20 Aug 2018  

KBH: Let skyet, 20 °C

Et hjerteligt trumfkort?

Første kvindelige formand i LO

Et hjerteligt trumfkort?

Ny film om LO´s formand Lizette Risgaard præsenterer et sympatisk menneske. Men hvad og hvem repræsenterer hun dybest set selv? Mange essentielle spørgsmål for arbejderbevægelsen forbigås.

Åbenhjertig og energisk fremstår Lizette Risgaard i alle mulige situationsbilleder. Men er noget passeret ubemærket forbi udenfor?
FOTO: Marie Hald
1 af 1

Det skabte omtale, da Lizette Risgaard i 2015 valgtes som LO's første kvindelige formand. Især da hun kort efter fyrede hele den stab, som havde omgivet forgængeren Harald Børsting. 

Hvis Risgaard er imod S-toppen her, er det i sandhed på de meget indre linier. Desværre for portrættets troværdighed.

Her starter portrætfilmen Hjerter Dame. Der var forventninger på gulvet om, at nu kunne der ske forandringer. Hun var ikke Børstings kop te, og hun taler selv om magtspillet i LO, der viste sig, efter at han i 2007 havde fået hende opstillet som næstformand for at trække stemmer til sig selv. For siden at kalde hende "uegnet som formand". 

Efter hendes formandsvalg følges hun rundt til 1. maj-arrangementer, socialdemokratiske kongresser, rådslagninger med LO-kolleger, skurvognsbesøg, flyers-uddeling med mere. Der er tilbageblik om hendes baggrund i en fattig arbejderfamilie på Nørrebro. Kameraet er med bag mange kulisser. Hun fremstår som et velmenende, sympatisk menneske, der vil alle det godt og taler om fællesskab, sammenhold og solidaritet. Og om fagbevægelsens arv og ja, Socialdemokratiets, og kun dette partis, historiske indsats.

Lizette Risgaard har også lønnede kommunikationsrådgivere og stylister, som tildels synes overflødige, hvis udsagnet "jeg er mig" gælder både som privatperson og LO-formand. Første del af portrættet tenderer mod et iscenesat skønmaleri af LO-formanden, selv om omfavnelserne af Pia Kjærsgaard, Løkke Rasmussen og andre blå-sorte pinger ved officielle lejligheder skærer i øjnene.

Troskaben mod S

Så kommer realiteter på tapetet: En trepartsaftale med Løkke-regeringen og "garanti" for op til 8.000-10.000 praktikpladser årligt leveret af arbejdsgiverne frem til år 2025. Hun taler stolt om at "tage ansvar", for dernæst at iagttage et finanslovsforlig med nedskæringer på (erhvervs)uddannelser og offentlige institutioner efter "grønthøstermetoden", hævelse af pensionsalderen og skattelettelser. Hun respekterer de, "der gør, hvad de siger, og det er ikke dem, der sidder dér nu".

Udsagnet gælder dog åbenbart ikke Socialdemokratiet, der stemmer for finanslovene. Partiets historiske rolle i gennemførelsen af skattelettelser, privatiseringer og sociale forringelser, løftebrud i forhold til stramning af dagpengeregler og så videre nævnes ikke med ét ord. Hvis Risgaard er imod S-toppen her, er det i sandhed på de meget indre linier. Desværre for portrættets troværdighed. Men, også desværre, er portrættet nok troværdigt, hvad angår troskaben mod S-spidserne.

LO-toget kører tungt

Et afgørende punkt i OK17-spillet for 650.000 privatansatte LO-medlemmer er et scenarie i forligsen, hvor hun kommenterer arbejdsgivernes krav om "systematisk overarbejde": "Kan vi ikke kalde det noget andet?". Det bliver så til 'fleksibel arbejdstid' og et mæglingsforslag med arbejdsgiverret til at diktere 42 timers arbejdsuge og tidspunkt for afspadsering. 60 procent af 3F´s medlemmer stemte imod. De følte sig åbenbart efterladt på den perron, som Risgaard mener, at sammenkædningsreglerne i afstemning sikrer dem imod.

Man ser hende ikke mobilisere medlemmerne til aktivitet og solidartitet under OK17. Og DA´s veto mod overenskomstmæssigt kædeansvar var også et emne under OK17. Det nævnes ikke med ét ord, selv om det var et centralt arbejderkrav for at hindre social dumping på arbejdsmarkedet og vetoet reelt betyder udhuling af den højt besungne "danske model". LO-toppens tilslutning til EU og de juridisk overnationale frihandelsaftaler TTIP og CETA berøres heller ikke.

Filmisk flot. Sympatisk og empatisk portræt. På egne præmisser fint. Udeladelserne er dog iøjnefaldende. Sigende er hovedpersonens fortørnelse over nej-sigeres afbrydelse af hendes 1. maj tale i Fælledparken, mens hun stolt refererer Harald Børstings tillykke med OK17 afstemningen.

Ringen er sluttet. Uvidende om at være en del af systemet?

30. apr. 2018 - 07:55   02. maj. 2018 - 13:51

Film

Arne Lennartz
Anmelder
3

Hjerter Dame, portrætfilm om LO's formand Lizette Risgaard. 1 time og 15 min. Premiere 2. maj i biografer landet over.

Instruktører: Louise Detlefsen og Mette-Ann Schepelern. Producent: Hansen & Pedersen Film & Fjernsyn. Udlejning: www.doxbio.dk