20 Jul 2019  

KBH: Let skyet, 21 °C

Når historiens porte åbnes

Ernst Tollers erindringer

Når historiens porte åbnes

Forfatteren Ernst Tollers beskrivelser af den tyske revolution og rådsrepublikken i Bayern 1919 kan nu for første gang læses på dansk. Det er en fornøjelse.

Revolution i Bayern 1919.
FOTO: Bundesarchiv, Deutschland
1 af 1

I 1918 var Første Verdenskrig ved at synge på sit sidste vers. Hungersnød, desperation og angst prægede store dele af Europas befolkning, og mange ønskede en hurtig afslutning på krigen. Særligt i Bayern, hvor tabene havde været store, og tålmodigheden var blevet lille.

Toller stiger ned i skyttegravene som en krigsglad ung dreng, men stiger op som en desillusioneret og kongehadsk, gammelklog mand.

Socialistiske grupper kæmpede ikke kun for fred, men også for et systemskifte og et alternativ til det bestående monarki. Forandringen kom, kort tid inden klokkerne ringede ind til 1919. En revolution sparkede de gamle herskere ud, og en fristat, Den Bayerske Rådsrepublik, blev grundlagt. Tingene begyndte at se en smule lysere ud.

Midt i omvæltningerne stod Ernst Toller, som endte med at spille en central rolle i den nye stat. Hans anpart i forandringerne er omdrejningspunktet for hans selvbiografi "En ungdom i Tyskland", der første gang udkom i 1933. Bogen foreligger nu for første gang i en dansk udgave, misundelsesværdigt godt oversat af Adam Paulsen.

Troen på det nye

I bogen kaster Toller et selvkritisk og ærligt blik på sig selv og andre. Toller er ikke sen til at gøre opmærksom på fejl og mangler. Først og fremmest hos sig selv, men også hos sine medkombattanter. Det er en forvirrende tid, hvor Toller har skiftende indflydelsesrige poster, og hvor der dannes alliancer, skabes konflikter og tages desperate midler i brug.  

Vold og magtanvendelse bliver pludselig en del af hverdagen. Noget, som pacifisten Toller i tilbageblik kun har hovedrysten over for. Det skulle ellers havde været så godt det hele; mere medbestemmelse, flere rettigheder, en mere ligelig fordeling af samfundets goder og samarbejde mellem bønder, soldater og arbejdere. Men det ender, konkluderer Toller, i roderi. Der er mangel på kul, penge og fødevarer, soldaterne er dårligt udrustede, og ledelsen er inkompetent.

Toller spæner rundt, med og uden pistol, for at bevare sammenhængen mellem alle de forskellige revolutionære kræfter. Men det lykkes ikke: "Vi har fejlet, alle sammen". Det idealistiske projekt smadres, fristaten er fortid, og Toller arresteres og smides i fængsel med en stinkende toiletspand i hjørnet.

Pessimisme og optimisme

Det er ikke en idealiseret gengivelse af begivenhederne, Toller præsenterer. Årene 1918/19 har gjort ham skeptisk. Kan en socialistisk revolution overhovedet lade sig gøre, spørger han sig selv. Særligt efter at han fra sin fængselscelle læser om nationalismen og antisemitismens fremmarch. Men han øjner håb alligevel og slutter, efter at være løsladt fra fængslet, "En ungdom i Tyskland" med et opråb til den nye generation af unge i Tyskland om ikke at havne i hadet og den blinde nationalismes fælde.

Seks år efter bogens udgivelse begår Toller dog selvmord, deprimeret over sit eksil i New York og fascismens stormløb på Europa.

"En ungdom i Tyskland" handler dog om meget mere end Tollers tid under revolution. Sidstnævnte fylder kun lidt over halvdelen af bogen.

Socialistiske grupper kæmpede ikke kun for fred, men også for et systemskifte og et alternativ til det bestående monarki.

I første halvdel får vi historien om den unge priviligerede jødiske købmandssøn, der endnu ikke er blevet det socialistiske menneske, der i tilbageblik beretter om revolutionstiden. Her får man fine skildringer af livet i spændingsfeltet mellem Tollers købmandsslægt og vennerne fra arbejderklassen.

Toller har et godt tag i det barnlige naive blik, der gør sig erfaringer med uretfærdigheder og klasseforskelle. Bogen er derfor også historien om Tollers egen udvikling som menneske og socialist. Og ikke mindst dramatiker, som Toller nok er mest kendt som. Men, indrømmet, bogens anden halvdel fængede mere.

Et litterært must-read

Det er generelt for "En ungdom i Tyskland", at følelsesudbruddene bliver holdt på et minimum. Tingene beskrives nærmest nøgternt. Det giver paradoksalt nok bogen en saft og en kraft, som er med til at lade det beskrevne stå skarpt og klart frem.

Med få udvalgte ord og et mikrosociologisk blik formår Toller at sætte en stemning, beskrive en person og karakterisere en tid.

Som da han giver en karakteristik af en vis doktor Lipp: "Han har ikke noget ansigt, kun et fuldskæg, ikke noget tøj på, kun en diplomatfrakke". Man ser ham for sig, ikke? Eller i hans konklusion på tiden som soldat under Første Verdenskrig: "Den store tid er blevet en elendig lille tid".

Toller stiger ned i skyttegravene som en krigsglad ung dreng, men stiger op som en desillusioneret og kongehadsk, gammelklog mand.

Man skulle ikke tro det, men litterært er en bog om revolutionære begivenheder i Sydtyskland i starten af nittenhundredetallet en fornøjelse at læse.

"En ungdom i Tyskland" er en bog om en spændende tid og et spændende menneske. En tid, hvor alting pludselig var muligt, og hvor et menneske greb chancen. Resten er historie, som man siger.

20. jun. 2019 - 09:34   21. jun. 2019 - 15:38

Bøger

Philip Martinussen
Anmelder

En ungdom i Tyskland. Af Ernst Toller (1893-1939). Oversat af Adam Paulsen. Forlaget Vandkunsten. Pris: 250 kr.

Udgivet i 100-året for revolutionen i Tyskland og Den Bayerske Rådsrepublik.