20 Jun 2019  

KBH: Let skyet, 20 °C

Kunstneren Heerup og den kolde krig

Dybt engageret i sin samtid

Kunstneren Heerup og den kolde krig

Heerup Museets seneste udstilling om den kolde krig, faren for atomkrig og udforskningen af rummet, viser en kunstner, der ville livet, trods alle de farer, der lurede.

Henry Heerup: Atombomben (1960)
FOTO: Michael Dam. Privateje.
1 af 1

Henry Heerup (1907-93) er med sine naivistiske og livsbekræftende malerier og skraldeskulpturer en kunstner, som mange kender og holder af. Men som man kan se på Heerup Museets seneste temaudstillinger, så havde han også stærke politiske holdninger og interesse for udviklingen i sin samtid.

"Atomblomsten", refererer både til radioaktivitetens ødelæggende virkning som våben og dens helbredende kraft i behandlingen af kræft.

Den sidste udstilling viste hans forhold til fagbevægelsen, og i den nuværende er temaet krig, kampen for freden og erobringen af rummet.

Kronologisk begynder den med malerier fra besættelsestiden som det dystre "Skraldevognen" fra 1943. Krigens afslutning med nedkastninger af atombomber over Hiroshima og Nagasaki inspirerede ham blandt andet til "Atomblomsten", som refererer både til radioaktivitetens ødelæggende virkning som våben og dens helbredende kraft i behandlingen af kræft. Dette værk malede Heerup i 1945, og i 1966 blev det fulgt op med udsmykningen af en væg i Finseninstituttet.

March mod atombomber

Kampen mod atomvåben fortsatte han med at være engageret i. I 60’erne, da de store protestmarcher fra Holbæk til København gik for sig, malede han "Atombomben", som efterfølgende blev brugt af organisationen "Aldrig mere krig".

I forbindelse med opstilling af atomraketter i Vesteuropa i 80’erne blev protestmarcherne genoptaget, nu fra Vedbæk til København, og Heerup malede på gavlen til Folkets Hus i Stengade på Nørrebro "Fredsdrømmen". I 1982 skabte han bomærket for fredsgruppen "Rødovre for fred", hvor Rødovre-tyren og fredsduen blev forenet. Som betaling fik han en fredslilje.

Koldkrigsangsten

Men Heerup var jo også noget af en drømmer og fantast, og hvad taler mere til fantasien end erobringen af rummet.

På udstillingen er der billeder af rummænd på deres spændende færd og et rørende maleri fra 1957 af rumhunden Laika, der ser rar og sørgmodig ud. Dens skæbne blev da også sørgelig, da den kort efter opsendelsen døde af iltmangel.

Bruge livets styrke

Udover Heerups mange værker er udstillingen suppleret med genstande, der illustrerer koldkrigsangsten, angsten for et atomangreb, der kunne udslette civilisationen, og som man troede at kunne væbne sig mod i et beskyttelsesrum fyldt med alskens livsnødvendige dagligvarer.

Heerup har sagt: "Jeg er ikke pessimist, forstår De, for det kan ikke nytte, at man i hverdagen lader sig slå ned. Det er jo det livsbekræftende, jeg kæmper for". Dette udsagn afspejles i udstillingen, men også at han ikke var blind for tilværelsens mørke kræfter.

20. dec. 2018 - 09:40   20. dec. 2018 - 09:50

Udstilling

John Poulsen
Anmelder
4

Atomblomster – Heerup og Den Kolde Krig.
Heerup Museum, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre: heerup.dk
Til 27. januar 2019.

Henry Heerup(1907-93), maler og skulptør, der brugte skraldeting i sine værker. Voksede op på Nørrebro. Blev i 1927, blot 20 år gammel, optaget på Det Kongelige Kunstakademis Malerskole.