13 Nov 2018  

KBH: Spredte skyer, 9 °C

Lykke-Per mellem chancer og fordomme

Et logisk valg for Bille August

Lykke-Per mellem chancer og fordomme

Slutningen af det 1900-tallet med dets store teknologiske fremskridt varslede nye muligheder for samfundet, men Pontoppidans Lykke-Per ramler ind i tidens forbandelser.

Peter Sidenius, kaldet Lykke-Per (Esben Smed) forelsker sig i Jakobe (Katrine Greis-Rosenthal) fra den rige jødiske familie Salomon.
FOTO: Rolf Konow
1 af 1

Filmen "Lykke-Per" er skabt af Bille August over Henrik Pontoppidans romanværk, der udkom i otte enkeltbind i perioden 1898 til 1918. Romanen er en udviklingshistorie og er en del af inspirationen til Martin Andersen Nexøs "Pelle Erobreren".

Al den modstand Lykke-Per møder, og de fortrædeligheder han gennemlever, forekommer på en måde selvforskyldte.

Men hvor Bille August i sin Oscar-belønnede filmatisering af "Pelle Erobreren" valgte at beskrive barnet Pelle og hans fattige men alligevel kærlighedsfyldte opvækst, lader han filmen "Lykke-Per" begynde med en uforsonlig, hadsk og forbandende afskedsscene mellem den næsten voksne søn Peter og hans præstefar. Også dette hjem er fattigt, men samtidig stærkt religiøst og voldsomt fordømmende i forhold til andre måder at leve på.

Det store projekt

Peter Andreas Sidenius, som er Lykke-Pers døbenavn, er blevet optaget på Den Polytekniske Læreanstalt, og rejser derfor til København. Han er en flittig studerende, men lever i yderste armod til en ung servitrice tager ham under sine vinger. Han forlader hende dog uden skrupler, da andre muligheder viser sig.

Han har siden barndommen drømt om og udviklet et stort teknologisk projekt med at forbinde Jyllands øst- og vestkyst via fjorde og åer med kanaler og udvikle energi med bølge- og vindkraft. Det er et projekt af en ufattelig størrelsesorden.

Medgiften og forbandelsen

Han skaffer sig via sønnen Ivan fra familien Salomon adgang til en af Københavns rigeste jødiske familier. Her døbes opkomlingen snart "Lykke-Per", og han øjner muligheder for at få sit projekt finansieret og at gifte sig med den ældste datter Jakobe, der er sikret en solid medgift.

Han nægter dog i sidste instans at underkaste sig de urimelige betingelser for økonomisk støtte til projektet.

Efter sin mors død rejser han tilbage til barndomsegnen, hvor han efter at have brudt forlovelsen med Jakobe gifter sig med nabopræstens datter og får tre børn. Ægteskabet er ulykkeligt, og efter nogle år flytter han ud til en eneboertilværelse. Først her synes han forliget med den onde forbandelse, hans far sendte ham til København med, og han dør snart efter.

Han efterlader den smule, han har sparet op, til et skoleprojekt for fattige børn, som Jakobe har startet i København.

Selvforskyldt skæbne

Det er en historie om en ulykkelig skæbne: En mand, der har svært ved at blive accepteret og ikke føler sig hjemme noget sted. Ødelagt er han fra barndommen, som man bare hører så lidt om, at man har svært ved at undskylde hans handlinger med den.

Men fordi hovedpersonen er så narcissistisk, så uforsonlig og så intolerant, er han umulig at synes om og dermed svær at få et ordentligt forhold til. Al den modstand han møder, og de fortrædeligheder han gennemlever, forekommer på en måde selvforskyldte. Det er ikke filmens skyld - det er romanens. Det er en fair fortalt historie, men aldrig lige så vedkommende som filmen om Pelle Erobreren.

Et logisk valg for August

Men det er på andre områder en rigtig god film. Efter danske forhold ret kostbar film med et budget på 55 millioner kroner.

Manuskriptet er skrevet af Bille August og Anders August, og filmen er instrueret af Bille August, og er et logisk valg efter den geniale filmatisering af Pelle Erobreren, en stor samfundsroman ligesom Lykke-Per.

Personerne er castet perfekt af Anja Philip, og alle roller spilles suverænt. Det vil næsten være synd at begynde at fremhæve enkeltpersoner, men den altdominerende hovedrolle spilles fantastisk af Esben Smed. Katrine Greis-Rosenthal er lige så overbevisende som Jakobe.

Filmen er vidunderligt fotograferet af Dirk Brüel og medvirkende til den lette tristesse, man føler, er de helt fremherskende beige og brune farvetoner uden- og indendørs. Også drone-optagelserne fungerer fint. De brune hedelandskaber er så smukke.

Endnu et par ting skal fremhæves: De københavnske år-1900-agtige gader og stræder og Kongens Nytorv er meget troværdige. Desuden skal kostumedesigneren Manon Rasmussen have ros for især Esben Smeds påklædning - hans lapsede, lidt vulgære og lidt for stramme tøj, især sammenlignet med de rige jøders elegance.

Svær at holde af

Man kan undre sig over, at der skulle gå 100 år fra romanen, som anses for et hovedværk i dansk litteratur, blev skrevet, til nogen lavede en film over den. Når man nu ser filmen, kan man godt forstå det.

Personen Lykke-Per kan man umuligt holde af eller identificere sig med, og det bliver derfor vanskeligt at involvere sig følelsesmæssigt i den temmeligt lange film.

30. aug. 2018 - 07:00   30. aug. 2018 - 08:36

Film

Inge Søborg
Anmelder
4

LYKKE-PER. En film af Bille August, baseret på Henrik Pontoppidans roman af samme titel. Produceret af Nordisk Film og TV 2 Danmark.
Premiere idag.

TV2 viser senere en miniserie af Lykke-Per.