28 Nov 2020  

KBH: Overskyet, tåge, -3 °C

Interessant bog om kunsttidsskriftet Klingen

Kilder til dansk kunsthistorie

Interessant bog om kunsttidsskriftet Klingen

Trods den korte levetid 1917-1920 har "Klingen" sat sig dybe spor og vækker stadig interesse. Hanne Abildgaard har udgivet en bog om de tre år, hvor der var grøde og heftig debat i det danske kunstliv.

Maleri af Axel Salto fra 1918: Christian IV i slaget ved Lutter am Barenberg 1626.
FOTO: Illustration fra bogen
1 af 1

I 1917 arvede den 27-årige maler, Axel Salto, der senere blev en anerkendt keramiker, et større beløb og fik den "vanvittige" ide at udgive et kunsttidsskrift, der, hvad kvalitet angik, skulle matche udenlandske tidsskrifter som det tyske Der Sturm og det svenske Flamman.

Selvom kunstnerne omkring Klingen var oprørere og betegnede det som et kampblad, så tog de ikke stilling til politiske spørgsmål. 

Han havde luftet ideen for sin ven, Poul Uttenreitter, som havde gode kontakter til mange forfattere. Med de to ved roret, hvor Salto tog sig af malerne og Uttenreitter af forfatterne, kastede de sig ud i arbejdet, og 5. oktober 1917 udkom det første nummer af tidsskriftet, som de kaldte Klingen.

Med på sidelinjen var Otto Gelsted, der først året efter officielt trådte ind i redaktionen, men som i virkeligheden havde været med fra starten. Han arbejdede tæt sammen med Uttenreitter om det litterære stof, da de begge boede i Kerteminde, hvor Gelsted var huslærer for maleren Johannes Larsens børn. Allerede fra første nummer bidrog Otto Gelsted med egne tekster og blev en af Klingens flittigste bidragydere.

I anledning af at det i år er 100 år siden det sidste nummer af Klingen kom på gaden, er Hanne Abildgaards bog Riddere i skønhedens rige – Kunstnertidsskriftet Klingen 1917-1920 udkommet i serien "Kilder til dansk Kunsthistorie", som udgives og finansieres af Ny Carlsbergfondet. 

Grøde i kunstlivet

Det var et heldigt tidspunkt, man havde valgt for udgivelsen af Klingen. Mange malere, også Axel Salto, havde opholdt sig i kortere og længere tid i Paris før Første Verdenskrigs udbrud, og de var blevet påvirket af de mange kunstretninger, der dukkede op, såsom kubisme, fauvisme og futurisme.

Forside fra nummer 1, 1. årgang.

I det hele taget var der grøde i kunstlivet, og i 1915 dannede de unge modernister Grønningen. De unge fik også indflydelse i censurkomiteen for Kunstnernes Efterårsudstilling (KE), og i 1917 løb udstillingen ind i en kæmpe "skandalesucces", blandt andet på grund af en collage af Wilhelm Lundstrøm og et maleri af Karl Larsen, og "skandalen" blev endnu større året efter.

Der udfoldede sig stor debat om udstillingerne i aviserne, og Klingen blandede sig også i den, ikke mindst om den såkaldte dysmorfisme, fordi en del af de berørte kunstnere var tilknyttet bladet. Det var bakteologen Carl J. Salomonsen som påstod,  at de moderne kunsterne led af en smitsom sindslidelse, han kaldte dysmorfisme.

Et kampblad

Selvom kunstnerne omkring Klingen var oprørere og betegnede det som et kampblad, så tog de ikke stilling til politiske spørgsmål. Derfor afviste man at bringe tekster af kommunisterne Budtz Müller og Harald Landt Monberg, fordi de begge skrev i Klassekampen, og først da Klingen ophørte, erklærede Otto Gelsted sig som kommunist, selvom det tog nogle år, før han fik partibogen i hånden. Det var kunsten, der stod i centrum, og bladet blev en igangsætter og inspirator. Flere og flere malere og forfattere bidrog med artikler, kommentarer, oversættelser og anmeldelser, og en del forfattere leverede egne digte og prosastykker.

Tidsskriftet nåede kun at udkomme i tre år med 28 numre fra 1917 til 1920, ikke mindst på grubnd af dårlig økonomi. De første to år finansierede Salto det, mens det sidste år blev økonomisk sikret af den kunstinteresserede grosserer William Grossmann.

Forside fra nummer 10-11-12, 3. årgang

Når der hele tiden var problemer med økonomien, var årsagen ikke kun, at oplaget var lille, men også det høje ambitionsniveau som Salto havde sat. I mange numre blev der bragt originalgrafik: litografier, raderinger og træsnit af blandt andet Salto, Wilhelm Lundstrøm, Olaf Rude, Harald Giersing og Johannes Larsen, og det var ikke gratis.

Interesse i dag

Trods den korte levetid har Klingen sat sig dybe spor og vækker stadig interesse. Hvis man vil læse det, kan det ske på Det kgl. Biblioteks hjemmeside, hvor det er blevet digitaliseret.

Bagerst i bogen bringes 260 breve mellem redaktørerne indbyrdes og med bidragyderne, og disse kan  ses på hjemmesiden www.ktdk.dk (Kilder til Dansk Kunsthistorie). Bogen er gennemillustreret med arbejder fra Klingen, som giver et indtryk af bredden i bidragene.

Mange af de malere, der bidrog til Klingen, var unge og ukendte, men i dag hænger deres værker rundt om på vore museer og minder indirekte om Klingens eksistens.

26. okt. 2020 - 07:00   26. okt. 2020 - 12:39

Bøger

John Poulsen
Anmelder

Hanne Abildgaard: Riddere i skønhedens rige. Kunstnertidsskriftet Klingen 1917-1920. 448 sider. 350 kroner. Strandberg Publishing.