03 Dec 2020  

KBH: Overskyet, 2 °C

Kærlighed og krig

Erling Jepsens roman filmatiseret

Kærlighed og krig

"Erna i krig" er som film en stærk skildring af krigens gru og vanvid og kærlighedens magt.

Kalle (Sylvester Byder) som sønnen, der er uegnet til krig, men hæren indkalder revl og krat. Så tager mor Erna (Trine Dyrholm) med ham i krig for at passe på ham.
FOTO: Jo Voets
1 af 1

Det var med nogen skepsis, at jeg gik ind for at se filmatiseringen af Erling Jepsens roman "Erna i krig", for hvordan kunne hans særegne blanding af tragedie, sort humor og satire, der undertiden nærmer sig det groteske, overføres til lærredet? Min skepsis blev gjort til skamme, for det har man klogeligt undladt og i stedet holdt sig til fortællingens kerne.

Det lykkes Erna at skaffe sig en uniform og en falsk identitet, og hun og Kalle havner i en gruppe med andre dansksindede.

I 1918 rasede Første Verdenskrig på sidste vers, og tyskerne indkaldte revl og krat af mænd, der endnu ikke var under våben, også dem der havde attest på, at de var uegnede til krigstjeneste.

Det er tilfældet med Kalle (Sylvester Byder), fordi han ikke har for mange kopper i skabet, som man siger i Bramstrup, hvor han bor sammen med sin mor Erna (Trine Dyrholm). Mor i biologisk forstand er hun ikke, men af hjertet er hun det i højeste grad.

Som spæd blev Kalle anbragt foran hendes dør, for Erna var kendt som englemagerske, altså sådan en som diskret skaffede småbørn af vejen. Men det blev ikke Kalles skæbne, og siden da har hun sørget for, at ingen skulle krumme et hår på hans hoved. Det er der fare for nu, da Kalle bliver indkaldt, fordi Bramstrup uheldigvis ligger i Sønderjylland, der dengang hørte til Tyskland.

Mor i trøjen

Erna prøver først at overbevise kommandanten om, at Kalle er for dum til at være soldat, men det er der på det tidspunkt ingen, der er. Da den ikke går, er der ikke andet at gøre, end at hun må tage med i krig for at passe på ham.

Selvfølgelig går det ikke at spille mand i det intime samvær, og Erna bliver en slags Mutti for "drengene".

Det lykkes hende at skaffe sig en uniform og en falsk identitet, og hun og Kalle havner i en gruppe med andre dansksindede.

Selvfølgelig går det ikke at spille mand i det intime samvær, og Erna bliver en slags Mutti for "drengene", men er udadtil stadig Julius Rasmussen.

Kvinde i skyttegravene

Gruppen bliver, som kvæg til slagteriet, sendt ud i skyttegravene ved Somme, og et slagteri er det. Forholdene i skyttegraven, hvor de opretholder en slags liv, er horrible, men Erna formår trods alt at skabe en smule hjemlig hygge i svineriet og så nogenlunde at holde styr på gutterne og på Kalle, som ellers er begyndt at rykke sig i tøjret og også selv vil bestemme.

Erna prøver først at overbevise kommandanten om, at Kalle er for dum til at være soldat.

Under et katastrofalt fransk angreb bliver gruppen skilt fra hinanden, og Erna havner i fransk fangenskab, mens Kalle slås videre og bliver krigshelt og til sin stolthed får tildelt jernkorset. Da krigen er slut, genforenes de to i Bramstrup, og Erna bærer på et minde om Anton, der vokser for hver dag.

Stærk skildring

Filmen er en stærk skildring af krigens gru og vanvid og af kærlighedens magt. Den er noget forkortet i forhold til romanen, men det fungerer fint. Der kunne måske have været skåret lidt i bombardementscenerne, men det er på den anden side deres gentagelser, der giver en fornemmelse af, hvor frygteligt det har været.

Skuespilpræstationerne kan kun roses, ikke mindst Sylvester Byders, der med sin udtryksfulde og varierede mimik viser, hvad der foregår i Kalles ret tomme skab.

29. okt. 2020 - 07:05   29. okt. 2020 - 11:17

Filmanmeldelse

Margit Andersen
Anmelder
  • Erna i krig

  • Instruktion: Henrik Ruben Genz

  • Manuskript: Bo Hr. Hansen og Ruben Genz

  • Efter romanen Erna I Krig af Erling Jepsen. I forbindelse med filmatiseringen har Gyldendal genudgivet romanen. 320 sider. 150 kroner.

  • Filmen har premiere 29.oktober