Nora og hyklerisk, da han finder ud af, at det ikke behøver at blive afsløret over for offentligheden. Nora går.

Henrik Ibsen
Dramatiker (1828-1906) født i Skien i Norge. Omtales ofte som en af grundlæggerne af det naturalistiske drama, med borgerlige samfundskritiske teaterstykker. Karaktererne i Ibsens dramaer er ofte skildret med vægt på psykologien i personerne og samspillet som noget nyt i datidens dramatiske værker. Henrik Ibsen havde en meget stor produktion af dramatiske værker, hvor nogle af de kendteste er Peer Gynt, En Folkefjende, Gengangere og Et dukkehjem.