26 Aug 2019  

KBH: Spredte skyer, 18 °C

Fransk strejkefilm tager kapitalismens uvæsen ved vingebenet

Spekulation i arbejdspladser

Fransk strejkefilm tager kapitalismens uvæsen ved vingebenet

Med filmen I KRIG tager instruktøren Stéphane Brizé fat i arbejdskampe, og hvor langt arbejderne bliver presset ud i kampen, når de først har vist løntilbageholdenhed, og firmaet derefter lukker arbejdspladsen alligevel.

Filmen I KRIG har skuespiller Vincent Lindon (i midten) i hovedrollen som strejkeleder Laurent Amédéo.
FOTO: Paradisbio
1 af 1

Det er påfaldende, at det for tiden er i filmens verden, at man især beskæftiger sig med at tage kapitalismens uvæsen ved vingebenet. Det gælder især instruktører som engelske Ken Loach, de belgiske Dardenne-brødre, italienske Alice Rohrwacher og franske Stéphane Brizé.

Jeg har valgt side. Jeg holder fuldt og helt med Laurent Amédéo.
Skuespiller Vincent Lindon om sin hovedrolle.

Sidstnævnte er aktuel med "I krig", der indledes med dette citat – efter hukommelsen – af Bertolt Brecht: "Hvis man kæmper, kan man risikere at tabe. Hvis man ikke kæmper, har man tabt på forhånd". Filmen handler om en strejke på en tyskejet virksomhed i Frankrig, ikke for højere løn eller færre arbejdstimer, men ganske enkelt for at bevare arbejdspladsen.

Markedet står over alt

Allerede to år tidligere var fabrikken truet af lukning, men det blev afværget ved, at de 1100 ansatte arbejdere indgik en femårig aftale med koncernen om at øge arbejdstiden uden lønkompensation og afstå fra bonusydelser.

Nu bryder virksomheden imidlertid denne aftale og vil alligevel lukke fabrikken, der "kun" har givet 18 millioner euro i overskud til aktionærerne. Ledelsen beklager beslutningen med krokodilletårer i øjnene, for det er jo ikke dens ønske, men det skyldes det udefinerbare begreb, der kaldes markedet.

Løftebrud og strejke

Arbejderne føler sig berøvet og bliver rasende over løftebruddet, og det resulterer en strejke. I nogle måneder kører den med møder indbyrdes og med den lokale ledelse, og en repræsentant fra regeringen går også ind i sagen på arbejdernes side.

Til sidst ser det ud til, at en løsning er fundet. Den tyske direktør finder det endeligt belejligt at deltage i et møde, og der er dukket en køber op, som er indstillet på at videreføre fabrikken. Men det afslår direktøren, for man er ikke interesseret i at få en konkurrent, og dermed er man slået tilbage til start. Det udløser et fortvivlet raseri hos de arbejdere, der har stået udenfor og afventet resultatet, de går amok og optræder voldeligt overfor direktøren.

Ledelsen lokker og splitter

På fabrikken er man opdelt i flere forskellige fagforeninger, nogle er medlemmer af det store CGT, mens andre er tilsluttet andre fagforeninger/klubber. Laurent Amédéo (Vincent Lindon), der er medlem af CGT, leder strejken sammen med repræsentanter fra de andre fagforeninger.

Da udviklingen spidser til, og ledelsen lokker med gunstige fratrædelsesordninger, opnår den hvad den vil, nemlig at svække arbejderne ved at skabe splittelse mellem dem, der tænker på længere sigt og ikke vil gå på akkord, og dem, der vil opgive til fordel for en pose penge. Da slaget er endeligt tabt, vælger Laurent, for at redde stumperne for de andre, at foretage en personligt drastisk handling.

Skuespiller vælger side

Filmen, der er optaget med håndholdt kamera og med en til tider kakofonisk lydside, giver en fornemmelse af at se en dokumentarfilm, og dette bestyrkes af Vincent Lindons overbevisende spil. Der er ikke noget førsteelskeragtigt over hans slidte træk, og indvendigt er alt også i orden. I et interview med den kommunistiske avis l’Humanité har han sagt: "Jeg har valgt side. Jeg holder fuldt og helt med Laurent Amédéo".

Som det måske fremgår, er det ikke nogen opmuntrende film, men det er i sig selv opmuntrende, at der er nogen, der laver en film med et så væsentligt tema.

Fem stjerner til "I Krig".

 

11. jul. 2019 - 07:00   22. jul. 2019 - 11:05

Film

Margit Andersen
Anmelder

I KRIG. Instruktør: Stéphane Brizé. Manuskript: Marion Pin. Premiere idag.

CGT, Confédération Générale du Travail, er Frankrigs største og mest aktive fagorganisation med 710.000 medlemmer. Grundlagt 23. september 1895 af medlemmer af især Socialistpartiet (PS). Efter Første Verdenskrig tilknyttet PCF, det franske kommunistparti. I dag ikke tilknyttet partier. Medlem af internationalt LO (ITUC).