05 Apr 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 5 °C

Når der er plads til skurke, kommer der skurke

Anmeldelse

Når der er plads til skurke, kommer der skurke

Iscenesætter Jens Albinus’ motivation for at sætte skurkestykket over alle – Richard den 3. – op nu er, at når der er plads til skurke, kommer der skurke.

Richard III (Tammi Øst) har skruppelløse kongedrømme om magten.
FOTO: Miklos Szabo
1 af 1

Det brager af krig i mørket, hestehove og vrinsken. Og så stilner det af, og lyset blændes op. Scenen er sat i noget der kunne minde om en lukket psykiatrisk afdeling. Op ad en slidt lyseblå væg står Tammi Øst/Richard den 3. og plaprer usammenhængende og monotont med et vildt udtryk i øjnene.

Tammi Øst gør det fantastisk. Hendes spil er intet mindre end forrygende. Det er en tour-de-force udi fysik og højspændt drama. 

På den modsatte væg: grå kakler. En medpatient trisser ind med hænderne bundet. Richard den 3./Tammi Øst begynder at folde sit væsen ud. Medfølende og forklarende, trøstende og medgivende over for offeret med hænderne fastlåst.

Men så snart han er trisset ud af scenen, skifter Tammi Øst/Richard den 3. – og vi som publikum delagtiggøres i at Øst/R.3 står bag overgrebet. En kamp for at udrydde forhindringerne på vejen og uskadeliggøre konkurrenter tager sin begyndelse, og så begynder det at gå stærkt.

Med psykopatens lynhurtige stemningsskift, skruppelløshed og evige manipuleren får Tammi Øst hårene til at rejse sig på os som publikum. Kombineret med en voldsom fysisk udfoldelse og grænseløshed får forestillingen tegnet et billede af dette ondskabens monster, som samtidigt er genkendeligt og menneskeligt. Det kunne måske være dig og mig under de givne omstændigheder.

Kvindelig skuespiller

Og hvorfor er denne klassiske maskuline skurk nu spillet af en kvindelig skuespiller i denne opsætning? Jeg ved det ikke. Men det virker. I og med at grænserne mellem kønnene viskes ud og ensliggøres, er det de almen menneskelige mekanismer i magtens, ondskabens og undertrykkelsens mekanismer, der træder tydeligt frem i forestillingen.

De to medspillere – Mikkel Arndt og Lucia Vinde Dirchsen - er vingeskudte kastebolde og ofre på skift i skyggen af Tammi Øst/Richard den 3. Og det gør de godt. Arndt og Dirchsen spiller ofrene efter tur. De er godtroende, insisterende, humanistiske, indignerede og forargede. Alle er vidne til galskaben og hugges ned for fode. Men først efter en tur gennem galskabens manipulation.

De spiller også de nederste i hierarkiet, der mases og tromles af Richard den 3. Fuld af desperat håbløshed. Blød ler i hænderne på Tammi Østs Richard den 3.

Legendariske Shakespeare-scener

Der findes et antal legendariske Shakespeare-scener. I Richard den 3. er der nogle stykker. Blandt andet scenen hvor Richard den 3. formår at overvinde og forføre enken Anna, der også har mistet sin svigerfar. Vel og mærke efter at Richard i begge tilfælde har udfoldet sin kynisme og været bøddel.

Stykket, der havde premiere på Husets Teater sidste år, er nu genopsat på Det Kongelige Teater. I den glimrende tekst i programmet refererer Jens Albinus den italienske kommunistiske tænker Gramsci, at når: "det gamle ikke kan dø, og det nye ikke fødes" befinder man sig i en "mellemtid, hvor uhyrer dukker op". I følge Albinus lever vi i sådan en mellemtid nu i dag.

Shakespeares Richard den 3. er sådan et uhyre, og i denne opsætning har man valgt at lade skuespilleren Tammi Øst gestalte skurke-rollen i en minimalistisk opsætning med kun tre skuespillere. Øst gør det fantastisk. Hendes spil er intet mindre end forrygende. Det er en tour-de-force udi fysik og højspændt drama. Der er en stor veloplagthed og humor i spillet. Der er knivskarpe skift, som giver forestillingen stor dramatisk virkning. Det er garvede teaterfolk, der ved, hvad de har i værktøjskassen, og forstår at bruge det.

Et eksempel er det greb, hvor de spiller videre på Shakespeare, der lader publikum være Richard den 3.s fortrolige. Her henvender Tammi Øst sig så direkte med et snert af overlegen ironi til tilskuerrækkerne, der nu får lys på: "Nå, hva´ så? Er I stadig med derude? Eller er I faldet i søvn?" hvorefter hun efteraber en af de utallige hostende publikummer. Skarpt og farligt. Og fandens underholdende midt i det brutale kaos.

Klogere på os selv

Shakespeare kan, med udgangspunkt i en ofte lang fortælling med mange intriger og konflikter, vise menneskelige følelser, egenskaber og sociale mekanismer, der kan gøre os klogere på os selv. Derfor er han fortsat den mest opførte dramatiker i verden.

I stykket Richard den 3. stiller han skarpt på ondskab. Findes ondskab iboende mennesket/mennesker? Måske – men – som Gramsci siger, kræver det plads i historien og samfundet, for at ondskaben kan udfolde sig.

24. feb. 2020 - 12:42   25. feb. 2020 - 11:17

Scene

Nick Bruun
Anmelder

Richard III af William Shakespeare. Iscenesættelse: Jens Albinus. Scenografi: Rikke Juellund. Medvirkende: Tammi Øst, Mikkel Arndt og Lucia Vinde Dirchsen

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Mellemgulvet, til den 21. marts.