17 Nov 2018  

KBH: Overskyet, 7 °C

Hovedet på sømmet

Håndens Arbejde som tema

Hovedet på sømmet

Arbejdermuseets udstilling er en stærk kommentar til individualismens og forbrugerismens indskrænkethed. For hvad stimulerer i virkeligheden individets kreativitet uden fællesskabet?

Håndværksfaget og værdiskabende, personlig og social, kreativ fremstillingsvirke lever, mens fiktionen trives i mobilos og fremmedgørende cyberspace.
FOTO: Jonathan Fjord/ Arbejdermuseet
1 af 1

Kan robotten udføre opgaver, som hånden ikke kan? Kan hånden gøre ting, som robotten ikke magter?

Arbejdermuseet har lyttet til ønsker og krav fra unge i  folkeskolen og brugt en række mennesker med erhvervsfaglig baggrund i projektet.

Håndens Arbejde er både titel og tema på en udstilling, som åbnedes på Arbejdermuseet her kort før efterårsferien. Selv om den rummer håndværkerfagenes historie fra laugsvæsen og mesterlære til erhvervsskoler og operatørfunktioner, så rejses fra start spørgsmålet om nutiden og fagenes fremtid.

Materien og ånden

"Når vi fører hammeren ned, føler vi ikke, at dens håndtag har slået os i håndfladen, men at dens hoved har ramt sømmet". Citat: Michael Polanyl, filosof.

Således formuleres meget præcist samspillet mellem hånd og ånd: Hvad det er for en drift og arbejdsglæde, der driver det gode håndværk - eller i det hele taget dét at skabe noget fysisk. Noget, der kan bruges. Noget, der er smukt. Noget, der bliver brugbart igen efter at være gået itu. Og da også fryden for den fummelfingrede, der lykkes med at få hul igennem hjemme under håndvasken.

På det personlige plan er det forsøgene, afprøvningen af materialerne og af værktøjet, fejltagelserne og de nye forsøg, der danner grundlag for viden, erfaring og nye ideer. Praksis er udgangspunktet for fremkomsten af nye ideer i samspillet mellem hånd og ånd. 

På en video med en frisør, med næsten distraherende flotte tatoveringer på hånd og arm, formulerer frisøren på sin måde samspillet mellem hånd og ånd. Han betoner, at spørgsmålet om kreativitet er en hovedbestandel af hans virke! 

En del af noget større

At bearbejde emner og skabe et element er ofte en del af noget større. Sådan som Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning fra 1879, hvor Arbejdermuseet selv hører hjemme. Den blev opført af københavnske håndværkere for at skabe et fælles rum for samling og diskussion.

Det handler om fællesskab ligesom det handlede om solidaritet, da laugsvæsenet og den rigide og skånselsløse udnyttelse af lærlinge og svende blev brudt ned i kraft af faglige organisationer og fælles aktion.

Arbejdsfællesskabet handlede, og handler, også om skurvogne, kortspil i pauserne, kontroverser med sjakbajsen og tildeling af øgenavne med løs hånd.

Alt dette levendegøres af originalt tømmer, stoflige elementer, dreje- og snedkerbænke, maskiner og værktøj, eksempler på svendestykker. Meget af udstillingen er interaktiv, så man kan afprøve sin viden, sin samarbejdsevne og sine egne skills. 

Ubetaligt morsom er en video fra Fagenes Fest på Østerbro i 1938. Andre videoer viser det respektfulde samspil i dag mellem lærermestre og lærlinge - på butikværkstedets plan. Og ikke i samlebåndsproduktionens regi!

Dengang og nu

Men alligevel i stærk kontrast til fortidens udnyttelse af især lærlinge med 12 timers arbejdsdag, med ussel eller ingen løn. Og med hustugt-retten, korporlig afstraffelse af lærlinge, som først afskaffedes i 1918. Da organiserede lærlingene sig. Senere kom erhvervsskoler og lærlingelov til. Det kommer til opgør med mesterlæren, og krav om løn under uddannelse og flere praktikpladser rejses i 70' erne.

Aktualitet har udstillingen altså også i den forstand nu, hvor kapitalen kræver øget tilgang af faglært og ufaglært udenlandsk arbejdskraft. Social dumping og lønpression kan kun være motivet, for mens der skriges om "mangel på dansk arbejdskraft", skæres der ned på erhvervskolerne, og arbejdsgiverne leverer ingen praktikpladser. 3F´s formand, Per Christensen, citeres, helt retmæssigt, for at sige, at "udsultningen af AMU-skolerne er en bombe under de faglige uddannelser".

Materialisme og socialisering

Arbejdermuseet ønsker at "sætte praktisk dannelse på dagsordenen" i en tid, hvor håndværksmæssige færdigheder sjældent gives videre fra generation til generation, og praktiske fag nærmest er fjernet fra skoleskemaerne. For at sejle op mod den fremmedgørelse fra de basale, værdiskabende, produktive drivkræfter, som "forbrugersamfundets"-retorikken har skabt, har museet lyttet til ønsker og krav fra unge i folkeskolen og brugt en række mennesker med erhvervsfaglig baggrund i projektet.

Det er lykkedes godt. Udstillingen er uprætentiøs. Den kommer omkring både historisk, tematisk og aktuelt, og er samtidig kortfattet, ikke teksttung eller overlæsset. Den kunne savne illustration af det håndsarbejde, der er monotont bag samlebåndene, og den moderne ensomhed ved hjemmearbejde bag pc-skærmene til ud på natten. Måske vil også lidt mere digital ping-pong spil fænge.

Håndens Arbejde er dialektisk og historisk materialisme af reneste og enkleste karat. Og en ligefrem fortælling om socialisering og solidaritet, som sætter parnassets liberalisme og frihedsdemagogi til vægs.

Hovedet er ramt næsten lige på sømmet, selv om en annonceret nittehammer til egen betjening savnes, og et par hørebøffer ved modellen af et snedkerværksted ikke virker. Men det er peanuts.

17. okt. 2018 - 12:30   17. okt. 2018 - 12:40

Udstilling

Arne Lennartz
Anmelder
5

Håndens Arbejde, udstilling. Frem til 7. juni 2020. Åbningstid: Alle dage 10-16. Onsdag 10-19.

Arbejdermuseet, Rømersgadesgade 22, 1362 Kbh. K. Tlf. 33 93 25 75.
Se mere: arbejdermuseet.dk